Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estlander ... - Ordbøgerne: H - harschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1447
Harz—hase
følgekrig og havde i syvaarskrigen som marskalk
overkommandoen over den franske hær i Tyskland.
Estreicher, Karol Jozef Teofil (1827—), polsk
bibliograf og litteraturhistoriker. Hans hovedverk er
«Bibliografia polska», som i en række bind giver en
omhyggelig fortegnelse over samtlige polske tryk fra det
15 aarh. til nutiden.
Estrella, Serra da (lat. Mons Herminius), fjeldkjede
i Portugal, prov. Beira, mellem elvene Mondego og Zezere.
Dens høieste top, Malhäo, 1 993 m., er snedækket mere
end halve aaret og omgivet af fire alpesjøer. E. er beboet
af fattige gjede- og faarehyrder.
Estremadüra. 1. Provins i Portugal, grænser til Beira,
Alemtejo og Atlanterhavet; .17 382 km.^ med 1 232 593
indb. (1900). Den deles af Tejo i to næsten ligestore dele,
af hvilke den nordlige er et fjeldland (iMontejunto, 666 m.,
Serra de Cintra, 540 m.) med flad sandig kyst, medens
den sydlige er et rigt sletteland. Af elve munder Zezere,
Sôrraya og Ganha i Tejo, medens Sado, Sizandro og Liz
falder i Atlanterhavet. Klimaet er sundt og behageligt,
men landet hjemsøges ofte af jordskjælv. Provinsen
deles i 3 distrikter, Leiria, Lissabon og Santarem. —
2. Landskab i Spanien, grænser til Leon, Ny-Kastilien,
Andalusien og den port. prov. Alemtejo; 41860 km.’^ med
882 410 indb. (1900). Landet er en høislette, som Tajo
og Guadiana deler i 3 dele. N. f. Tajo strækker sig
Sierra de Gredos, Tras la Sierra og Sierra de Gata; mellem
Tajo og Guadiana udbreder sig E.s fjeldsystem, som
bestaar af et stort antal mer eller mindre isolerede fjelde,
Sierra de Guadelupe, de Montanchez, de San Pedro, de
San Mamede o. ti. Landet s. f. Guadiana er for det
meste fladt. Landskabet gjennemstrømmes af en mængde
elve, som dels falder ud i Tajo, dels i Guadiana. Klimaet
er hedt, sommeren er regnfattig, men om natten kan
der falde meget dug, vinteren er saa mild, at faarehjorder
her kan være paa vinterbeite. Trods jordens frugtbarhed
hører landet til Spaniens fattigste trakter. Fjeldene er
rige paa sølv, bly og kobber, men saavel bergverksdriften
som handel og industri er ubetydelig. Indbyggerne, et
blandingsfolk af mozarabere og spaniere, er alvorlige,
ærlige, gjestfrie og tapre. Landskabet deles i prøv.
Badajoz og Caceres.
Estremoz [-må’s], by i det sydlige Portugal, prøv.
Alemtejo; 7 857 indb. (1900). E. er bekjendt for sine
marmorbrud og for sine porøse lerkar (vandkjølere).
Estrid, d. kongemoder. Datter af Svein Tjugeskjeg
og Sigrid Storraade, egtede Ulf jarl og fik med ham
bl. a. sønnen Svein Estridssøn, som blev stamfader til
de følgende danske konger.
Estrup, Jacob Brønnum Scavenius (1825—),
d. statsmand, arvede 1846 godset Kongsdal i Holbæk
amt og kjøbte 1852 Skafføregaard i Randers amt.
Indvalgtes 1854 i folketinget, men trak sig tilbage efter et
halvt aar. 1864 valgtes han til medlem af rigsraadets
landsting, hvor han blev godseiernes ordfører. Som
saa-dan fik han væsentlig andel i grundlovsrevisionen og
landstingets nye sammensætning, hvorved godseiernes
politiske magt blev betydelig udvidet. Nov. 1865 til
sept. 1869 var han indenrigsminister i ministeriet Frijs
og gjennemførte her en række vigtige reformer
(jernbaneanlæg, veiholdets overførelse til amterne, anlæg af
Estreicher—Étampes
1448
Esbjerg havn, nye kommunallove for by og land). 11 juni
1875 blev han konseilpræsident og finansminister og
førte herefter i 19 aar en haardnakket kamp mod venstre,
der krævede parlamentarisme; han hævdede landstingets
ligeberettigelse med folketinget og kongemagtens politiske
uafhængighed. 1877 lykkedes det ham vistnok at sprænge
venstre, men han formaaede ikke at forfølge sin seier, og
oppositionen stod faa aar senere atter samlet, kraftigere
end nogensinde, og modsætningerne mellem de politiske
partier uddybedes stadig. Samtidig voksede
socialdemokratiet mægtig. E. holdt imidlertid fast ved sin stilling i
haab om, at folkets
stemning skulde slaa om. Han
veg ikke tilbage for at
bruge sterke midler og
regjerede i 9 aar (1885—
94) uden lovmæssig finans-
bevilgning. Flertallets
uvilje mod ham blev
stedse større, medens et
taabeligt forsøg paa at
rydde ham af veien ved
mord (21 okt. 1885) øgede
hans stjerne hos høire.
