Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falsk frugt ... - Ordbøgerne: H - hide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
hie-higgle
Falunî’t, et i Falu grufva forekommende mineral, som
er en forvitret form af cordierit (s. d.).
Fäma (lat.), ry, rygte, ogsaa «rygtet» som gudinde
(grækernes Ossa); F. skildres som hurtig og sterkt
voksende; hendes bolig har 1000 døre og er bygget af
klingende malm.
Fäma cre’scit eu’ndo (lat.), rygtet «vokser, idet det
gaar», d. e. udbreder sig (efter Virgils «Æneide» IV, 175).
Famagu’sta, en liden ældgl. by paa østkysten af
Cypern. Den forekommer allerede i det assyriske riges
tid og var i byzantinismens dage kjendt for sin gode
havn. Rikard Løvehjerte erobrede den 1191. 1372 kom
den i genuesernes magt, derefter i Venedigs, som lod
den sterkt befæste. 1571 lykkedes det endelig tyrkerne
at erobre byen fra Venedig, og fra 1878 har den været
i Englands eie.
Famatina, Sydamerika. 1. Sierra F., en del af
Øst-kordiljerne i Argentma, prov. Rioja, mellem ca. 28 ° og
30 ° s. br., en høi, forreven, sterkt foldet fjeldkjede, som
med kun 50 km.s bredde har en kamhøide af 4 à 5000 m.
og naar sin største høide (større end Vestkordiljernes)
i Nevado de F., 6394 m. 2. Liden by i dalen mellem
1. og Sierra Velasco.
Famenne [famæn], et veld^^rket landskab i Belgien,
omfatter nordvestre Luxemburg og Namur,
gjennem-strømmes af Ourthe. Hovedstad Marche.
Fames, hunger, en rom. personifikation. Hun skildres
som en mager kvindeskikkelse, der efter Virgils «Æneide»
havde sit ophold ved nedgangen til underverdenen.
Familiaritet (lat.), fortrolighed, paatrængenhed;
familiær, fortrolig, paatrængende.
Familie. 1. (Sociolog.). F. er den af kjønsforskjellen og
blodsslegtskabet betingede form for menneskeligt samliv.
F. er i kultursamfundet bygget paa forholdet mellem mand
og kvinde som kjønsvæsener og paa forholdet mellem
den kjønsforbundne mand og kvinde og deres børn. F.
maa dog ikke opfattes som et ensidigt kjøns- og
slegts-forhold. Det er tillige et socialt og økonomisk forhold,
fremgaaet af behovet for en samvirken, en indbyrdes
suppleren af egenskaber og evner hos manden og
kvinden som følge af deres fysiske og psykiske forskjel. Som
social institution er f. ældre end egteskabet; de begreber
maa ikke forveksles; f. er det langt videre af de to, og
søger man tilbage til disse institutioners ældste former,
maa man vogte sig for i dem at indlægge forestillingen
om etiske værdier, som er senere kulturerobringer. Den
ældste form af f. er moder-f. F. bestaar her kun af
moder og barn. Moderen forbliver boende hos sin stamme
eller siegt og lever ikke i husfællig med den, der er
hendes barns fader. Bevidstheden om slegtskab eller
blodsamhørighed mellem fader og barn er her endnu ikke
vaagnet. Faderfølelsen har sin rod i eiendomsfølelsen ;
den indtræder, naar barnet faar værd for faderen som
en forøgelse af hans magt. Fader-f. spirer af denne
følelse. Men jevnsides med den patriarkalske f. finder
man længe spor af det oprindelige maternitetssystem
(matriarkatet), saaledes slegtsfølge udelukkende gjennem
moderen hos høit udviklede kulturfolk som ægyptere,
føniker og etrusker foruden hos libyere, iberer,
gammel-briter og bretoner, ja hos germaner. Tacitus fortæller
(«Germania» 20), at hos disse sidste stod morbroderen
Faluni’t—Familieraad
40
(avunculus) i et særlig nært slegtskabsforhold til sin
nevø og var dennes naturlige beskytter. Først med
fader-f.s optræden bliver egteskabet en fast institution.
