- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1437-1438

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esquiros ... - Ordbøgerne: H - hardiesse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1437

Esquiros—Essen

1438

hardies

-haricot

rettede 1817 den første klinik for sindssyge og holdt
sterkt besøgte forelæsninger. 1825 chef for «Gharenton»
ved Paris og foranledigede oprettelsen af anstalter i
provinserne. Er grundlægger af den egentlige psykiatri,
indførte en rationel bedømmelse og behandlig ifølge
no-restraint-principet.

Esquiros [æskirå’s], Henri François Alphonse
(1812—76), fr. forfatter og politiker; blev retsforfulgt for
sin bekjendte «L’évangile du peuple» (1840), hvor Jesus
fremstilledes som en demokratisk og socialistisk
reformator. I sin digtning viser han sig som romantiker:
«Les hirondelles» (1834) og romanerne «Le magicien»,
«Charlotte Gorday».

Esra, af presteslegt, traadte i aaret 458 f. Kr. frem
som fører for ca. 1500 landflygtige, der dengang begav sig
fra Babylonien til Jerusalem. Her satte han igjennem, at
de udenlandske, opr. hedenske kvinder blev fordrevet,
og efter Nehemias’ ankomst offentliggjorde han (i 444
f. Kr.) den fra Babylonien medbragte lovbog, det vil i
hovedsagen sige den saakaldte prestekodeks. En senere
tid har i E. feilagtig seet samleren og redaktøren af hele
den gammeltestamentlige kanon, grundlæggeren af
lovstudiet og af omsorgen for den hellige teksts renhed. —
Es bog fortæller i sin første del (kap. 1—6) om det
første tilbagetog af landflygtige efter Cyrus’ edikt (538
f. Kr.); den anden del (kap. 7—10) handler om det andet
tilbagetog, under E. — E.s og Nehemias’ bøger indeholder
en kompilation foretaget af en skribent (høist sandsynlig
identisk med forfatteren af krønikebøgerne) lang tid
bagefter, men dog tildels paa grundlag af autentiske
memoirer efter de to reformatorer.

Esras bog, se Esra.

Esrom kanal, se Esrom sjø.

Esrom kloster, en af erkebiskop Eskils mange
klosterstiftelser, opr. grundlagt for benediktinere paa jordegods
ved Esrom sjø; forandredes imidlertid senere af Eskil
selv til cistercienserkloster. Klosteret blev meget rigt
og anseet, saa at bl. a. Valdemar Atterdags dronning
blev begravet i klosterkirken. Gik med tiden vistnok i
aandeligt forfald. Ophørte som kloster 1559.

Esrom sjø, i Nordsjælland, Frederiksborg amt, 5 km.
n.ø. for Hillerød, 17 km.^ stor. Langs dens vestside
strækker Grib skog sig, ved dens østlige bred ligger
Fredensborg slotspark, og 1 km. n. f. sjøen Esrom by
og kloster. E. s. har ved den 9 km. lange Esrom
kanal afløb til Kattegat.

Es Salt, oase i den Syriske ørken, ø. for Jordan og 30
km. n. for det Døde hav, 835 m. o. h.; omtr. 12 000 indb.
Eng. mission, fr. pigeskole. Korndyrkning og vinavl.

Essandsjø, et 14.57 km.^ stort vand n.v. for Sylene,
nær grænsen mod Sverige, Tydalen herred. Søndre
Trond-hjems amt. Af E. udspringer Nea (Nidelven), der falder
i havet ved Trondhjem. Ved E.s søndre ende ligger
Esna grube; ikke i drift.

Essay [esæ’] (eng., af fr. essai, eg. forsøg), en kortere
afhandling af videnskabeligt eller litterært indhold i en
fri almenfattelig form. Betegnelsen indførtes af den fr.
moralist Montaigne («Essais», 1580) og overførtes af Bacon
(«Essays», 1597) til England, hvor denne fremstillingsform
særlig er blevet dyrket, i det 18 aarh. af Steele, Addison,
Johnson o. fl. (the essayists), i det 19 aarh. fremfor alle

af Macaulay, i Amerika af Emerson. E.s opgave var
opr. at fremstille et almeninteressant emne i en
underholdende, fortrolig stil; dets frie form tillod forfatteren
at gaa udenfor emnet og give udtryk for sin
livskund-skab. Nu anvendes denne betegnelse, som er indført i
alle litteratursamfund, særlig paa afhandlinger af æstetisk,
litteratur-kritisk, politisk-social og historisk art. I Norden
er e. dyrket bl. a. af G. Brandes, N. Kjær o. fl.

Essayist, forfatter af essay (s. d.).

