Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euf... ... - Ordbøgerne: H - have ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1465
Euf.. .-Eugen
J 466
skrift tydede han de græske myter rationalistisk og vilde
vise, at guderne saavel som heroerne opr. havde været
mennesker, som til løn for store gjerninger var sat op
paa Olympen; hans metode vandt stor anerkjendelse
hos grækere og romere.
Euf . . .5 se ogsaa E n p h . . .
Eufêmia (d. 1312), n. dronning, datter af Günther af
Arnstein, greve af Ruppin, egtede 1299 kong Haakon V
Magnussøn og blev moder til Ingebjørg, som 1312 blev
formælet med den svenske hertug Erik Magnussøn. E.
er mest bekjendt gjennem «Eufemiaviserne» (s. d.), som
hun antages at have ladet oversætte til svensk til ære
for sin svigersøn, hertug Erik, hvem hun stedse omfattede
med varm hengivenhed.
Eufemiaviserne kaldes en af den norske dronning
Eufemia foranstaltet svensk (og derfra til dansk overført)
rimet bearbeidelse af tre middelalderlige romantiske
digtninge (ridderromaner). De to første af disse, «Ivan
Løveridder » (efter en fransk original) og «Hertug Fredrik af
Normandi» (efter en tysk kilde), har hentet sit stof fra
sagnkredsen om kong Arthur (se Artus); den tredje,
«Flores og Blanzeflor», stammer gjennem fransk fra en
sengræsk kjærlighedsroman. [Litt.: G. Storm i «Nord,
tidsskr. f. filol.», ny række L]
Eufemi’sme (græ.), formildende udtryk for en sag
eller gjenstand, som man ikke vil nævne ved dens rette
navn, f. eks. livlig fantasi for løgnagtighed.
Eufonï (græ.), eg. «vellyd», spillede tidligere en stor
rolle i grammatiken til forklaring af forskjellige lydlige
fænomener, særlig indskud af lyd som tin. mundtlig
eller i fr. donne-t-ilf, medens nutidens sprogvidenskab
ikke tillægger vellydshensyn væsentlig betydning.
Euforion (275—25 f. Kr.), oldgræsk, alexandrinsk
digter, f. paa Eubøa, død som bibliotekar hos Antiochos
den store i Syrien. Han skrev elegiske og episke digte,
som fandt adskilligt bifald og efterligning hos romerne.
Eufränor (4 aarh. f. Kr.), græ. maler og billedhugger
af den argiviske skole, f. i Korinth; arbeidede i Athen.
Elev af Aristeides (igjen elev af Polyklet). Dekorerede
Zeus Eleutherios’ stoa med fresker: «De tolv guder»,
«Demokratiet», «Folket», «Theseus» og «Rytterslaget ved
Mantinea», det tidligste græske historiemaleri. Udførte
kolossale allegoriske statuer («Modet», Grækenland»),
gudebilleder, hvoriblandt Apollon Patroos for dennes
tempel, en «Paris» og «Bonus Eventus> (Triptolemos)
m. fl. Hans statuer, der havde smekre legemer og store
hoveder, dannede en overgang fra Polyklets firskaarne til
Lysips slanke. Samtidig med Skopas og Praxisteles. E.
var en meget frugtbar kunstner og en banebryder. Ingen
arbeider af ham kan med sikkerhed paavises som bevaret.
Eufrat, elv i Asien, udspringer i det armenske
høi-land med to kildeelve, Karasu (vestl. E.), som kommer
fra fjeldene nord for Erzerum, og Muradsu (østl. E.),
som kommer fra Ala Dag s.v. for Ararat; den sidste er
den længste, 600—700 km., medens den første af
orientalerne er anseet som hovedelven. De løber begge
vestover og forener sig ved Keban Maden. Derefter bryder
E. i et sterkt fossende løb gjennem mange fjeldkjeder
indtil Samsat (490 m. o. h.), hvor den har sine sidste
fosse. Den har nærmet sig Middelhavet sterkt og er
syd for Rumkale bare 155 km. fra det. Dens hoved-
have—havn
retning har hidtil været vest eller sydvest, men nu
skifter den retning, gaar først mod syd til Meskene og
derefter mod sydøst gjennem Mesopotamiens flade og
øde ørkenland. Den er her dybt nedskaaret i
slettelandet, og bare bredderne er d\^rket og bebygget. Den
nærmer sig nu Tigris og er bare 35 km. fra Bagdad ved
denne elv. Men nu fjerner den sig igjen fra Tigris, og
begge elve omslutter landet Irak Arabi, i oldtiden rigt
og frugtbart, gjennemfuret af vandingskanaler, nu øde,
bare beboet af beduiner; enkelte kanaler er dog endnu
bevaret. Ved Korna forener E. sig med Tigris, og den
samlede elv fører herefter navnet Sjat-el-Arab. Denne
gaar gjennem et fladt og godt opdyrket land og falder
efter et 170 km. langt løb ud i den Persiske bugt, 90
km. nedenfor Basra; stort delta ved mundingen.
