Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falke ... - Ordbøgerne: H - herzig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Falkirk—Fallos
heteroclîte—heuern
Til Skandinavien ankommer den i mars—april; forlader
os igjen i oktober. Den forekommer spredt over hele
landet; er hj^ppigst i kystegnene; skadefugl; efterstræber
alt slags fuglevildt og sjøfugl. Af de øvrige arter, som
alle er mindre end foregaaende (ca. 28 — 39 cm.), er
lerkefalken sjelden og a f t e n f a 1 k e n kun en enkelt
gang paatruffet i Norge. Taarn falken og
dverg-falken er derimod meget almindelige og hører i det
hele taget til de aller almindeligste rovfugle i
Skandinavien. De ernærer sig af smaafugl, padder, markmus,
større insekter etc.; uskadelige for det jagtbare vildt.
Falkirk [få’mk], by i Skotland, grevskabet Stirling,
ved Forth- og Clydekanalen; 29 271 indb. (1901). Egnen
mellem F. og Glasgow er den stenkulrigeste i hele
Skotland. Der findes en mængde fabriker og jernverker i
nærheden. Handel med kvæg.
Falkland-øerne [få’klond-J (fr. Iles Malouines),
Sydamerika, en gruppe af to store, ved Falkland-strædet
adskilte øer og ca. 200 smaaøer, ca. 475 km. ø. f.
Magel-lans-strædet mellem ca. 51° og 53° s. br., 16 700 km.^
med 2044 indb. (1903). Trods den ringe afstand er F. i
geologisk henseende helt forskjellig fra de nærmest
liggende dele af Sydamerika. Uden spor af vulkansk
virksomhed er F. et gammelt, af skifer, kvartsit og
sandsten bestaaende foldeland, som de eksogene kræfter
har opdelt i talrige halvøer og øer, adskilt ved dybe
indskjæringer af fjorde og sunde. Talrige moræner vidner
om en istid. Største høide, paa Vest-Falkland, 700 m.
(Mt. Adam). Klimaet er udpræget oceanisk med jevn,
men lav temperatur, meget regn og blæst, som hindrer
træveksten og giver vegetationen et næsten antarktisk
præg. Byg, havre og poteter dyrkes; men vigtigere er
kvægavl (særlig sauer), fiskeri og fangst af sjøløver. —
Økonomisk staar kolonien paa egne ben. Hovedstad er
Port Stanley paa Øst-Falkland ved en fortræffelig havn
med ca. 700 indb. — Opdaget 1592 af Davis fik F. sit
navn 1689; men franske fiskere fra St. Malo, som først
slog sig ned her (1763), kaldte oerne efter sit hjemsted
Iles Malouines. I sp. besiddelse 1767—70 blev F. brit.
1771; men først fra 1835 begynder øernes kolonisation.
Falkonett kaldtes i ældre tider en liden kanon, ofte
af bronce og med kaliber noget større end datidens gevær.
Falköping, by i det sydlige Sverige, Skaraborgs län,
ligger paa den frugtbare, men skogløse Falbygden eller
Falan, sydøst for Mösseberg; 4056 indb. (1906). F. er
en af Västergötlands ældste byer og er historisk
be-kjendt ved det slag, som den 24 feb. 1389 udkjæmpedes
mellem dronning Margrete og Albrecht af Mecklenburg.
Slaget stod ved Asie, 15 km. ø. for F.
Fallbaand, se Ertsleiesteder.
Falle^nt, fallere, se Konkurs.
Fallersleben, Hoffmann von, se Hoffmann v. F.
Fallières [faljæ’rj, Clement Armand (1841—), fr.
politiker og jurist. 1876 medlem af deputeretkammeret
(republikansk venstre), 1882 indenrigsminister, 1883
ministerchef og udenrigsminister. Ministeriet faldt efter
en maaneds forløb paa senatets modstand mod
prætendentloven. Undervisningsminister i Ferrys ministerium
1883—85. I Rouviers og Tirards ministerier 1887—88
resp. indenrigs- og justitsminister, 1889
undervisningsminister i Tirards, 1890—92 justitsminister i Freycinet-
Clément Armand Fallières.
Gonstans’ ministerium.
1890 senator, 1899
præsident i senatet. 16 jan.
1906 republikens
præsident, valgt i første
omgang med 449 stemmer
mod 371, som faldt paa
Doumer. Tiltraadte sit
embede 18 febr. s. a.
