Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Étang ... - Ordbøgerne: H - Hasel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1449
Étang—Étienne
1450
August holdt sin dronning, den danske prinsesse Ingeborg,
fangen fra 1201—12. I nærheden af byen sandstensbrud.
Étang [etå’J (fr., dam), navn paa store strandsjøer ved
Frankriges sydhge og vestlige kyst. De dannes af kystelve
og er ved smale dæmninger skilt fra havet, med hvilket
de staar i forbindelse ved en kanal eller elvemunding.
Jfr. Berre.
Etapevæsenet har til opgave at holde en opererende
hær i forbindelse med hjemlandet, saaledes at den
herfra kan erholde alt, hvad den behøver, og omvendt kan
tilbagesende syge, saarede, fanger, materiel o. s. v. E.
sørger for indkvartering og forpleining af det til og fra
hæren gaaende personel, for vedligeholdelse og sikring
af kommunikationer (jernbanelinjer, veie, broer,
telegraflinjer o. 1.) og for organisationen og den rette brug
af disse.
Étaples [etåpl], by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Pas-de-Calais, ved den lille elv Canche, 5 km. fra Kanalen;
4 709 indb. (1901). E. er et besøgt badested. Her sluttedes
3 nov. 1492 fred mellem Frankrige og England.
Etat. 1. (Civil). Indbegrebet af statens civile
tjeneste-mændsklasser i modsætning til geistligheden og
militæretaten. — 2. (Mil.). Det militære personel til forskjel
fra civiletaten. Inden militæretaten skjelnes atter mellem
landetat og sjøetat, som dog er sjeldnere betegnelser for
armé og marine.
État [etåJ (fr.), benævnelse for aftryk af de forskjellige
pladetilstande af et kobberstik eller en radering forinden
pladens endelige fuldførelse. Der skjelnes mellem premier,
second, troisième é. o. s. v., ligesaa mellem forskjellige
«états» i betydning af tidligere og senere aftryk af den
fuldførte plade.
État, L’, c’est moi [letå sœmwa’], «jeg er staten» ;
ordene tillægges Ludvig XIV som et kort og rammende
udtryk for hans opfatning af det uindskrænkede enevælde.
États généraux [eiå zenerå’], i Frankrige navnet paa
rigsstænderforsamlinger, repræsentanter for kirke, adel og
uprivilegerede (tredjestand), som i 14—17 aarh.
sammenkaldtes, især under vanskelige forhold, for at bevilge
kongen ekstra skatter eller, ved sit medansvar, at lette
gjennemførelsen af en eller anden nødvendig eller af
kongen ønsket ordning. De blev aldrig en fast
institution eller et led i forfatningen. Efter 1614 samledes de
ikke før 1789. Rigsstændernes forhandlinger og
valgbreve (cahiers) er en hovedkilde til Frankriges indre
historie og til belysning af de enkelte stænders politiske
udvikling. Den sidste stænderforsamling 1789 vedtog
selv at ophæve sin stænderske karakter (eden i
boldhuset) og indledede som nationalforsamling og
grundlovgivende forsamling revolutionen.
Etatsraad, d. titel, som i Danmark giver sin
indehaver plads i tredje rangklasse.
Etawah, by i Forindien, Nordvestprov., ved elven
Jumna, 110 km. s.ø. f. Agra; 42 570 indb. (1901). Har et
meget helligt hindutempel og en stor moské. Livlig handel.
Etc. (lat.), forkortelse for et cetera, og saa videre.
Et cetera (lat.), og saa videre (jfr. Etc.), eg. og det øvrige.
Eten, Puerto de, Sydamerika, liden sjøby i det
nordlige Peru, depart. Lambayeque under ca. 7 ° s. br., ved
jernbane forbundet med Chiclayo. Tilvirkning
afbomulds-stoffe, straahatte og hængematter. 3 000 indb. (1890).
Hasel—hast
Eteokles, oldgræ. heros, søn af kong Oidipus i Theben,
broder af Polyneikes og søstrene Antigone og Ismene. I
den strid om herredømmet i Theben, som efter Oidipus’
død opstod mellem brødrene, seirede E. og fordrev
Polyneikes. Da denne siden i forbund med andre fyrster
(«de syv mod Theben») angreb fædrebyen. faldt de to
brødre i indbyrdes tvekamp. Den forskjellige behandling,
som kong Kreon derefter lod deres lig vederfares, er et
af de bærende motiver i Sofokles tragedie «Antigone».
Etësîer. Etesiske (d. e. aarstids-) vinde, om sommeren
efter solhverv i de græske farvande og det østlige
Middelhav. nordlige vinde af samme art som passater og monsuner.
