Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ... - Ordbøgerne: H - Hefe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1483
Heftel—hegle
(«P. and O.» steamers), Messageries maritimes. For den
indreeuropæiske skibstrafik kommer ogsaa indhavenes
havne i betragtning. Elve-, indsjø- og kanaltrafik er
vigtig først og fremst i Rusland, men ogsaa i flere andre
lande (Sydsverige, Tyskland (Rhinen, Donau o. a. elve),
Frankrige, Nederlandene, England). En vigtig
gjennem-gangskanal er Nord-Østersjøkanalen, aabnet 1895. — E.s
jernveisnet udgjorde ved udgangen af 1905 309 000
km. (Amerikas 460 000, Asiens 81 000, Afrikas 26 600,
Australiens 28 000, jordens alt i alt 905 700 km.). Af
dette har Tyskland det længste (53 000 km.), Relgien det
tætteste i forhold til statens fladeindhold (155 for hver
1000 km.’’), Sverige i forhold til folketallet (2.38 for
hvert 1000 indb.). Den længste iltogslinje gjennemskjærer
E. fra sydvest til nordøst: Lissabon—Madrid—Paris—
Berlin—Warschau—Moskva—Samara (videre over i den
sibiriske linje). Fra denne udgrener sig Paris—Caiais—
London o. s. v., Paris—Strassburg—München—Wien—
Budapest—Konstantinopel («Orient-eksprestoget»), linjer
til de forskjellige Middelhavshavne, Berlin—Hamburg—
Skandinavien, Berlin—Odessa, Berlin—Triest, fra Moskva
linjer til Ruslands øvrige hovedbyer. E.s (og jordens)
nordligste jernbanestation er Narvik. [Litt.: Hettner,
«Grundzüge der Länderkunde, I, Europa» (Leipzig 1907).]
Europa, ubeboet ø i Mosambikkanalen under 22 °
19’ s. br. mellem Øst-Afrika og Madagaskar, ca. 275 km.
v. f. denne ø. E., som vistnok ikke har drikkevand, er af
betydning paa grund af sin strategisk vigtige beliggenhed
og sin udmerkede havn. Anerkjendtes som fransk
besiddelse 1897.
Europa, Pen as de el. Pi co s de, fjeldgruppe i
det nordlige Spanien, inden de Kantabriske fjelde, paa
grænsen mellem prov. Oviedo, Santander, Valencia og
Leon. De høieste toppe er Torre de Gerredo (2678 m.)
og Pena Vieja (2665 m ).
’Européen, L’ [løråpeæ’], internationalt, i Paris 1901
—06 udgivet fr. ugeskrift, grundlagt af litteraten Julien
Leclercq (1865—1901) med støtte overveiende af finsk,
ved senator Leo Mechelin repræsenteret kapifal. Det
første nummer udkom 7 dec. 1901. Programmet var at
hævde undertrykte nationers ret, fremme mellemfolkelig
solidaritet og fred. Strid mellem eiere og redaktion førte
nov. 1904 til oprettelsen af det endnu (sept. 1908)
be-staaende «Le courrier e.», som blev tiltraadt af «L’E.»s
samlede redaktion med uforandret program. Under ny
ledelse førte derefter «L’E.» en hensygnende tilværelse og
gikindfeb. 1906. I det nye blads tilsynskomité indtraadte
bl. a. Bjørnstjerne Bjørnson. Begge blade har indeholdt
talrige artikler undertegnet med verdenskjendte navne.
Som redaktionssekretær ved «L’E.» og dets afløser virkede
1901—06 nordmanden Arne Hammer. Fra 1908 udgaar
«Le courrier e.» med to hefter maanedlig.
Europæiske koncert (d. e. enighed) er en nu
forældet betegnelse for den ved konventionen til Chaumont
1 mars 1814 grundlagte, ved Aachenerkongressen 15 nov.
1818 stadfæstede overenskomst mellem de daværende
stormagter om at opretholde freden i Europa og henvise
stridigheder til afgjørelse ved internationale konferencer.
Betegnelsen gav anledning til at fremstille Europa under
billedet af et orkester, hvis musik dog ikke altid var
baaret af den ønskede harmoni.
Europa—Eusibios
1484
Eu’ros (græ.), personifikation af sydøstvinden.
Eurötas (nu I r i), det oldgræske navn paa den elv,
som løber gjennem Spartas landdistrikt; omkring dens
udløb er der frugtbart, men usundt marskland.
Euryanthe, opera af Weber.
Eurydike, Orfeus’ hustru, døde efter oldgræske sagn
meget ung. Hendes egtefælle bevægede ved sin
vidunderlige musik underverdenens guder til at lade hende
komme tilbage til livet, men da han for tidlig vendte
sig om mod E., som fulgte bag efter ham, brødes den
opstillede betingelse, og hustruen maatte vende tilbage
til skyggeriget. Sagnet er saavel i oldtiden som i nyere
tid meget ofte behandlet i kunsten, saavel billedkunst,
som dramatisk og musisk.
