Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Exeter ... - Ordbøgerne: H - hellefisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1501
Exeter—Exophtha’Imus
1502
hellefisk-hellig
Exeter [éksdtd]. 1. By i det sydvestlige England, er
siden 1888 et eget grevskab; 12.8 km.^ med 47 185 indb.
(1901). Bekjendt for sin pragtfulde katedral.
Exe’unt (lat.), de gaar (scenisk anvisning i eng.
teaterstykker). Exit, han gaar.
Ex jure (lat.), med rette, lovlig (jfr. De jure).
E’xlex (lat.), lovløs, fredløs.
Ex libris (lat.), bogeiermerke, et paa permens indside
fastklæbet blad, som ved en indskrift eller en billedlig
fremstilling (vaaben, symbol, portræt) eller begge dele
viser hen paa eieren. Den sedvanlige formel for
indskriften lyder: Ex libris N. N., d. e. af N.N.s bogsamling.
Skikken at bruge e. fremstod ca. 1480 i Tyskland og
havde der en kunstnerisk glansperiode i det følgende
aarh., samtidig med at den vandt indpas i England,
Frankrige og Sverige. Efter en ny opblomstring i det 18
aarh., særlig i Frankrige under Ludvig XV og Ludvig
XVI, forsvandt e. næsten ganske for igjen i vore dage at
naa en udbredelse som aldrig før. En række af de
betydeligste kunstnere har tegnet e., saaledes Albrecht
Dürer, Lucas Cranach, Hans Holbein, Virgil Solis, Gra-
Norsk ex libris fra 18 aarh.
Norsk ex hbris fra 19 aarh.
velot, Moreau le jeune, Max Klinger, Hans Thoma, Peter
Janssen, Joseph Sattler, Anning Bell, Walter Grane o. s. v.
Moderne skandinaviske e. er tegnet af Carl Larsson, Otto
Engeström, Oskar Björck, Hans Tegner, Hans Nicolai
Hansen, Thorv. Bindesbøll, Gerh. Munthe, Brynjulf Larsson,
Thorolf Holmboe o. fl. E. er ved siden af frimerker og
prospektkort et af de mest yndede felter for samlere og
har i de større kulturlande skabt en række e.-foreninger,
som ved sine publikationer forøger den allerede rige
e.-litteratur. [Litt.: Zur Westen, «Exlibris» (1901), Garlander,
«Svenska bibjiotek och ex-libris» (1902—04, 6 bd.).]
Ex mandato (lat.), ifølge befaling, fuldmagt.
Exmoor [e’ksmUd], E. Forest, en tidligere skogrig,
nu mere hedelignende høislette i det sydvestlige England,
ved Bristolkanalen, paa grænsen af grevskaberne Devon
og Somerset. Anvendes mest til græsgange for faar.
Exmouth [e’ksmdp], Edward Pellew, viscount
(1757—1833), eng. admiral, traadte ind i marinen 1770
og deltog altid seierrig i de franske krige. 1802 valgtes
han ind i parlamentet, men traadte snart paany i
krigstjeneste og erobrede de danske besiddelser i Ostindien.
1814 blev han peer og admiral; 1816 knækkede han
Sjø-røverstaternes magt, navnlig ved et vel udført
bombardement af de algerske forter.
Exmouth/e’/csmajy, by i det sydvestlige England, grevsk.
Devon, ved elven Exe; 10 485 indb. (1901). E. har flere
dokker og er et meget besøgt sjøbadested.
Exner, Franz (1849—), østerr. fysiker, 1879 — 91
ekstraordinær og fra 1891 ordinær professor ved Wiens
universitet, optog i 1880-aarene luftelektriciteten til
systematisk undersøgelse, idet han og hans elever undersøgte
potentialfaldet i dets afhængighed af meteorologiske og
klimatiske faktorer paa forskjellige steder af jorden, ogsaa
i troperne. Disse undersøgelser har vist, at de fra
jordoverfladen udgaaende elektriske kraftlinjer for
størstedelen ender allerede i de nedre lag af atmosfæren.
Exner, Franz (1802—53), østerr. filosof, prof. i filosofi i
Prag 1832—45, tilhænger af Herbarts filosofi og modstander
af Hegels. Forfatter af «Über Nominalismus und
Realismus» (1841), «Die Psychologie der Hegeischen Schule» o. fl.
