Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falconet ... - Ordbøgerne: H - herskesyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
herunter—herziehen
Faldsmaal—Falke
28
Faldsmaal kaldes nutildags de bøder, som et vidne
ilægges, naar det undlader at møde eller give forklaring
for retten, uagtet indkaldt «under f.s straf». Frd. af
3 mars 1741, jfr. 1. af 1 juli 1887 § 189.
Faldverk, maskine med et vertikalt ført lod, som,
naar den pludselig stanses af et fast underlag, udøver
et meget sterkt tryk mod dette. Loddet føres efter faldet
tilbage til den øverste stilling, hvor det atter kan udløses.
F. anvendes til pæleramning (se R a m b u k), prægning o. 1.
Faldvinde, luftstrømme! læ af fjelde med nedstigende
bevægelse, ofte som pludselige og sterke byger. F ø h n
er en varm, bora en kold f.
Faldøks, se Guillotine.
Faleidet, vakkert beliggende hotel med post- og
dampskibsan løb paa nordsiden af den indre Nordfjord,
Indviken herred. Fra F. fører hovedvei langs fjorden
til Stryn og over Hornindalen til Hellesylt
(Sunnelvs-fjorden) og til Norangsdalen (Hjørundfjord).
Falëme, fr. Vest-Afrika, bielv til Senegal. Udspringer
under ca. 12 ° n. br., rinder mod n.v. gjennem Bambuk
og naar Senegal lidt ovenfor fortet Bakel. F. er seilbar
ca. 200 km.
Falërii, by i det sydlige Etrurien ved det nuværende
Gività Castellana ; beboerne, faliskerne, var besiegtet med
latinerne ; overgav sig til romerne 394 f. Kr. ; efter et
oprør 241 ødelagt; beboerne flyttedes til en ny by, Faler i i
novi, paa sletten (ruiner ved Santa Maria di Falleri).
Fale’rnervinen, en i oldt. (f. eks. af Horats) høit prist
vinsort fra Ager Falernus paa grænsen mellem Latium og
Kampanien; regnedes for Italiens næstbedste vin; en særlig
yndet art af f. var massikervinen ; f. produceres endnu.
Falëron, bugt ved Athen og havn sammesteds 5 km.
s.v. f. Athen, skilt fra Piræus ved halvøen Aunychia;
F., opr. Athens havnestad, kunde ikke befæstes, da den
laa fladt; derfor valgte Themistokles 493 f Kr. Piræus
til flaadestation, og F. tabte derved sin betydning.
Falerts er en række regulært krystalliserende graa eller
graasorte, sprøde, forholdsvis bløde og tunge ertser, der kan
indeholde tiere tunge metaller bundet til antimon- eller
arsensulfid. Man adskiller to hovedgrupper, antimon-f.
(med formlen 4MS.Sb2S3) og arsen-f. (formel 4MS.AS2S3).
1 antimon-f. kan der være kobber, sølv, jern, zink eller
kviksølv, hvilke metaller ofte findes sammen i ulige
mængder; i arsen-f. mangler sølv. Ogsaa vismut kan
indgaa i enkelte f. De forskjellige f. fører tildels særegne
navne som kobber-f., sølv-f. (freibergit), kviksølv-f.
(spaniolit), a r s e n-f. (tennantit) o. s.v. F. er udbredte
mineraler, som tildels optræder paa ertsgange i saa stor
mængde, at de er vigtige ertser.
Falguîère [falgjær], Jean Alexandre Joseph
(1831 —1900), fr. billedhugger og maler. Elev af Jouffroy.
Fortsætter Carpeaux’ retning. Udmerkede portrætbuster,
noget teatralske monumenter, statuer præget af strengt
naturstudium («Diana», 1882; «Danserinde», 1896).
Falhofne, en af æsernes heste.
Faliëri el. F al i er o, Maria, greve af val Marino
(1278—1355), blev 1354 under vanskelige forhold doge i
Venedig. Som saadan fattede han planer om i forbund
med folket at knække adelsvældet og gjøre dogemagten
arvelig i sin siegt, men sammensvergelsen blev røbet, og
med F.s dom og halshugning endte dette enestaaende
forsøg paa at gjennembryde republikens aristokratiske
form. 1 dogepaladsets portrætrække erstattes F.s portræt
ved en sort flade. F. er digterisk behandlet bl. a. af Byron
og Delavigne, i opera af Donizetti.
Fali’sker, indbyggere af Falerii (s. d.).
Falk, Adalbert (1827—1900), preus. statsmand.
1872 kultusminister i det Tyske rige. F. var frisindet
og dygtig og Bismarcks fornemste støtte under
«kulturkampen» ; han gjennemførte statens tilsyn med
folkeskolen, et nyt frisindet regulativ for folkeskolens lærere,
forbedrede undervisningen og oprettede 26 nye seminarier.
