Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Familieret ... - Ordbøgerne: H - high ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Familieret—Fane
42
Saaledes 1 ældre indisk og russisk ret. I moderne tid
har f. tabt enhver retslig betydning.
Familieret er den del af retssystemet, som sætter op
regler for de livsforhold, der begrundes ved egteskab,
slegtskab og svogerskab; regelmæssig medtages ogsaa
regler om forsorg for umyndige (vergemaal, kuratel). F.
er del af privatretten. [Litt.: Deuntzer, «Den danske f.»
(3 udg. Kbh. 1892); Collett, «Forelæsninger over f. efter
den norske lovgivning» (5 udg. Kra. 1885).]
Familistère [stær] (fr.), eg. sammenslutning i eller
til en familie, kaldes et 1859 ved byen Guise (dept. Aisne)
i Frankrige af jernvarefabrikanten Godin (s. d.) grundlagt
fabrikanlæg med tilhørende fællesboliger, indrettet
saa-vidt mulig efter forbillede af den af utopikeren Gh.
Fourier (s. d.) foreslaaede «falanstère». Godin var
oprindelig eneeier af den blomstrende fabrik, hvis overskud
han for nogen del anvendte paa særlig godt udstyrede
arbeiderboliger. Efterhaanden lod han sig udløse af sine
arbeidere, hvorved F. er blevet et storartet kooperativt
foretagende. Det er ingenlunde kommunistisk, da
arbeiderne ikke deler udbyttet ligt og heller ikke har samme
indflydelse i selskabets anliggender; det har heller ikke
optaget nye medlemmer. De 700 nye arbeidere, som er
kommet til, etterhvert som fabrikkomplekset er udvidet,
lønnes som alm., medens overskuddet tilfalder de 400
familier, som overtog anlægget.
Fami’ntsyn, Andrej Sergej e vitj (1835 — ), fra
1884 professor i botanik i St. Petersburg. Har skrevet
flere betydelige afhandlinger, saaledes f. eks. om symbiose
mellem alger og dyr og om larvernes udvikling.
Famn, ældre svensk maal, jfr. Favn. Som
længde-maal = 1.7814 m., som vedmaal 8 X 6 X 3 = 144
kubikfod ^ 3.7689 m.^
Famulus (lat.), tjener, medhjælper, assistent (hos
biskoper eller læger); ved tyske universiteter student el.
ung doktor, som gaar professorerne tilhaande.
Famøs (lat.), berømt, navnkundig, fortræffelig; berygtet.
Fan (af franskmændene kaldt pahouins), et folk, som
omkring midten af 19 aarh. er trængt frem til
Tabun-distriktet i fr. Kongo og er i stadig fremgang. Deres
hjemstavn er ukjendt; i kultur minder de om niam
niam, sproglig tilhører de bantufolkene. Det er høie,
slanke folk, af krigersk natur; sine landsbyer bygger de
paa naturlig befæstede steder. Jagt er det yndede
hovederhverv og drives hyppig i fællesskab. Menneskeæden
er udbredt. De er dygtige smede. Ved sin fremtrængen
til kystlandet har de lagt sig efter et primitivt akerbrug.
Fan, kinesisk maal, se Fen.
Fanagöria, liden by paa halvøen Kama ved
Kertsch-strædet i guvernement Kuban. F. var opr. en græ. koloni,
Phanagoria ; blev senere hovedstad i det bosporanske
rige. Ill aarh. e. Kr. var F. residens for russiske fyrster
og blev en blomstrende handelsby paa Venedigs og Genuas
storhedstid; forfaldt fuldstændig under tyrkerne.
Fanär (tyrk. Fenër), en bydel i den nordvestlige del
af Konstantinopel, ved havnen, har faaet navn af et
fyrtaarn (tyrk. f ener, lygte). Beboes især af grækere.
Fanaraaken, mægtig snebræ i en høide af ca. 2000
m. i Vestjotunheimen, nordøst for Skagastølstinderne,
mellem Fortundalføret og Aardal i Sogn. Den vældige
snemasse omkranset af blaasorte tinder, botner og g juv
high-hildet
tager sig glimrende ud fra fjeldovergangen over
Sognefjeld (s. d.].
Fanarioter, endel fornemme græske familier, som
blev boende i bykvarteret Fanar, i den nordvestlige del
af Konstantinopel, endnu efter byens erobring af tyrkerne.
Disse havde respekt for f.s overlegne kundskaber og
benyttede dem bl. a. som guvernører over Moldau og
Vala-kiet (indtil 1821).
