Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagging ... - Ordbøgerne: H - herfallen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Fagging—Faggot
14
Disse kunde ikke sætte saa høie afgifter og formaaede
derfor ikke at opsamle saa betydelige fond, var mere
henvist til at sætte sin lid til staten og hjemfaldt snart
socialismen, ligeoverfor hvilken de ældre f. altid havde
forholdt sig afvisende. Efter de nye f.s opkomst har
den britiske arbeiderverden befundet sig i en
gjærings-tilstand, som har faaet udslag i talrige store streiker og
lockout’er, senest i de vældige arbeidsnedlæggelser inden
spinderierne i sept. 1908. En centralorganisation af
Englands f.: General federation of trade unions
oprettedes 1889. — Udenfor England kjendes f. før 1850
kun i de Forenede stater, hvor de har udviklet sig helt
selvstændig, men omtrent paa samme maade som paa
denne side af havet. Ogsaa de amerikanske f. havde sin
revolutionære periode 1825—50; mellem 1850 og 1866
samlede de sig til fagforbund, og efter denne tid
begyndte bestræbelserne for at bringe den hele
fagforenings-bevægelse ind under en fælles ledelse. Dette er kun
delvis lykkedes: American federation of labor, som
omfatter 118 fagforbund med 23 500 f., og som 1904
havde 1 676 000 og 1905 1 519 000 medlemmer, har
taget luven fra de øvrige centralforbund; men de havde
længe en mægtig konkurrent i «arbeidets riddere» (s. d.).
De store nationalitets- og raceforskjelligheder,
indvandringen med dens bølgende befolkningsforhold, den tekniske
udviklings hurtige tempo og trusternes uhyre magt giver
de amerikanske f. mange vanskeligheder at overvinde. —
I Tyskland er f. af yngre dato. Den første f. her skriver sig
fra 1865. Bevægelsen for oprettelsen af f. var under
socialistlovens periode 1879—90 sterkt lammet. De tyske
f. er splittet i forskjellige retninger med delvis forskjelligt
program. Den ældste, mest omfangsrige og politisk mest
indflydelsesrige fagforeningsorganisation er de saak. «frie»
eller socialdemokratiske f., hvis udvikling i de senere aar
har været meget rask; de havde i 1895 259 000 og i 1900
680 000 medlemmer. Disses tal var i 1906 i 66 fagforbund
steget til 1 690 000. Aarsindtægten var i disse f. 37 mill,
kr., og de havde 23 mill. kr. i opsparede fond. Den
næst sterkeste gruppe af tyske f. er de «kristne» f., der
begyndte at gro op 1894, og som i 1906 havde bragt det
til at tælle 216 000 medlemmer. Ældre (nemlig fra 1868),
men ikke saa sterke, er de «tyske» eller de saakaldte
«Hirsch-Duncker’ske», liberale f., som sterkt betoner
kapitalens og arbeidets fælles interesser og ivrig bekjæmper
de socialdemokratiske f. De talte 1907 118 500 medl.
Til disse tre organisationer kommer endnu en række
andre typer af f. med tilsammen et par hundrede tusen
medlemmer. I det hele anslaaes 1908 ca. mill, tyske
arbeidere at tilhøre en eller anden faglig organisation.
Et fremstød ventes fagforeningsbevægelsen at ville faa
ved den nye, af liberal aand indblæste rigslov af 1908
om foreningsretten. Uanseet program forøvrigt gaar de
tyske f.s bestræbelser i de senere aar planmæssig i
retning af at tiltvinge sig medbestemmelsesret ved
fastsættelsen af arbeidskontraktens indhold ved at afslutte
saakaldte tarif- eller kollektivkontrakter med fælles,
gjerne meget detaljerede bestemmelser for et helt fag
under ét og gjældende for en aarrække. — F.s udvikling
i de øvrige lande frembyder kun i ringe grad nye træk.
