Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Everest ... - Ordbøgerne: H - heissen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1493
Everest—Evighedsblomster
1494
Everest, Mount [mauiit évordst], fjeld i Asien, den
høieste hidtil maalte top paa jorden, 8840 m., ligger i
Himalaja paa grænsen af Indien og Tibet. Opkaldt efter
Sir George E. (s. d.). Er længe blevet kaldt Gaurisankar,
da Schlagintweit mente, at et fjeld, som af de indfødte
blev kaldt Gaurisankar, var det samme som Mt. E. I
1904 er det paavist, at det her dreier sig om to
forskjellige fjelde. Gaurisankar ligger 52 km. vest for Mt. E.
og er meget lavere; men begge toppe ligger i samme
gruppe, forbundet ved store bræer («Geographical
journal», bd. XXIV, s. 458). Paa tibetansk kaldes fjeldet
Tsjomo-Kankar, snekongen.
Everett [e’Vdrdt]. 1. Alexander Hill E. (1790 -1847),
nordamer, diplomat og forfatter; 1818—24 gesandt i
Haag og 1825—29 i Madrid. Derpaa senator i
Massachusetts; 1829—35 redaktør af «North American review»;
1846 i diplomatisk sendelse til Kina. Skrev: «Europe»
(1822) og «America» (1827), om de store magters politiske
stilling og indre forhold; «New idea on population» (1822),
et modskrift mod Malthus. 2. Edward E. (1794 — 1865),
nordamer. prædikant og politiker, foreg s broder; var først
unitarisk prest i Boston; professor i græsk ved Harvard;
udgav indtil 1829 «North American review». E. var 1825
—35 medlem af kongressen; leder af oppositionen mod
Jackson; 1836—40 guvernør i Massachusetts; 1841—45
gesandt i England og 1852 udenrigsminister. Var en
berømt taler og forelæser; hans taler er udgivet i 4 bd.
1850—69.
Everett [évdrdt], byer i de Forenede stater. 1. By i
Massachusetts, forstad til Boston, 3 km. nord for denne
by, 29 108 indb. (1905). Stor industri. — 2. By i
Washington, ved den nordi, pacificbanes endepunkt ved
Puget-sund (Stillehavet), 25 000 indb. (1906; bare 7 800 i 1900).
Store sagbrug, jernstøberier, papirfabriker, udførsel af
jernmalm.
E’verghem, by i Belgien, prov. Øst-Flandern, nær Gent.
7 675 indb. (1900). Lin- og bomuldsvæverier.
Everglades [évdglëdz], stor myrstrækning i det
sydlige Florida (de Forenede stater), 250 km. lang og 100
km. bred, bevokset med myrgræs og hist og her
myrcypresser. Støder i nord til den store sjø Okee-cho-bee.
Everlasting [évolåstin], et meget sterkt tætvævet
stof af bomuld eller kamgarn eller af begge dele.
Evers, Franz (1871—), t. digter. Hans lyrik («Sprüche
aus der Höhe», 1893, «Königslieder», 1894, «Hohe Lieder»,
1896) er sterkt paavirket af Nietzsches tanker og viser
forkjærlighed for symbolik. Han indtager en
mellemstilling mellem den ældre formfaste tradition og
impressionisternes frihed i formel henseende.
Eversion (lat.), omstyrtning, tilintetgjørelse.
Evert, nordtysk og hollandsk fartøi, lidet, fladbundet,
med stormast og en liden papegøiemast; har «sverd»
iste-detfor kjøl.
Evertebrater, invertebrate r, hvirvelløse dyr,
sammenfattende betegnelse for alle dyr med undtagelse
af hvirveldyrene. Omfatter dyrerækker uden nærmere
slegtskab og har saaledes ingen systematisk betydning.
Everth, John, eng. handelsmand, se Bodøsagen.
E’vertsen. 1. Jan E. (1600—66), holl. admiral; han
deltog i forskjellige kampe mod Spanien, Frankrige og
England og havde stor andel i den spanske ftaades
heissen—heks
ødelæggelse ved Downs 1639. Han var underfører paa den
flaade, som Holland 1659 sendte Danmark til hjælp. —
2. Cornelius E. den ældre (1610—66), foreg.s broder,
var ogsaa holl. admiral. 1659 overførte han danske
tropper fra Sjælland til Fyn og faldt i det 4 dages
sjøslag i Nordsjøen mellem hollænderne og englænderne.
— 3. Af hans syv sønner udmerkede den anden søn,
Cornelius E. den yngre (1642—1706) sig som sjøhelt.
Evesham [fvzdm], by i det vestlige England,
grevskabet Worcester, ved Avon. ^ 7 101 indb. (1901). Her
seirede prins Edvard, senere kong Edvard I, den 4 aug.
