- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
25-26

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falconet ... - Ordbøgerne: H - herskesyge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

Falconet—Faldskjermsprojektil

26

herskesyge—herum

direktør for den botaniske have i Kalkutta, men var den
sidste del af sit liv bosat i England.

Falconet [falkånæ’], Étienne Maurice (1716—91),
fr. billedhugger. Elev af Lemoine. Rokokokunstner.
Hovedverk: Peter den stores kolossale rytterstatue i St.
Petersburg (1766—78). Andre arbeider: «Badende nymfe»,
«De tre gratier».

Falcone’tto, Giovanni Maria (1458—1534), ital.
arkitekt og maler. Hovedverk: Palazzo Giustiniani i
Padua, bygget 1524 for Luigi Gornaro; desuden talrige
andre bygninger i Padua. Som maler elev af Melozzo da
Forli. Fresker i Verona (i S. Nazaro e Gelso og i domen).

Fald. 1. (Fys.). F. er den bevægelse, et legeme udfører,
naar det paa grund af gravitationen (s. d.) nærmer sig
en klodes centrum. Et legeme, som falder gjennem
luften, falder ikke frit, idet legemet i luften møder en
modstand, som gjør, at det ikke opnaar den hastighed,
det vilde opnaa, om luften ikke var tilstede. I dette
tilfælde tiltager først hastigheden, men jo større denne
bliver, desto større bliver ogsaa luftmodstanden, og naar
denne er blevet lige stor som legemets vegt, falder legemet
med en konstant hastighed, som afhænger af legemets
form. Papirstykker, løv, støv o. 1. gjenstande, som har
stor overflade i forhold til sin vegt, opnaar derfor meget
liden hastighed, regndraaber af 4 mm. diameter saaledes
kun 6 m. pr. sek. Denne iøinefaldende foreteelse leder
ved en flygtig betragtning nærmest til den slutning, at
tunge legemer maa falde med større hastighed end lette.
Saa lærte Aristoteles, og det var ogsaa den alm. lære i
oldtiden og gjennem hele middelalderen, indtil Galilei
opdagede de rigtige love for f.-bevægelsen. Galilei eksperi- |
menterede med kugler, som han lod trille nedover
skraa-plan. Derved opnaaede han, uden at forandre
bevægelsens art, at gjøre denne saa langsom, at det blev mulig
at maale nøiagtig den tid, bevægelsen gjennem en vis
strækning tog. Ved saadanne langsomme bevægelser
bliver desuden luftmodstanden saa liden, at den ikke
faar nogen merkbar indflydelse. Af saadanne
eksperimenter i forbindelse med skarpsindige ræsonnementer
kunde Galilei finde lovene for det «frie» f.: alle legemer
falder lige hurtig i lufttomt rum ; bevægelsen er jevnt
tiltagende, d. v. s. accelerationen eller hastighedstilveksten pr.
sek. er konstant, og f.-rummet, d. e. den af det faldende
legeme i en vis tid fra f.s begyndelse tilbagelagte vei, er
proportionalt med tidens kvadrat (2den potens af
sekundernes antal). Accelerationen (s. d.) har man senere fundet
er lidt forskjellig paa forskjellige steder af jorden, under
45 ° bredde er den 9.806 m. pr. sek. Betegner t tiden
fra f.s begyndelse regnet i sekunder, saa opnaar altsaa
det faldende legeme i t sekund en hastighed 9.806 X t
m. pr. sek. og falder en strækning Va X 9.806 X t^ ni.
F.-hastigheden er efter 1, 2, 3, 4 sek. 9.806, 19.612,
29.418, 39.224 m. pr. sek., og f.-rummet i de første 1, 2,
3, 4 sek. er 4.903, 19.612, 44.127, 78.448 m. — At alle
legemer falder med samme hastighed i lufttomt rum, kan
vises ved at indeslutte et stykke papir og et stykke bly
i et langt glasrør (f.-rør), som pumpes lufttomt. Vender
man røret raskt, kan man faa papiret og blystykket til
at falde samtidig fra rørets ene ende, og det sees da,
at de faar samme hastighed. — For at prøve f.-lovenes
rigtighed har man konstrueret forskjellige f.-maskiner.