Falli’t, f.-bo, se
Konkurs, Konkursbo.
Fallize [-tse], J o h a
n-nes Baptist
(biskopnavn Johannes Olaf)
(1844—), kat. apostolisk
vikar for Norge, f. i belg.
Luxemburg, studerede
ved Collegium
germani-cum i Rom, presteviedes
1871, virkede i
forskjellige stillinger i sit
hjemland indtil 1887, bl. a. 1881—87 som medlem af
kammeret. Udnævnt 1887 til apostolisk præfekt for Norge,
biskop 1892, samtidig som missionen her i landet
ophøi-edes til vikariat. Grundlagde 1901 en søsterkongregation
af sygepleiersker og har bygget flere kirker og hospitaler.
Foruden talrige apologetiske afhandlinger og
opbyggel-sesskrifter har han skrevet reiseskildringerne «Une
tournée pastorale en Norvège» (Tours 1897), «Promenades en
Norvège» (Lille 1902).
Fallmerayer, Jakob Philipp (1790—1861), t.
liisto-riker. 1826 prof. i Landshut, 1848 ved universitetet i
München; afskediget 1849 for sin deltagelse i
Stuttgarter-parlamentet. Foretog fra 1831 store reiser i Orienten og
skrev talrige verker om dens natur og historie. I ’^Über
die Entstehung der Neugriechen» (1835), «Fragmente aus
dem Orient» (1845) og flere steder paaviste han
ny-grækernes slaviske oprindelse. Aandrig stilist og taler.
Falloppio (Falopia), Gabriele J^1523—62), ital. læge,
1548 prof. i anatomi i Ferrara, senere i Pisa og 1551 prof.
i anatomi og botanik i Padua. Bekjendt for sine anatom,
arbeider særlig om bensystemet og høreorganet (canalis
f.). Desuden arbeider angaaende kirurgi og syfilis.
Fallos, gjengivelse af det mandlige kjønslem, anvendt
i de fleste naturreligioner som symbol paa naturens
kraft og frugtbarhed. F. findes baade i ægyptisk,
semitisk, frygisk, indisk (baade i Gammelindien og i det
moderne Indien) religion, hos mangfoldige naturfolk den
dag idag, ja ogsaa hos nordboerne (Frøi i Upsala blev
ialfald fremstillet med stor f.). F. brugtes til at betegne
eller beskytte gravsteder lige fra Gammelfrygien (2 aart.
f. Kr.) op til grave fra den yngre jernalder i Norden
(de hellige «hvide stene» i Norge); muligens har man
allerede tidlig opfattet dette merke symbolsk som en
betegnelse for livets seier over døden. Ialfald forenedes
f. som tegn paa fysisk og animalsk frugtbarhed og som
symbol paa døden i grækernes gud Hermes, hvis
ældgamle kultussymbol, hermen, netop karakteriseredes ved
det mandlige lem. Hos grækerne anvendtes symbolet
mest i Dionysos-dyrkelsen samt ved fester til ære for
Fan, Priapos eller Hermes; det første i optog, endog af
heteroclite, heteroclitical ©,
hétéroclite ® m, uregelmæssig;
underlig, afstikkende ; © ogs
uregelmæssigt ord; noget uregelmæssigt
heterodox ©, hétérodoxe (f)
vrang(troende)-, kjettersk.
hétérodoxie (f) f, heterodoxy
© vranglære, kjetteri.
hétérogène (f),
heterogeneous © uensartet, heterogen.
hétérogénéité ® f,
heterogeneity © uensartethed.
hetman (?) m. kosakhøvding,
hétraie (f) f, bøkekrat, -holt
hêtre ® m, bøk.
Hetzartikel (t) m, ophidsende
artikel.
Hetze ® f, (parforce)jagt;
ophidselse.
hetzen ® jage (med hunde);
(op)hidse; pudse (paa en). mit
allen Hunden gehetzt
(durk)-dreven, ræv.
Hetzer ® m, agitator,
demagog.
Hetzerei ® f, ophidselse, agita-
’TSeu (t) n, hø. H.boden m,
høloft.
heu (f) hm!
Heuchelei ® f, hykleri,
heucheln (t) hykle.
Heuchler ® m. hykler,
heuchlerisch (t) hykkelsk,
heuen (î^ høie.
heuer (t) iaar.
Heuer (t) f, leie fragt, hvre.
Heuar (t) m, høiekar.
heuern ® leie, forpagte, fragte
hyre, fæste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
