Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Étoges ... - Ordbøgerne: H - haunch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1457
Étoges—Etruskerne
1458
lignende etnografi (s. d.); behandler i modsætning til
denne, paa hvis materiale den bygger, ikke det enkelte
folks kulturtilstand, men undersøger det enkelte
kulturtræk i dets forekomst hos forskjellige folk og udreder
aarsagerne til dets opstaaen just paa disse steder;
kulturmeddelelser, folkets kulturstandpunkt og geografiske
forhold er væsentlig forklarende faktorer; visse primitive
tanker og opfindelser har dog utvilsomt sin rod i
menneskets sjælelige fællespræg og opstaar uafhængig paa de
forskjelligste steder.
Étoges [etå’z], landsby i depart. Marne ved landeveien
fra Chalons sur Marne til Montmirail. Haard kamp
14 febr. 1814 mellem franskmændene (under Napoleon
og Marmont) og russerne og preusserne (under Blücher).
Etografî (græ.), se Etologi.
Etologi (græ.), fremstilling af seder og skikke hos
de forskjellige folkeslag.
Eton [TtnJ, by i England, v. f. London ved Themsen,
ret overfor Windsor, 3 301 indb. (1901). Her ligger E.
college, en af Englands mest anseede lærde skoler, stiftet
af Henrik VI i 1440. Skolens indtægter er omkr. 360 000
kr. om aaret. Den styres af en rektor (head-master) og
har omtr. 50 lærere og 1000 elever og desuden en hel
del funktionærer, som lever af den. Af eleverne har
70 friplads («King’s boys») og bor paa skolen, medens
resten, de saakaldte «oppidans», betaler for sig og bor
hos lærerne eller i private hjem ; eleverne tilhører Englands
første familier. Der lægges vegt paa studiet af matematik
og klassiske sprog, og som overalt i England indtager
sporten en fremtrædende plads i opdragelsen, særlig
roning og cricket. Baade lærere og elever bærer en
eiendommelig sort dragt, og forøvrigt har mange underlige
skikke udviklet sig i tidens løb. Af berømte mænd
opdraget i E. kan nævnes Pitt den ældre, Fox, Canning,
Wellington, Gladstone, Salisbury, Rosebery.
Etrek, se A trek.
Étretat [etrdta’J, by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Seine-inférieure, 27 km. n.v. f. Le Havre, ved Kanalen,
hvis kyst her har maleriske klippedannelser; 1 892 indb.
(1901). E. er et meget besøgt badested og har kirker
fra det 11 og 13 aarh.
Etro’pol, by i Bulgarien, 60 km. n.ø. f. Sofia, paa
nordsiden af Balkan; 3 579 indb. (1893). Den indtoges
24 nov. 1877 af russerne under Gurko og befæstedes,
hvorefter Gurko gik over Balkan 25—30 dec. 1877.
Etruria [strûrid], by i England, grevskabet Stafford,
1.6 km. V. f. Hanley; 6 437 indb. (1901). Den opstod
omkr. den berømte porcellænsfabrik, som anlagdes 1769
af Wedgwood.
Etrurien, navn paa et landskab i det vestlige
Mellem-Italien; i oldtiden begrænsedes det mod nord og syd af
elven Macra og Tiberen, mod øst og vest af Apenninerne
og havet. Dets beboere var etruskerne (s. d.).
Etrurien. Dette gamle navn kom pludselig atter i
brug, da Napoleon I okt. 1800 udnævnte Ludvig af
Parma til konge af E. Denne døde imidlertid 1803,
men efterfulgtes af sin søn Karl Ludvig med hans moder
Marie Louise af Spanien som formynder. Dec. 1807
maatte hun dog paa keiserens befaling ophøre med
regentskabet, og 1808 forsvandt kongeriget E,, idet det
indlemmedes i Frankrige.
haunch—Haus
Etruskerne, oldtidsfolk i Italien. Deres
stamme-landskab var Etrurien, men desuden boede de i større
dele af landet baade mod n. og s., saaledes i dele af
Posletten, i Latium og Kampanien. Allerede i tidlig,
forhistorisk tid beboedes Etrurien af et eget folk med
en betydelig kultur. Navnlig kan det sees, at e. i
broncealderen sad inde med en høit udviklet teknik,
og at de drev en udstrakt handel, som førte deres varer
viden om, selv til det fjerne Norden. Overgangen til
den historisk kjendte periode falder i 7—5 aarh. f. Kr.