Etex [etæ’ks], Antonie (1808—88), fr. büledhugger,
maler og arkitekt. Elev af Ingres og Pradier. Efter
udstillingen af sin kolossalgruppe «Kain» i 1833 fik han
i opdrag at udføre relieffer til triumfbuen i Paris. De
fleste af hans verker er offentlige monumenter. Ogsaa
malerier, arkitektoniske udkast og kunsthistoriske skrifter.
Etfeh, se Ed fa.
Ethelbert el. Æthelberht (d. 616), konge i Kent
560—616; fra 593 herre over englænderne s. f. Humber.
Modtog 597 Augustin venlig, lod sig døbe og virkede
for kristendommen. Gav omkr. 600 den ældste samling
af angelsachsiske love.
Ethelfleda el. Æthelflæd (d. omkr. 918), dronning
af Mercia. Datter af Alfred den store; gift med Ethelred
af Mercia, efter hvis død 912 hun styrede landet alene
og tappert forsvarede det mod de danske.
Ethelred el. Æthelred, eng. konger. 1. E. I (d. 871),
konge over Wessex og Kent 866—71. Laa i stadig kamp
med danskerne, som under ham begyndte at sætte sig
fast i England. Slog dem ved Ashdown 871, men døde
s. a. Ansaaes for helgen. — 2. E. II, den raadvilde
(968—1016), eng. konge 978—1014. Virkelysten, men
uden udholdenhed. Danskerne plyndrede stadig landet;
991 begyndte E. at kjøbe dem bort, men brød selv
forliget og foranstaltede 1002 et massemord paa dansker.
1Ô13 erobrede Svein Tjugeskjeg England, E. flygtede til
Normandiet, kom tilbage, men døde i London, som
beleiredes af Knut den mægtige.
Ethelstan el. Æ t h el s tan, se Athelstan.
Ethelwulf el. Æthelwulf (d. 858), konge af
Wessex og Kent. Oprindelig bestemt til geistlig viste han
stadig kirken stor interesse. Slog danskerne ved Ocksley
851 og betvang et oprør i Wales 853. Delte senere riget
med sin søn Ethelbald. Foretog 855 en reise til Rom
og skal da have indført afgiften af peterspenge i England.
’ Etheredge [épmdz] el. E t h e r e g e, Sir George
(1634—91), eng. dramatiker, gjorde tjeneste i diplomatiet
og skrev samtidig en række skuespil, som henter sine
emner fra samtidens frivole selskabsliv. Af disse kan
nævnes «The comical revenge», «She would if she could»
og/The man of mode».
Etienne [eijœ’n] fr. bogtrykkerfamilie, se Estienne.
Étienne [etjæ’ii^], Charles Guillaume (1778—1845),
fr. dramatisk forfatter og journalist, skrev i leiren ved
Boulogne 1804 nogle leilighedsstykker, som slog an hos
Napoleon og aabnede de store teatres porte for ham.
Han blev aviscensor og medlem af akademiet. Han
afsattes fra sine embeder af Bourbonerne og slog da
ind paa oppositionel journalistik; han var en af dem,
Hasel ® f, hassel. H.hühn
n, jerpe.
hash @ hakke (op); hakkemad,
settle his h. gjøre kaal paa
ham.
Häsin (t) f, hunhare, sætter,
haslet © hjerteslag,
hasp — ® Haspe f — (e) hasp
— (?) birloir m.
hasp @ stænge med hasp.
haspe, hæspe (til at vinde
garn med) — ® Haspel f (m),
Garnwinde, Weife f — (e) reel, hasp —
® dévidoir m.
haspe (af) — ® haspeln,
weifen — reel (off) — (g dévider;
débiter rapidement.
Haspe, Haspe (t) f, hasp, krog,
krampe.
Haspel (t) m (f), haspe, vinde;
(gang)spil : fed (garn).
haspelig (î) kavende;
sprællende; urolig, ustadig.
haspeln haspe ; vinde, heise ;
vimse om: fare.
Hass (Î) m, had.
hassel(busk) — (t) Nussbaum
m, Haselstaude f — (ê) hazel (bush)
— ® coudrier, noisetier m. has-
selnød - (t) Haselnuss f - (g)
hazel nut - (f) noisette f.
hassen ® hade,
hassenswert,-würdig ®
afsky lig.
hässlieh ® hæslig, styg.
hassock @ knæ(le)pude, til
kirkebrug; fodpude.
hast — ® Eile, Hast f — ©
hurry, speed; haste — ® hâte f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