Exner, Johan Julius (1825—), d. maier. Elev af
J. L. Lund og Eckersberg. Begyndte som historiemaler,
men gik over til genrebilleder, hvortil han (fra 1852)
væsentlig hentede motiverne fra amagerbøndernes liv.
Mest populære er «Besøget hos bedstefaderen» (1853) og
«Gildet hos en bonde paa Amager» (1854, begge i
Kunstmuseet i Kbh.). I sine senere lignende billeder fra
Hedeboegnen og Fanø (efter 1877) har fortællekunsten
taget overhaand over malerkunsten. Fra en reise i
Italien (1857—58) findes gode billeder. I E.s
elskværdige kunst er kanske det bedste hans barneskikkelser.
(Se billede næste side.)
Exner, Siegmund (1846—), f. i Wien. 1875
ekstraordinær professor i fysiologi i Wien, 1891 ordinær pro
fessor. Bekjendt for sine nerve- og sansefysiologiske
undersøgelser bl. a. om lokalisationen af de forskjellige
funktioner i hjernebarken. Medudgiver af «Gentraiblatt
für Physiologie».
Ex ni’hilo nVhîl (lat.), «af intet (opstaar) intet», er
det negative udtryk for sætningen: enhver forandring
har sin aarsag.
Exobasidium, snyltesoppe, tilhørende familien
thele-phoraceæ. Myceliet lever inde i vertplanten og
foraar-sager, at denne bliver hypertrofisk misdannet. Den mest
kjendte art er e. vaccinii, som er alm. hos visse lyngvekster.
Hos tyttebær bliver de af soppen angrebne blade
skeformet hule, røde paa oversiden, hvide paa undersiden,
hvor sporerne træder ud, og stængelen svulmer op. Hos
blaabær angribes kun bladene, som bliver store og paa
undersiden hvide. I Alperne foraarsager denne sop
lignende misdannelser paa alperoserne.
Exocætus, se Flyvefisk.
ExoMium (lat.), «udgang, slutning», særlig hos
romerne slutning paa en teaterforestilling, et lystigt
efterspil ovenpaa de høitidelige skuespil, opr. saiiirœ, senere
atellaner el. mimer (s. d.).
E’xodus, se Eksodus.
Ex offi^cio (lat.), i embeds medfør.
Exophtha’lmus, sygelig fremstaaenhed af øiet, kan
være ensidig og skyldes da som regel en sygelig proces
(svulst eller betændelse) i øiehulen bag øiet. Hyppigere er
e. dobbeltsidig og skyldes da som oftest Basedovs^’s sygdom.
hellefisk, -flyndre — (t)
Heil-buUe f, Heiligbutt m, Riesenscholle
f — (ê) hali-, holibut — ® flétan m.
Heller ® m, styver, hvid; (i
Østerrige) Va kreuzer.
heller(e) - ® lieber - ©
rather, sooner — (f) plutôt ; (aimer)
mieux, h. ikke - ® auch nicht
— @ nor, neither — (f) ni... non
plus; ne . . . pas non plus.
hellig - (t) heilig - © holy,
sacred - ©saint; (indviet,
ukrænkelig) sacré; (promesse f)
solennelle. den helligaand - ® der
heilige^ Geist m — © the Holy
Ghost — ® le Saint-Esprit,
helligaften — ® heiliger Abend,
Fest-, Vorabend m — © eve of a
holiday — © veille (f) d’une fête,
helligbrøde - © Entweihung
des Sabbattages, Sabbatschändung
f, Sakrileg n - © sacrilege - ®
sacrilège m. helligdag — (t) Fest-,
Feiertag m - © holiday; festival
— ® (jour de) fête f, jour (m)
férié. hellig(gjør)e — (î)
heiligen - © hallow, sanctify — ffî
sanctifier. helligholde - (t)
heilig halten, heiligen, feiern - (e)
keep holy, observe ; celebrate — (|)
sanctifier; célébrer.
helligholdelse — ® Feier f — © keeping
holy, observance ; celebration — ®
sanctification, célébration f.
hel-ligtrekonger(sdag) — ®
Dreikönigsfest n — © Twelfth Day,
Epiphany — (f) l’Epiphanie f, le
jour des Rois.
hellig (t) udmattet, sulten og
tørst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