Den er overalt indtraadt senere end i England, i de
fleste lande i 1870- og 1880-aarene, i disse aar bl. a. i
herfallen—Herkommen
Østerrige og Ungarn, Schweiz, Frankrige, Italien, Belgien,
Nederlandene og de skandinaviske lande. Først i
1890-aarene kom bevægelsen til Spanien, Balkanstaterne,
Rusland og Japan. I de sidste aar har f. spillet en
fremtrædende politisk og økonomisk rolle i Australiens
stater og paa Ny-Seeland. Den internationale
fagforenings-statistik regnede 1906 med følgende antal medlemmer i
samtlige f. (i parentes er for en del lande tilføiet, hvor
mange procent disse udgjør af samtlige ved industri,
handel og samfærdsel beskjæftigede arbeidere i vedk.land):
England 2 106 000 (34), Tyskland 2 215 000, Frankrige
781 000, Østerrige 448 000 (18), Italien 274 000 (6.5), Sverige
201 000 (39), Belgien 158 000, Ungarn 153 000 (29.5),
Danmark 98 000 (52), Spanien 32 000, Norge 25 000 (6.5),
Tiis. antages der, at de fagorganiserede arbeideres antal
i hele verden udgjør ca. 8.3 mill., hvoraf de falder
paa England, de Forenede stater og Tyskland. — I Norge
stiftedes de første f. i 1870-aarene, typografernes saaledes
1872, bagernes 1876, mekanikernes 1880. I 1880-aarene
tog f.-bevægelsen sterk fart og lidt efter hvert fik
nu hvert fag sin egen f. i alle større byer. I 1882
mønstrede saaledes typograferne 10 foreninger med 265
medlemmer og dannede 1 okt. s. a. paa dette grundlag
Norges første fagforbund; der gik hele 7 aar, før det andet,
træarbeidernes, med 2 foreninger og 140 medlemmer 8
jan. 1889 kom efter. Men senere gik det slag i slag.
Skotøiarbeiderne oprettede fagforbund 16 aug. 1890,
jern- og metalarbeiderne 28 feb. 1891, bagerne 5 juni 1892,
skrædderne 14 aug. 1892, stenhuggerne 1 okt. 1894,
arbeids-mændene 13 april 1895, malerne 1 april 1896,
blikkenslagerne 1 mai 1898, formerne 1 okt. 1898, bogbinderne
20 juli 1899 og murerne 1 mai 1900. Vaaren 1899 stiftes
«Arbeidernes faglige landsorganisation i Norge». Denne
organisation har forbindelse saavel med Sveriges og
Danmarks landsorganisationer som med det internationale
f.-centralbureau i Berlin. [Litt.: W. Kulemann, «Die
Gewerkschaftsbewegung» (Jena 1900); S. og B. Webb,
«History of trade unionism» (London 1894), d. s.,
«Industrial democrac3o> (London 1897); John Mitchell,
«Organized labor» (Filadelfia 1903); Olav Kringen,
«Fagorganisationen, dens teorier og principer» (Kra. 1905), d. s.,
«Fjerde internationale beretning om
fagforeningsbevægelsen 1906» (Kra. 1908); «Meddelelsesblad» udgivet af
Arbeidernes faglige landsorganisation i Norge.]
Fagging [fœgiî]] kaldes den skik i engelske skoler,
at yngre elever maa gjøre tjeneste som «fag» for de
ældre, løbe deres erender, gjøre rent i deres værelser
o. s. v., idet hver har sin «master» at tjene, som saa
til gjengjæld beskytter ham mod de andre. En skildring
af dette forhold findes i «Tom Brown’s school days» af
Hughes.
Faggot, Jakob (1699—1777), sv. videnskabsmand,
storskiftets (s. d.) ophavsmand. 1747 overdirektør for
landmaalingskontoret. Skrev «Svenska landtbrukets
hinder och hjelp» (1746), «Bymdmätning eller rön af
mäte-konsten m. m.» (1739), «Förbättring på kornhusbyggnad»
(1758). Hans skrift «Om almänna tillståndets sjukdom
och bot» (1755) foranledigede storskifteforordningen af
5 april 1757.
Faggot [fægdt], vegt for staal i England = 120 eng.
pund = 54.43 kg.
komme farende ; (über jem. h.)
overfuse.
herfallen: über einen h.
overfalde, fare løs paa.
herfliessen (t) flyde hid; flyde
af, hidrøre fra.
herfordern ® budsende;
ind-stevne,
Hergang® m, ankomst; (sags)
(til)gang, forløb.
hergeben (t) (af)levere; give
fra sig; yde.
hergehen (t) gaa hid; gaa for
(tildrage) sig; (über etv^^.) tage fat
paa; (über einen) gaa udover.
hergehörig (t) herhenhørende,
vedkommende.
hergekommen (t) (fra fædrene)
nedarvet, gammel skik.
herhalten ® holde frem;
(maatte) holde for, punge ud.
Hering (t) m, sild. H.sbauch
m, (fig.) slunken mave.
hérissé ® strid, pigget, bustet;
(de) fuld af, proppet (spækket) med ;
umedgjørlig, vanskelig.
hérisser (f) reise (bust, fjær,
haar); (de) besætte, fylde, proppe.
spække med. se h. stritte (haar);
reise bust.
hérisson ® m. pindsvin;
umedgjørlig fyr; jernpigger, pigtraad.
heritage (e), héritage (f) m, arv.
hériter (g arve.
héritier (f) m, -ière f, arving,
arvtager.
Herkommen (t) n, (arve)skik,
(gammel) yedtægt, tradition,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