1265 over Simon af Montfort.
Evi’ctio er i romersk ret den erstatningspligt, en
sælger har overfor kjoberen, naar gjenstanden
fravindiceres denne af tredjemand som eier. Sælgerens
hjemmels-ansvar (s. d.) er dog betinget af, at kjøberen, som
sagsøges af eieren, underretter sælgeren ved litis denuntiatio
og derved giver ham adgang til at varetage sit og kjø
bers tarv.
Evide’ns (lat.), øiensynlighed, haandgribelighed, den
høieste grad af vished. Evide’nt, øiensynlig, aabenbar,
haandgribelig.
Evige edikt kaldes det feb. 1577 mellem
generalstaterne og Juan d’Austria sluttede forlig til sikring af
Nederlandenes frihed; det gjennemførtes ikke. —
Ligeledes Hollands dec. 1667 tagne beslutning at afskaffe
statholderværdigheden; den tiltraadtes af de øvrige
provinser 1670, men blev ophævet 1672.
Evige jøde, se Ahasvérus og Jerusalems
skomager.
Evige lampe kaldes den i katolske kirker foran alteret
stedse brændende lampe.
Evige stad (lat. urhs ætenia), æresnavn for Bom for at
betegne dens uforgjængelighed; officielt brugt fra 4 aarh.
Evighed er den absolute ophøiethed over tiden. Det
kristelige gudsbegreb indeslutter, at Gud som tidens ophav
er ubetinget ophøiet over denne. En positiv forestilling
om e.s indhold er imidlertid udelukket, da al menneskelig
erkjendelse maa bevæge sig i tidens former. Guds e.
indeslutter kun det dobbelte, at tiden ingen indflydelse
øver hverken paa Guds væsen (d. e. han er den
uforkrænkelige) eller paa Guds vilje (d. e. han er den
uforanderlige). Paa den anden side kan tiden ikke være
nogen hindring for Gud, men skjønt ophøiet over tiden
virker han dog i tiden for sit evige formaal. I den
hellige skrift fremhæves ofte Guds e. som en af de
sandheder, troen umiddelbart indeholder, f. eks. Salm. 90,
2—4; 102, 25 f.; Jakob 1, 17; 2 Peter 3, 8; Rom. 1, 23;
1 Tim. 1, 17; 6, 16; Joh. aab. 1, 4. 8; 10, 6; 15, 7. Den
kristne, som lever i troens samfund med Gud, har dermed
ogsaa del i det evige liv (s. d.).
Evighedsblomster, en fællesbenævnelse for blomster
eller oftere blomsterstande, som kan holde sig og bevare
sit udseende gjennem længere tid. De fleste e. findes
blandt de kurvblomstrede og specielt blandt slegter som
helichrysum, ammohium, rhodanthe og helipterum; det
er hos disse de stive, skjælagtige, gjerne vakkert farvede
svøbblade, som danner den længevarende «blomst». Ogsaa
blandt andre familier er der e., saaledes hos
græsfamilien, hvor f. eks. «bævende hjerter» (si. brizd) er
almindelig kjendt. E. bruges mest til kranse og makartbuketter.
m, brændende tørst. h.grätig
tungsmeltelig, h.hungrig
skrubsulten. H.Sporn m, brushoved,
fusentast.
heissen ® I kalde; byde,
befale; hede; betyde. g. h.
god-kjende.
heissen ® II heise.
Heister ® m (n, f), bok (bøg);
korn-, nøddeskrike; skjære.
heiter ©klar, lys, glad, venlig.
Heitere (t) f, (himmelens)
klarhed.
Heiterkeit (t) f, klarhed,
lyshed, gjennemsigtighed; lys
stemning, munterhed.
heitern (t)(op)klare; (op)muntre.
heizbar (t) som kan opvarmes,
-hedes.
Heize ® f, ilæg, i smelteovn.
heizen ® ophede, -varme;
ilde i.
Heizmaterial (t) n, brændsel.
Heizraum (t) m, fyrrum.
Heizer ® m. fyrbøder; bestilt
byder (paa auktion).
Heizung ® f, ophedning,
-varm-ning, -fyring.
hekle vb - (t) hecheln - @
hatchel, hackle - ® sérancer;
regayer (le chanvre). Se
gjennem-hegle.
hekle sb - (t) Hechel f — (ê)
hatchel, hackle — ® séran ;
re-gayoir m.
heks — ® Hexe f - (e) witch,
hag, sorceress; (you little) rogue,
minx, gipsy! — ® sorcière; (une
vieille) mégère; (din lille h.) petite
coquine, friponne f. heksekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