Længden er fra Muradsus kilde omtrent 2800 km., vanddistrikt
omtrent 675 000 km’^. I regntiden (mars—juli) kan
dampskibe gaa lige til Samsat, men i tørketiden er
skibsfarten umulig; mest befares elven med flaader,
som ligger paa udspændte dyrehuder. Blot i det øvre
løb er der stadig rindende bielve. Der er mange vigtige
byer langs bredderne: Erzerum, Erzingan, Egin, Biredsjik,
Rakka, Deir (Ed-Der), Hille med ruiner af det gamle
Babylon, Basra etc.
Eufronïos (arbeidede ca. 500—460 f. Kr.), den ypperste
af de græske vasemalere. Arbeidede i rødfigurmaleriets
«strenge stil» med bibehold af en del arkaisme.
Mytologiske emner og scener fra dagliglivet, snart i let, elegant,
snart i kraftigere tegning, alt efter emnernes art.
Hovedverker i Louvre og St. Petersburg.
Eufrosyne (græ., «rolig glæde»), gudinde, en af
Chari-terne (s. d.), datter af Zeus.
Euganëerne (ital. Colli Euganei), en isoleret mindre
fjeldkjede i Italien, provinsen Venezia, mellem Frassine
i syd og Bocchiglione i nord; naar i Venda, 577 m., sin
største høide. E. er af vulkansk oprindelse, er rige paa
mineralkilder og er skogklædt.
Eugen [øse’n], paver. 1. E. I (654—57) kjæmpede
forgjæves for at faa den monotheliske lærestrid (s. d.)
bilagt. — 2. E. II (824—27), indgik kort efter sin
regje-ringstiltrædelse forlig med keiser Ludvig den fromme.
Denne anerkjendte pavens rettigheder i Rom, men
hævdede samtidig sin politiske overhøihed. Derimod bøiede
han sig for paven i billedstriden (se Bil leddyrkel se).
— 3. E. III (1145—53), discipel af Bernhard af Glairvaux.
Hans papat var uroligt; gjentagne gange maatte han flygte
fra Rom, hvor Arnold fra Brescia (s. d.) kjæmpede for at
afskaffe pavens verdslige magt. Først 1152 fik han
ubestridt byen i sin magt. Han gav stødet til det andet
korstog (s. d.). Bernhard har tilegnet ham skriftet «De
consideratione» i 5 bøger, hvori han foreholder ham det
kirkelige embedes ideal og formaner til at modarbeide
kirkens verdsliggjørelse. — 4. E. IV (1431—47) indkaldte
1431 Baselkoncilet (s. d.). 1439 lykkedes det ham at
tilveiebringe en union med den græske kirke. I sine senere
aar var han optaget af at slutte en række overenskomster
med de forskjellige magter, hvorved de for pavestolen
uheldige beslutninger paa Baselkoncilet neutraliseredes.
Eugen [øse n] (fr. François Eugène), prins af
Savoien (1663—1736), den berømte «prins E.», yngste
søn af prins E, Moritz af Savoien-Garignan, greve af
have - ® Garten m - @
garden — ® jardin m. havebrug
— ® Gartenbau m — @ & ®
horticulture f, ©ogs. jardinage m.
havejordbær — (tj
Gartenerdbeere f — @ garden strawberries
— ® fraise (fJ de jardin; (planten)
fraisier cultivé.
have vb - ® haben - @ bave
— ® avoir; posséder, have sig
se forholde, havesyg — ®
habsüchtig — © covetous — ® avide
(de biens), havesyge — (î)
Habsucht f — © covetousness - (f)
avidité f (de richesses).
have ©have: faa; holde; spise
(middag osv.). h. at you! agt
dig! det gjælder dig! h. with
you jeg gaar med. I had better
(best) do jeg gjør bedst. I
had rather jeg vil hellere. I
had as good do jeg kan ligesaa
gjerne. ! had to jeg maatte.
hâve (f) bleg og mager,
havelock (§) (mil.) hovedklæde
(mod solstik).
haven (e) havn, vik.
haveron (f) m, vild havre,
floghavre.
haversac © (mil.) brødpose.
havn — ® Hafen m - ©
harbour, port, haven - (f) port; fig.
ogs. asile m. havneafgift,
-penge — ® Hafengeld n,
gebühr f, - zoll m — © harbour dues,
port charges ~ (f) droits (m pi) de
port, havnefoged — ®
Hafenmeister, -kapitän m — © harbour
master — (f) intendant (m) de port,
havneplads - (t) Hafen-, Anker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