Tilslut gik det dog op
for dette parti, at et forlig
maatte istandbringes, hvis
ikke landets forfatning og
lovgivning skulde tage
varig skade, og det fordrede
hans afgang. Forliget blev
omsider til virkelighed 1894, og E.traadte tilbage 7 aug. s.a.
Han fortsatte imidlertid at gjøre sin indflydelse gjældende.
1900 blev han kongevalgt medlem af landstinget, hvor
han 1903 — 08 kjæmpede for høires sag ved spørsmaalet
om den kommunale valgretsreform. Selv E.s bitreste
modstandere har altid maattet beundre hans arbeidskraft,
over-bevisningstroskab, uegennyttighed og mandige karakter.
Etaarig frivillige, se En aar i g frivillige.
Et ab horste doceri (lat.), ogsaa af sin fiende skal
man lade sig belære.
Etablere (fr.), grundlægge, stifte, indrette, oprette,
opstille (en regel); e. sig, nedsætte sig, indrette sig, aabne
en ^butik, handel el. 1.
Étagère [etasæ’r] (fr.), et møbel med flere hylder til
at anbringe nips og smaagjenstande paa.
Etah [fta], by og distrikt i Forindien, Nordvestprov.
Byen E. hgger 50 km. n. f. Agra og har 8796 indb. (1901).
Omkring ligger distriktet E., som er omtr. 4500 km.’^ og
har omtr. 864 000 indb.
Étampes [etä’p], Anne dePisseleu, hertuginde af
(1508 — 76), fr. adelsdame; vandt ved sin skjønhed, sit
vid og sin dannelse Frans l’s kjærlighed og blev hans
elskerinde. Ophoiet til hertuginde. Henrik Il’s
elskerinde, Diana af Poitiers, fik hende efter Frans’ død 1547
forvist fra hoffet. 1 sine sidste aar var hun hugenot.
Étampes [etä’p], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Seine-et-Oise, 50 km. s.v. f. Paris; 127 m. o. h. ved
Juine; 9 001 indb.(1901). Livlig handel med hø og uld;
betydelig industri, især i likører, kalk, gips og teglsten. E.
har flere kirker, et raadhus samt et taarn, hvori Filip
J. B. S. Estrup.
Harz (t) n, harpiks,
harzen ® harpikse; samle
harpiks.
harzicht, harzig (t) harpikset,
harpiksagtig.
has: faa h. paa — ® mit
etw. zu Ende kommen - (e)
dispatch, make an end of - (f) venir
à bout de, mettre fin à,
hasard (f) m, fare, risiko;
(marchandises de) brugte sager;
tilfældighed, træf. au h. paa
maafaa, paa lykke og fromme.
hasardé (ï) farlig, vorelig =
hasardeux, blond h. ræverød.
hasarder (g vaage, risikere,
sætte paa spil.
hasard(spîl) - ® Hazardspiel
n — © game of chance; gambling
- © jeu (m) de hasard.
hasardspiller — ©
Hazard-spieler m - © gambler - ® jou-
haschen© gribe, snappe, fange.
Haschemann spielen © lege
tagfat.
Häscher © m, politibetjent;
gendarm.
hase se knæhase, smøre h.r
— © sich aus dem Staube machen,
Reissaus nehmen, das Hasenpanier
ergreifen, Fersengeld geben - ©
take to one’s heels, cut and run,
turn tail — ® filer; montrer les
talons, jouer des jambes.
Hase ® m, hare; rædhare.
H.nfuss m, harelab; kujon,
kryster. h.nfÜSSig feig, forsagt.
H.nklein n, hareragout.
hase ® f, (jagtudtr.) sættehare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