E. var da ubestridt i industri og handel Italiens
hovedfolk. De samlede sig i betydelige, heldig anlagte og
ved sterk befæstning sikrede byer, af hvilke flere endnu
er til, saaledes Cære, Veji, Falerii, Tarquinii, Vulci,
Cortona og Velathri (senere Volaterræ). I flere af de
gamle byer, som nu ikke mere beboes, vidner ruiner
og gamle bymure om fordums glans; i Velathri staar
endnu den dag idag en hvælvet portbygning. Selv kaldte
folket sig rasenner. Deres herkomst er ubekjendt, men
sproget kjendes fra talrige indskrifter (se Etruskisk
sprog). Et i snævrere forstand italisk folk som umbrer
eller latinere var de ikke. Som fremragende
handelsfolk blev e. det første mellemled for vekselvirkningen
mellem Grækenland og Rom. De havde tidlig øie for
fortrinene ved Grækenlands materielle og aandelige
kultur og var ivrige for at tilegne sig produkterne deraf.
Det var et folk med en livlig opfatningsevne og betydelig
modtagelighed ; mindre var deres evne til virkelig at tilegne
sig det fremmede og deraf skabe noget nationalt. Landets
egne kunstneriske og kunstindustrielle frembringelser
staar som helhed betydelig under de fremmede forbilleder.
Men praktiske, reelle ting havde de udpræget evne for.
De blev saaledes romernes læremestre i bygningskunsten;
Cloaca maxima, den store romerske afledningskanal, som
endnu er til, er kun et blandt mange vidnesbyrd herom.
E. byggede det romerske hovedtempel for Jupiter, Juno,
Minerva paa Kapitolium og meddelte romerne den
eiendommelige tempelform, som adskiller sig en del fra
grækernes. Særskilt anvendte de etruskiske bygmestre i
udstrakt maal hvælvinger af kiledannet sten. Heller
ikke dette var dog opfundet hos e.; de havde modtaget
det fra Orienten eller muligens Grækenland, men bragte
denne kundskab til stor betydning. Fra Grækenland
modtog de ogsaa guderne Tinia (Zeus), Turms (Hermes),
Uni (Hera), Menerva (Athene). Ogsaa her fandt kun en
udvendig, overfladisk tilegnelse sted, og tro var sterkt
blandet med overtro. Derimod havde de uddannet en
eiendommelig spaadomskunst, som ogsaa indførtes hos
romerne, men udøvedes af etruskiske prester, haruspex’er;
de spaaede bl. a. af jærtegn, fugles flugt, offerdyrets
bevægelser eller indvolde o. s. v. For de døde viste de en
overordentlig omsorg; dette har bevirket, at der fra
etruskiske grave saavel fra historisk som ældre tid er fremdraget
en stor mængde oldsager, deriblandt tusender af indskrifter.
E. oldsager findes derfor i betydeligt antal i alle større
museer, saaledes ogsaa i Kbh. (antiksamlingen og Ny
Carlsberg glyptotek). E. havde en tilbøielighed til magelighed og
vellevnet. Da de for alvor stødte sammen med det haard- ’
føre, nøisomme romerfolk, maatte de bukke under, skjønt
krigene, som mange træk viser det, blev besværlige og
langvarige. Til samnitterne tabtes i det 5 aarh. de sydlige
op (seil); arbeide sig op til luvart,
haunch (e) hofte; bagfjerding,
haunt @ besøge ofte; plage;
spøge, gaa igjen (i); færdes ofte;
streife ; tilhold(ssted).
Haupt (Î) n, hoved; stykke
storfæ, slagt; (over)hoved; fører.
H.ende f, hovedgjærde, øverste
ende (bord). H.erbe m.
universalarving; n, hovedarv. H.kraut
n, hvidkaal. H.mann m,
høvding; kaptein; høvedsmand;
foresat. H.marssegel n, store
mers-seil. H.messe f, høimesse.
H.-mime f, første fiolin; koryfæ.
H.nenner m, generalnævner.
H.-redner m, hovedtaler; første
rangs taler. H.schlag m, (tiurens)
klunk. H.Seite f, (mynts) forside,
a(d)vers; hovedpunkt. H.treffer
m, hovedgevinst. H.trumpf m,
høieste trumf, matador.
H.verbrechen n, halsløs gjerning.
Häuptling (t) n, (over)hoved,
høvding; vinstok uden sidegrene.
Haus n. hus. zu H.e
hjemme. nach H.e hjem. von H.e
aus fra første færd; af naturen;
egentlig. H.armer m, pauvre
honteux, husarm. h.backen
hjemmebagt; drøi, prosaisk.
H.-bier n, hjemmebrygget øl.
H.-brief m, skjøde. H.buch n,
jordebog; husholdningsbog.
H.-bursch m, visergut!
hybelkame-rat. H.dieîe, -flur f, entré,
korridor. H.eule f. dverg-,
spurveugle. H.geflügel n, fjærfæ, høns.
H.gesinde n, tjenerskab.
H.-grille f, siris. H.halt(ung) m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