Den mest bekjendte er Atwood s, som bestaar af to lodder,
der hænger i hver sin ende af en snor, som er lagt over
en tresse. Dette system sætter man i bevægelse ved en
liden overvegt paa det ene lod og kontrollerer med
maale-stav og sekundpendel f.-rummet og hastigheden. Idet
man benytter bevægelseslovene (se Bevægelse), kan man
ved hjælp af denne maskine bestemme accelerationen
ved frit f., men denne findes dog nøiagtigere ved at maale
svingetiden af et matematisk pendel af given længde. Jfr.
Tyngdekraft. — 2. (Geol.). Stillingen af skraatstillede
lag bestemmes ved beliggenheden af to paa lagenes
overflade trukne rette linjer. Den ene, strøglinjen, er horisontal,
den anden, f.-linjen, staar lodret paa denne. Ved lagenes
strøg forstaar man retningen af strøglinjen, ved deres
f. f.-linjens vinkel med horisontalplanet. Ved
bestemmelsen af faldet maa man angive baade dets størrelse og
retning. Eks.; strøg n.v., , fald 45 ° mod n.ø. — 3. (Sjøv.).
F. er det taug, hvormed et seil heises op.

Falde af med et fartøi er at styre af fra vinden.
Faldende syge, se Epilepsi.

Faldfoss, vandfald (26 m.) i Sundsfjordselven,
Gilde-skaal herred, Nordlands amt.
Faldmaskine, se Fald.

Faldnet. Paa de ældre orlogsskibe med rig blev under
kamp udspændt et sterkt taugnet, f., et stykke over
dækket for at beskytte besætningen mod nedfaldende
dele af riggen.

Faldporte. Aabninger til kanonerne i et orlogsskibs
side lukkes med porte. Er disse ophængt paa vandrette
hængsler, kaldes de f.

Faldreb, udenbordstrappe paa et skib.

Faldrør er de indvendige afløbsrør, som fører
spildvand fra kjøkkener, vandklosetter, bad o. 1. Hertil
benyttes mest støbejernsrør. Saa vidt mulig lægges de
lodret eller med sterkt fald for at undgaa forstopninger,
godt tættet og med alle tilløb forsynet med vandlaase
for at undgaa kloakluftens udtræden i beboede lokaler.

Faldskjerm, en paraplyformet skjerm, hvormed man
kan dale langsomt ned fra store høider. F. forarbeides
af silke og snorer og bør udfoldet
være 10 à 12 m. i diameter. For
at hindre slingring gjøres i midten
af skjermen en ca. 15 cm. bred
aabning. F. bør ikke belastes mere
end 6 à 7 kg. pr. m.-
Faldhastigheden varierer meget med
vindforholdene. I stille veir regnes
ca. 7 m. pr. sek., naar f. virker.
For den praktiske luftskibsfart
har den ingen betydning. — F.
benyttedes ved folkefester i Siam
alleredefor 400 aar siden. I Europa
var Leonardo da Vinci (1514) og arkitekt Fausto Veranzio
i Venedig (1617) de første, som har anvendt dem. Se
Luftskib sfart.

Faldskjermsprojektil, cylinder af jernblik,
indeholdende en liden sprængladning samt en lyskugle med
faldskjerm og forsynet med tidsbrandrør. Faldskjermen
bevirker, at lyskuglen holder sig svævende og oplyser
nærmeste terræn. Nu lidet brugt. ^Faldskjermsraket,
hvor lyskuglen med faldskjermen udskydes med raketten.

Faldskjerm

(e) imperious, domineering — (f)
impérieux, despotique, tyrannique.

herskesyge — ® Herrschsucht
f - © appetite for rule, ambition,
imperiousness — (f) despotisme m,
tyrannie f.

hersker — ® Herrscher,
Gebieter m — (e) sovereign, master,
ruler, despot — (f) maître, souve-

herskerinde - ® Herr(scher)in,
Gebieterin f — © mistress — (f)
maîtresse, souveraine f.

herstammeln, -stottern (t)
fremstamme

herstammen ® nedstamme,
herstellen ® stille hid;
indrette, lage istand; (wieder)
gjen-oprette; gjøre god igjen, helbrede.

Herstellung ® f,
istandsættelse; helbredelse.

hertreten ® træde nærmere,
hertug — ® Herzog m — (e)
duke - (?) duc m.

hertugdømme — ®
Herzogtum n - (S) duchv, dukedom —
(f) duché ni.

hertugelig — ® herzoglich —
© ducal - ® de (du) duc, ducal.

hertuginde — (t) Herzogin f
- © duchess — (f) duchesse f.
herüber ® her-, henover,
herum ® (rundt) omkring,
um den Abend h. ved kveld,
h.balgen: sich h. stadig slaas,
h.beissen: sich h. bides,
h.-bringen bringe omkring, rundt,
udsprede; faa snudd; faa (tiden)
til at gaa. h.doktern : an eim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free