Ved disse love og ved sine tvangslove mod gjenstridige
katolske geistlige skaffede han sig mange fiender. Da
Bismarck «gik til Canossa» og søgte at vinde
centrums-partiet for sin reaktionære politik, maatte han derfor
lade F. falde (1879).
Falk, Hjalmar Sejersted (1859—), n. filolog, 1888
dr. philos, paa afhandlingen «Die nomina agentis in der
altnord. Sprache», 1897 professor i germansk filologi,
efterat han allerede under professor Ungers tiltagende
sygelighed mere og mere havde overtaget
universitetsundervisningen i tysk, hvilken han bragte ind i et praktisk
pædagogisk spor. F. tilhører de første kuld af norske
filologer, for hvem Sophus Bugges virksomhed blev
af-gjørende, og allerede tidlig gjorde han germansk og
nordisk sprog- og sagnhistorie, mytologi og folklore til
hovedfag. Foruden flere afhandlinger i tidsskrifter som
«Arkiv for nordisk filologi», Paul u. Braunes «Beiträge»
o. a. har han udg. lærebøger og smaaskrifter i norske
sprog- og retskrivningsspørsmaal. F. og professor Torp
(s. d.) har i fællesskab udarbeidet de grundlæggende
«Dansk-norskens lydhistorie» (1898), «Dansk-norskens
syntax» (1900), samt den om grundig og udstrakt lærdom
vidnende og for studiet af vort sprog uundværlige
«Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog» 1 — 2
(1903—06). En tysk udgave af ordbogen er 1908 under
arbeide. Alene har F. udgivet de populære, letlæste og
morsomme «Vanskabninger i det norske sprog» (1894)
og dets forts. «Sprogets visne blomster» (1895) samt
-Kulturminder i ord» (1900).
Falk, Max (1828—1908), ung. publicist og politiker.
Arbeidede ved wienske blade; derefter 1867 chefredaktør
af «Pester Lloyd». Fra 1869 medlem af rigsdagen.
Fremragende journalist og politiker af Deaks og Eötvös retning.
Har skrevet flere historiske verker.
Falk (zool.), se Falkeslegten.
Falk betegnede for et par aarh. siden en slags
feltkanon ; senere kaldtes f. det, der nu svarer til en kanons
sigtekorn. Betegnelsen er nu gaaet af brug.
Falkberget, Johan (1879—), n. forfatter, f. i
Røros-trakten i fattige kaar. Skildrer fortrinsvis og med det
selvoplevedes styrke arbeiderlivet i skog og grube. Mest
karakteristisk er «Svarte fjelde» (3 opl. 1908) og
«Mine-skud» (2 opl. 1908).
Falke, Gustav (1853—), t. lyriker og novellist. I
sine digte er han paavirket af Theodor Storm og
folkeviserne («Tanz und Andacht», 1893, «Zwischen zwei
Nächten», 1894, «Neue Fahrt», 1897). Hans vers er
melodiøse, og i hans lyrik gjør en poetisk idyllisk retning
sig gjældende; han har saaledes skrevet ypperlige
barnesange. Som novellist («Landen und Stranden», 1895,
h. dokt(or)ere. kurere paa.
h.-drücken: sich um etw. h.
vride, skulke sig fra. h.schlagen :
sich mit jemand h. ligge i
slagsmaal med.
herunter (t) (her)ned; nede;
reduceret, ødelagt, paa knærne ;
afkræftet, medtaget, h.-handeln
prutte af. h.kommen komme
paa knærne, blive reduceret; gaa
tilbage, h.lassen slaa (rulle, fire)
ned. h.machen lade gaa ned;
rive (rakke) ned paa. h.reissen
rive ned; rive (rakke) ned paa.
hervor (t) frem. h.bringen
fremføre; frembringe. h.gehen
gaa frem; fremgaa. h.schauen,
-sehen se frem; stikke frem (af
sneen f. eks.). h.stechen træde
sterkt frem, være iøinefaldende.
h.suchen fremdroge, h.thun:
sich h. udmerke sig.
herwärts (t) (her)hid.
Herweg® m,veien hid; hjemtur.
Herz (t) n, hjerte,
herzählen (t) (op)regne.
herzallerliebst ® yndig,
fortryllende; hjertenskjær.
herzbrechend ®
hjerteskjærende.
Herzbruder (t) m, hjertensven,
herzeigen (t) vise frem.
Herzleid (t) n, hjertesorg,
herzen (t) trykke til sit hjerte,
kjærtegne.
Herzenbube ® m,
hjerter-knegt.
herzhaft ® behjertet, modig,
herziehen (t) trække, drage,
flytte hid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