Ess bouquet [æsbukæ] (fr.)^ sammentrukket af e
s-sence de bouquet, en slags fm parfume, der
be-staar af vellugtende æteriske oljer.

Esse, det ildsted, hvori jern opvarmes forud for
smedning, bestaar af en flad muret herd med en
fordybning, ildgruben, og paa bagsiden eller bunden af
denne en «form», d. e. en støbt jernplade med et hul,
hvorigjennem et rør, «vindpiben», stikker ind. Ved
herden findes et e.-traug med vand, bag den oftest en
mur, og over den en hvælving eller en blikhætte, hvorfra
skorstenen udgaar. Den nødvendige luft tilføres
gjen-nem e.-piben fra en blæsebelg eller blæsemaskine. Som
brændsel bruges smaa fede stenkul eller til finere arbeide
trækul. Til udearbeide anvendes transportable e., felt-e.

Essek (Esseg, kroat. Osiek, ung. Eszék), hovedstad i
Slavonien, komitatet Virovitic, ved Draus høire bred;
24 930 indb. (1900). E. er fæstning og har to klostre,
seminar og realgymnasium ; driver betydelig handel med
korn, kvæg og huder. E. ligger paa samme sted som
den af keiser Augustus grundlagte rom. koloni Mursa.
I slutningen af det 11 aarh. forenedes denne med Ungarn
og antog navnet E. efter en af magyarerne opført borg.

Essen, Fredrik von, friherre (1831—), sv. politiker,
sønnesøn af Norges statholder H. H. v. E.s broder. Forlod
1863 den militære løbebane for at varetage sit store
familiegods Kaflås i Skåne og andre store eiendomme
og industriforetagender, erhvervet ved giftermaal med
Aurora Brahe. Medlem af de to sidste stænderrigsdage
1862—63 og 1865—66, hvorefter han sad i førsta
kammaren 1866—74 og 1877—1906. Indtog en fremskudt
stilling i kammeret, hvor han repræsenterede moderat
protektionisme; fra 1888—94 finansminister, hvorefter
han blev udnævnt til rigsmarskalk.

Essen, Hans Henrik von, greve (1755 —1824),
felt-marskalk og statholder i Norge; gik hurtig frem paa den
militære bane og gjorde samtidig som en af Gustaf Ill’s
yndlinger en glimrende karrière ved hoffet, fulgte kongen
paa hans finske felttog 1788—90 og var ved hans side,
da han 1792 blev truffet af det dødbringende skud.
1795 — 97 var E. overstatholder i Stockholm; 1800
udnævntes han til generalguvernør i Pommern, hvor han
var med paa at gjennemføre livegenskabets ophævelse
og i 1807 tappert forsvarede Stralsund mod
franskmændene. Efter revolutionen 1809 blev E. greve og
optoges i statsraadet, men drog allerede samme aar til
Paris for at underhandle om fred, som afsluttedes 6 jan.
1810. I 1814 var han næstkommanderende over den
hær, som var samlet mod Norge, og udnævntes efter
unionens indgaaelse til rigsstatholder i Norge, norsk
felt-marskalk og kansler for universitetet i Kra. Ved sit
rolige og jevne væsen og sin samvittighedsfuldhed vandt
han nordmændenes agtelse, men nedlagde allerede 1816

hardiesse (?) f, dristighed,
djervhed; frækhed; (pi) dristige
tanker, udtryk; friheder,
hardihood @ dristighed,
hardiness (e) haardførhed.
hardly @ haardt ; neppe ; surt.
hardness @ haardhed.
hardship (e) ondt,
gjenvordig-hed, besværlighed.

hardy @ staut; dristig; haardfør.

hare — ® Hase m — (e) hare

— (f) lièvre m. harelab
(gna-phalium) — (t) Ruhrkraut n — (g)
cud-weed — (f) immortelle f.
haremund, -skaar —®
Hasenscharte f — (e) lagostoma, harelip

— ® bec-de-lièvre m (ogs. den der
har h), haremyndt — ®
hasenschartig — @ harelipped — (f) qui
a un bec-de lièvre.

hare (e) hare. h.bell (bot.)
smaaklokke. h.-brained flygtig,
let, ubetænksom,
hare (f) (m), hallo!
hären ® haar-,
hareng (f) m, sild.
harengaison ® f, sildefiske,
sildetid.

harengère® f, sildekone;
rappenskralde.

håret chat h. m, vildkat,
harfang ® m, (zool.) sneugle.
Harfe ® f, harpe,
harfnen (t) spille paa harpe.
Harfner, Harfenist ® m,
harpespiller.

hargneux ® ilsint, arg, vond.
haricot (f) m, bønne; (de
mouton) fàarefrikassé. h.S verts pi,
asparges-, snittebønner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free