Eurykleia, i «Odysseen» Odysseus’ amme, der, da han
kom hjem forklædt som tigger, og hun blev sat til at
vaske hans fødder, gjenkjendte ham paa et ar, han
havde paa benet.
Eurymedon, liden elv i Lilleasien, gaar mod syd og
falder ud i Adaliabugten (Middelhavet). Bekjendt
gjennem Kimons seier over perserne (469 f. Kr.). Heder nu
Køprj^-su.^
Eurynome, græsk gudinde, Ghariternes moder, selv
datter af Okeanos. Sammen med Thetis modtog hun
Hefaistos, da han af Hera var blevet nedstyrtet fra
Olympen.
Eury’pterus, en fossil krustacéslegt, som fandtes i den
palæozoiske tid. (Se Dolk haler.)
Eurypylos, oldgræ. heros, dyrket i Patrai paa
Peloponnes. E. skal have indført dyrkelsen af Dionysos.
Eury’stheus (græ.), søn af Stenelos og Nikippe, konge
over Mykene, blev ved Heras list konge over Argolis
istedetfor Herakles (s. d.), skjønt han manglede de
naturlige betingelser for udøvelsen af kongemagten. Herakles
blev saaledes E.s undersaat og udførte paa hans befaling
bl. a. sine «12 arbeider».
Eusebïos. 1. E. fra Gæsarea (omtr. 275—340) med
tilnavnet «Pamphili» (d. e. Pamphilus’ ven), biskop i
oldkirken. Maatte under Diokletians forfølgelse flygte til
Ægypten og blev omtr. 314 biskop i Gæsarea i Palæstina.
E. stod i stor anseelse hos Konstantin den store, for
hvem han til gjengjæld nærede en ubegrænset beundring,
hvorom hans levnetsbeskrivelse af keiseren, «Vita
Gon-stantini», vidner. E. var en af sin tids lærdeste teologer;
hans skrifter, som spænder over alle teologiens grene, er
sterkt paavirket af Origenes. Det betydeligste er hans
kirkehistorie, som skildrer tiden til 324 (d. overs, ved
G. A. H. Muus, 2 udg. Kbh. 1865). Den er vor vigtigste
kilde til oldkirkens historie. Den bedste udgave af hans
verker er besørget af det kgl. preussiske videnskabernes
akademi. Udkommet er bd. I—IV, Leipzig 1902—06.
— 2. E. fra Nikomedia (d. omtr. 342), biskop i Beirut
i Syrien, senere i Nikomedia. I den arianske strid søgte
han, som var discipel af Lukianos af Antiochia i
begyndelsen at beskytte Arius. Efter Nicæamødet blev han
forvist. 328 vendte han tilbage og forstod med stor
klogskab at vinde Kon-stantin den store, hvis mest
betroede teologiske raadgiver han blev. Sin magt benyttede
han til at fremtvinge anerkjendelsen af en semiariansk
opfattelse, rettet mod Athanasios (s. d.). 337 døbte han
Konstantin paa dødsleiet. Kort efter blev han biskop
retrousser; (opholde) retarder,
retenir; (intr.) tenir; (for) se porter
caution de; (paa) être grevé (de
dettes).
Heftel (t) m (n, f), hegter (og
maljer); spænde(naal); krampe,
krog.
heftein (t) (fast)hegte.
heften ® fæste,
fasthefte,-binde, -spænde; traakle, neste.
heftig - (t) heftig, hitzig,
jähzornig — (e) vehement, violent,
impetuous; (smerte) acute, intense,
severe; (blive h.) fly into a
passion - (D violent, vif, véhément,
impétueux; fort; (opfarende)
emporté, irascible.
heftighed - (t) Heftigkeit, Hitze
f - @ vehemence, violence,
impetuosity; intensity — ® violence.
impétuosité; force; ardeur f ;
emportement m.
Hege (t) f, bevaring, hævd, vern;
pleie; fredet skog. H.(be)reiter
m, skogfoged. H.zeit f,
fredningstid.
Hegeling (t) m, furustok, som
gjærde; hegelianer; harr.
hegen @ indhegne ; frede ; verne
om, holde i hævd; gjemme (frugt);
stelle godt med, pleie; indeslutte,
-holde; nære, have.
Heger (t) m, bevarer; hævder;
skogfoged; fæstebinde; korn-,
nød-deskrike; sand-ør(e). H.man
fæstebonde.
Hegira ©, hégire (f) f, hedschras
(muhammedanernes tidsregning fra
622).
hegle se hekle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
