Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falloux ... - Ordbøgerne: H - Heulaffe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
hexastich-hid
Falsen—Falsk anklage
36
Christian Magnus Falsen
i konstitutionskomitéen
og arbeidede med stor
kraft og dygtighed paa
at fremme Norges
selv-stændighedssag. Samtidig
foreslog han dog i et
skrift, betitlet «Hvad har
Norge at haabe, hvad har
det at frygte af en
forbindelse med Sverige, og
under hvilke betingelser
kan denne forening være
ønskelig som en
løsning af striden, at Karl
XIII skulde adoptere
Kristian Fredrik, Norges
konge og Danmarks
tronarving, hvorved veien
vilde være banet til en
forening af alle tre
nordiske riger, et svar som
viser, at F. har været nøie indviet i Kristian Fredriks
planer og har ønsket at fremme dem. Efter
Mosse-konventionens indgaaelse traadte F., skuffet og
harmfuld, tilbage fra den politiske skueplads og lod sig
udnævne til amtmand i Nordre Bergenhus amt. Som
repræsentant herfra mødte han paa stortinget 1815, men
afvistes 1818 som boende udenfor sit valgdistrikt. 1820
repræsenterede han Bergen; men nu var hans stilling
blevet en anden end før. Han brød fuldstændig med
oppositionspartiet, arbeidede for Norges overtagelse af de
3 mill, speciedaler af Danmarks statsgjæld og gjorde sig
i høi grad upopulær ved at fremlægge flere forslag til
ændringer i grundloven, sigtende bl. a. til at øge kongens
og regjeringens magt paa stortingets bekostning. Virkelig
forhadt blev han, da han 1822 modtog det nyoprettede
generalprokurørembede, hvis indehaver skulde føre
kontrol med embedsmændene. Efter ansøgning fra stortinget
blev embedet nedlagt allerede 1824, hvorpaa F. blev
stiftamtmand i Bergen, i 1827 justitiarius i høiesteret. Men
hans helbred var nu nedbrudt, og han døde tre aar efter.
Han havde i de sidste aar af sit liv været gjenstand for
heftig forfølgelse. F. var en frugtbar forfatter af politiske
og historiske skrifter: «Forsvar for odelsretten», «Forsvar
for overholdelse af eidsvoldsgarantien», «Norges historie
indtil 1319» (1823—24) m. fl. [Litt.: L. K. Daa, «K. M.
Falsen» (Kra. I860).]
Falsen, Elisabeth Charlotte (1821—76), n.
skolebestyrerinde, Chr. M. F.s yngste datter, oprettede 1866
Frk. Falsens pigeskole, som ved siden af Caroline Bauers
(s. d.) var en af Kra.s mest søgte og anseede. Den blev
ved hendes død overtaget af Fredrikke Maurer og 1891
af Olaf Berg (fra 1903: Olaf Bergs pigeskole). F. har
anonymt udgivet flere religiøse smaapiecer: « Nogle ord
om korsets forstaaelse» (1862), «Smaatanker om troen og
troesbekjendelsen» (1872).
Falsen, Enevold de (1755—1808), søn af præsident
i overhofretten i Kra. Christian Magnus de F. (d. 1799),
beklædte fra 1777 til sin død en række høie
dommerembeder, var en kort tid (1789—91) lagmand i Steigen
i Nordland, blev derpaa assessor i høiesteret og 1802
Enevold de Falsen.
justitiarius i
stiftsover-retten i Kra. 1807 blev
han medlem af den
re-gjeringskommission, som
under krigen med Sverige
skulde lede Norges
særlige anliggender. Allerede
da var hans legemskraft
sterkt svækket, og han
led af melankoli. Det
uhyre arbeide som
paahvilede ham, blev ham
for tungt, og bekymringer
for fædrelandets stilling
trykkede ham. En
stormfuld novemberaften forlod
han i ensomhed det
Dramatiske selskabs teater,
hvis fornemste leder han
var, og næste dag fandt
man hans lig i fjorden.