Denne f.-forms udvikling staar i forbindelse med
nomadelivets afløsning af fast akerbrug. Det økonomiske
samfund faar dermed et nyt grundlag, og denne økonomiske
nydannelse er betinget af faderens emancipation. Med
matriarkatets forsvinden udvikles ogsaa mandens
indi-vidualfølelse; han vil forføie frit over sit magtomraade,
herunder ogsaa sine kvinder og deres børn. Med
jordbrugsøkonomien udvides begrebet f. til at omfatte den
hele husstand, til hvilken ogsaa slaverne hører. Den
patriarkalske f. vokser til en stor-f., omfattende ogsaa
forældre og børnebørn, og i romerretten betegnes ved
ordet f. en mands samlede økonomiske og sociale eksistens,
hans raadighedsomraade, hvis repræsentant han i
egenskab af pater familias er. I modsætning til det løst
organiserede eller helt manglende f.-liv hos primitive
folk udgjør den patriarkalske f., saaledes som den
udformedes i den ældre romerret, indad og udad et fast
afsluttet slegtsfællesskab (gens), der holdtes sammen ved
dyrkelsen af forfædrene, ved det økonomiske
livsfælles-skab (familia pecuniaque) og ved gentil- eller stam m
e-forfatningens stramme baand. 1 de høieste antike samfund
(Grækenland, romerriget) er religionen f.s egentlige
konstituerende element, som den er det endnu i Kina.
Religionen er i disse samfund et f.-anliggende, og f.-begrebet
opfattes religiøst. Paa dette forhold virker
kristendommen opløsende. Fra at være f.s sag blir religionen det
enkelte menneskes sag. F. trænges tilbage, medens
individet træder frem. Med dettes indordaen under kirken
falder ogsaa f. som social institution ind under dens
herredømme, bindes til dens former og ledelse, og kronen
sættes paa denne udvikling, idet den katolske kirke gjør
egteskabet til et sakrament og gjør det uopløseligt. Den
moderne tids ureligiøse, ofte anarkiske individualisme
har slappet de baand, f.-institutet i ældre tiders samfund
lagde paa den enkelte. Mennesket er i de senere aarh.
stadig mere blevet henvist til at være «sig selv», til at
hævde sit individuelle, af siegten forudsætningsbefriede
jeg, at blive «sin egen lykkes smed», istedetfor at faa
sin betydning og sin magt tilmaalt som led af en f. (Jfr.
Egteskab.) — 2. (Jur.). F. er en samling personer, som
er forbundet ved slegtskab, egteskab eller svogerskab.
F.-forholdet har retslig betydning i mange og vigtige
henseender; man har dog ingen alm. fælles regel om, hvad man
i disse forhold forstaar ved f. I arveretslig henseende
ansees f. at gaa til 7 led, regnet efter antallet af de
fødsler, hvorved slegtskabet formidles. I straffelovens
kap. 20 sættes straf for krænkelse af den en person
tilkommende f.-stand og for krænkelse af de rettigheder,
der tilkommer en som medlem af en vis husstand. —
3. (Naturv.). Inddelingsbegreb i den systematiske zoologi
og botanik, sammenfatter flere nærstaaende slegter;
nær-staaende f. sammenfattes til en orden.
Familienavn, se Nav n.
Familieraad. I ældre tid haandhævede ætten meget
af den myndighed, særlig i de mere personlige forhold,
som senere er overtaget af staten. Ættens ældste
udøvede denne myndighed. Den overtoges senere inden
den engere familie, bundet sammen ved en husstand, af f.
ness; (med.) inflammation — (|)
emportement, mouvement de colère;
caractère (m) irascible ; ardeur ;
fougue f; acharnement m.
hie (D: h. und da her og der.
hie- her-.
hie @ ile. h. thea skynd dig!
hie (f) f, (brolægger)jomfru.
Hieb (t) m, hug, slag; -hib,
snert; svag rus.
Bieber (t) m, huggert,
hièble ® f, (bot.) dverghyld.
Hief (t) m, stød i jagthorn.
H.-horn n, jægerhorn,
hier ® her.
hiémal (g) vinter-,
hiémation (f) f, overvintring,
hiement (f) nedramning.
hier (f) ramme ned.
hier (f) igaar.
hierarki - (t) Hierarchie f —
(e) hierarchy - g) hiérarchie f.
hierarkisk — (t) hierarchisch
— © hierarchical — (|) hiérarchique,
hieratic ©. hiératique ®
hellig: geistlig, prestelig.
hieroglyf — ® Hieroglyphe f
— @ hieroglyph — (f) hiéroglyphe m.
hiesig ® herværende,
indenlandsk.
Hifthorn (t) n, jagthorn,
hige - ® verlangen, trachten,
streben — © covet, hanker, crave
— (f) désirer vivement.
higen — ® Trachten, Streben,
Verlangen n — © coveting - (f)
désir (m) ardent, aspirations pl,
ambition f.
higgle © høkre paa gaderne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