Fanati’sme kaldes en lidenskabelig hævden af
personlige, navnlig religiøse, politiske eller nationale
overbevisninger i forbindelse med ufordragelighed og
forføl-gelseslyst mod anderledes tænkende eller følende, hvis
standpunkt fanatikeren i sin ensidighed mangler
forudsætninger for at forstaa, og som han derfor i regelen
tillægger uædle bevæggrunde og finder det berettiget, ja
fortjenstfuldt at bekjæmpe ved den forbitrede og
ufordragelige optræden, der kaldes fanatisk.
Fanchon [fåso’], diminutiv af Françoise,
Francis k a.
Fanda’ngo, spansk dans i V« takt, som ledsages af
guitar og kastagnetter; den afbrydes stundom, og i
mellemrummene synges der kupletter.
Fanden el. fen den, sv. fan, et folkeligt, tildels
spøgende navn paa djævelen. Ordet er vistnok kommet
fra nedertysk eller friesisk (fanjen, fånnen). I
middelalderen brugtes f i en de, oldn. og isl. fjandi, om djævelen.
Smig. eng. fiend, djævel.
Fandens melkebøtte, d. navn for løvetand
(taraxacum officinale).
Fandrïana, n. missionsstation i prov. Ambositra, i
den østlige del af Central-Madagaskar, anlagt 1871 af
missionær Stueland, har for tiden 8000 kristne og havde
i 1906 58 skoler med 2444 elever.
Fane, herred i Søndre Bergen hus amt, syd for Bergen,
218.03 km.^ med 6 545 indb.; 31.15 pr. km.^ Herredet,
der svarer til F. prestegjeld med F. og Birkeland sogne,
har en af talrige poller og smaafjorde (hvoriblandt den
ca. 8 km.lange F.-fjord) sterkt indskaaret vestkyst. Det
indre er oversaaet med tildels store vande
(Nordaasvan-det, Kallandsvandet m. fl., samlet areal ferskvand 165
km.^). Den midtre del af herredet udgjøres af den vakre,
veldyrkede, med villaer oversaaede «Bergensdal», omkring
jernbanestationerne Minde, Fjøsanger, Hop og Nesttun.
Gjennem den sydlige, sterkt kuperede del af herredet
fører tertiærbane til Os ved Fusefjorden. Af arealet er
17.2 km.^ aker og eng, 36 km.^ skog og resten udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer. Det vakre 475 m. høie fjeld
Løvstakken (et af Bergens 7 fjelde) ligger inden herredet.
Inden herredet er adskillige fabriker, hvoriblandt nævnes:
1 trikotagefabrik ved Hop, F. notfabrik, Nesttun
uld-varefabrik, Bergens glasverk (Flesland, s. d.) m. fl. lait
var deri 1905 402 industriarbeidere inden herredet. Ved
Stend stoppested paa Nesttun-Osbanen er Stend
landbrugsskole og Nordhordlands amtsskole. Der findes flere
gartnerier. Jordbrug, specielt melkeproduktion, er en
væsentlig næringsvei. I ældre tider foregik Bergens
melkeforsyning væsentlig fra F. («melkestriler»). Der er
gjort adskillige oldfund. F. sparebank, oprettet 1878.
Antagen formue (1906) 13 607 600 kr., indtægt 1 578 925 kr.
Fane (jfr. Banner) er et til at bæres bestemt, gjerne
firkantet stykke tøi, fæstet til en stang. F. benyttes
prute, h.dy-piggledy hulter til
bulter, higgler høker; pruter.
high © høi. on h. høit.
h.-and-dry conservative
stokkonservativ. h.born storættet,
h.bred fint dannet, h.flier
fordringsfuld fyr; sværmer, fusentast;
gynge for to. h.-flown, -flying
høitflyvende. h.-handed myndig,
skarp, overlegen, h.-life (livet i)
den fornemme verden, h.-lived
fornem, h.lows halvstøvler,
h.-ly høilig, sterkt; høist.
h.mettled fyrig, h.ness høihed.
h.-pitched høistemt. h.priest
yppersteprest. h.-road landevei,
h.-seasoned sterkt krydret,
h.-spirited fyrig; pirrelig; modig;
stolt. H.-Street storgade.
h.-treason høiforræderi ; statsfor-
brydelse. h.-water høivande,
Hod. h.way landevei.
h.way-man ridende stratenrøver.
hikke(n) — ® Schlucksen n,
Schluckser m - © hiccough(ing)
- ® hoquet m.
hikke vb - (t) schlucksen - ©
hiccough,hiccup -(f) avoir le hoquet.
hil: h. dig — ® Heil dir!
-© (all) hail! - (f) salut (à toi)!
hilare (g), hilarious ©
oprømt, lystig.
hilarer (g oplive, opmuntre,
hilarité ® f, hilarity ©
munterhed, lystighed.
Hilary ©: St. H. tyvende dag
jul. H.term (jur.)januarterminen.
hildet (i) - (t) (von Vorurteilen)
befangen — © enslaved (by pre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