F. har bearbeidet mange dramaer og lystspil for teatret
og selv forfattet skuespil, af hvilke «Dragedukken» er
det mest bekjendte. Endnu i begyndelsen af aaret 1808
havde han skrevet krigssange for de bortdragende norske
soldater og dermed opildnet sine landsmænds mod. S. a.
udgav han «Budstikken», hvis veltalende og patriotiske
krigsefterretninger gjorde stor virkning. F.s skrif^ter udkom
1821 i 2 bd. med forfatterens biografi ved L. St. Platou.
Falsen, John Collett (1817—79), brodersøn af
Christian Magnus F., cand. jur. 1841, sagfører, blev 1861
amtmand i Nordre Bergenhus amt, var medlem af
stortinget 1859, 1865—66 og 1868—69, sluttede sig herunder
til regjeringspartiet og optoges 1869 i statsraadet som chef
for justitsdepartementet, som han bestyrede til sin død.
False Point [fåh påint], forbjerg og havn paa
Forindiens østkyst i Mahanadis delta, den bedste havn paa
østkysten næst Huglis. Forveksles ofte med Palmyras
Point længere nord, deraf navnet («den falske odde»).
Falsest (fr. voix mixte) er et sangstemmeregister
mellem «brystonerne» og «hovedtonerne», af en tyndere, mere
flølteagtig klang end de første. F.s fysiologiske natur og
anvendelse er ligesaa omtvistet som de fleste andre ting
i sangtekniken. Alm. antages det, at f.-toner
fremkaldes ved, at en større del af stemmebaandene presses
sammen, saa kun den frie del virker, og antagelig med
en ufuldstændig resonans.
Falsk er benyttelse i retsstridig hensigt af et eftergjort
eller forfalsket dokument; straffen er efter norsk ret
fængsel indtil 2 aar, ved offentlige dokumenter indtil 4 aar. Ved
dokument forstaaes enhver gjenstand, ikke bare et
skrift-stykke, som indeholder en tilkjendegivelse, som enten er
af betydning som bevis for en ret eller som fremtræder
som bestemt til at tjene som bevis. Den, som forfærdiger
et falskt dokument eller forfalsker et egte i den hensigt at
benytte det, straffes med det halve af den for benyttelsen
bestemte straf. Jfr. strfl. af 22 mai 1902 §§ 179—190.
Falsk anklage for offentlig myndighed, hvorved der
søges paadraget en anden sigtelse eller fældeise for en
strafbar hajidling, straffes med fængsel fra 6 maaneder
til 8 aar, men hvis en anden paa grund heraf har lidt
hexastich (e) sekslinjet digt.
Hexe ® f, heks.
hexen ® hekse, trylle, wie
gehext som ved et trylleslag,
lynsnart.
hexenhaft (t) hekseagtig.
Hexen kreis (t) m, tryllekreds.
Hexensegen, -spruch m,
trylleformular.
Hexerei (t), f hekseri, troldom.
hey @ ei! h.day ho! heida!
in the heyday of chivalry i
riddervæsenets velmagtCsdage),
bedste dage.
hi — ® Lager n, Köhle f,
Winterlager n (eines Bären); (ligge i h.)
Winterschlaf halten — (e) (winter)
lair; (ligge i) lie dormant — (g
gîte (m) (d’hiver); (ligge i h.)
dormir.
hib se stikleri.
hibernal @ & (f) vinter(lig)-.
hibernate ©, hiberner (f)
ligge i vinterdvale; © ogs.
overvintre.
hibernation ® f, vintersøvn,
dvale.
Hibernian © irsk; irlænder.
Hibernicism © irsk ord,
vending.
hibou (D m, ugle.
hic d) m, knude, hake,
vanskelighed; et aber.
hiccough, hickup © hikke,
hickory (e) amerikansk
valnød-træ.
hid - (t) (hier)her, herbei; hin
(und her) - © hither, this way,
here — (f) ici, de ce côte(-ci),
hidhørende — (t) hieher gehörig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
