Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Familieret ... - Ordbøgerne: H - high ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Fane—Fant
44
hildre-hîlse
ved militære afdelinger; hos os tillige af skoler og
korporationer i processioner o. 1. I rom.- og græ.-kat. kirker
bruges under kirkeprocessionerne kirke-f., der i
Rusland er stive metalplader, forgyldte og forsirede. Allerede
tidlig anvendtes paa krigstog forskjellige merker, felltegn
eller f., hvorom de kjæmpende samlede sig. At være
merkesmand var altid et hædershverv. Romerne brugte
som felttegn ofte billeder af ørne, der ogsaa brugtes i
Frankrige under Napoleon’erne. Ellers har siden det
17 aarh. i arméerne kun været benyttet f., idet gjerne
hvert regiment har sin. Hos os har hver infanteribataljon
sin f. og hvert kavalerikorps sin standart. F.-fører er
en løitnant eller en f.-junker. F. har i alm. sin plads
midt i afdelingen, under fegtning følger den reserven.
I flere arméer medtages dog ikke f. i felten. F. er for
en afdeling symbolet paa samhold og kameratskab,
betragtes som en helligdom for soldaten og hilses med
samme æresbevisninger som den øverste krigsherre, d. e.
stor salut. Ligesom det er en skjendsel for en afdeling
at miste sin f., hører en erobret f. til de værdifuldeste
trofæer. Afdeling, som særlig har udmerket sig under et
slag, faar ofte som belønning navnet paa dette anbragt
paa f.-dugen eller paa en metalring paa stangen. Den
hvide f. er tegn paa, at man ønsker at underhandle;
benyttes derfor af parlamentærer og heises, naar en
fæstning agter at overgive sig. Da ophører al ildgivning.
F.-ed aflægges i flere fremmede arméer, naar soldaten
indtræder i arméen, idet rekruten i fanens nærvær sverger
at være tro mod statsoverhovedet. Bruges ikke hos os;
istedet oplæses en formaning for rekruterne.
Fane (zool.), se F j æ r.
Fanëga, ældre spansk kornmaal = 55.5 1. Dernæst
som jordflademaal (f. detierra, f. de marco real el.
fan ega da), et stykke land, som kræver 1 f. i udsæd, og
fastsat til 576 kvadrat estadales = 64.3956 ar; i andre
spansktalende lande er f. som rummaal, vegt og
jord-flademaal meget forskjellig paa de forskjellige steder.
Fanegäda, ældre spansk markmaal, se Fan ega.
Fanejunker er i den n. og den sv. armé høieste
underofficersgrad i infanteri, ingeniør og sanitet. F. er
en hædersgrad, der kan tildeles efter 5 aars tjeneste som
kommandersergent. F. bærer officers uniform uden
distinktioner. Tilsvarende grad heder i kavaleriet
standart-junker, i artilleriet stykjunker.
Fanerogamer, phanerogamæ, se
Blomsterplanter.
Fanfäni, Pietro (1815—79), ital. filolog og forfatter.
Af hans mange verker kan merkes en række leksikalske
arbeider (f. eks. «Vocabolario ital. della lingua parlata»
(1875), sammen med Rigutini) og hans studier over Dante.
Han skrev ogsaa romaner og fortællinger og var udgiver
og redaktør af forskjellige tidsskrifter.
Fanfare, et smetrende trompetsignal, i regelen i
treklangens toner, f. eks. i Beethovens 3dje Leonoraouverture.
Som orkestral hyldest er det i alm. bredere og friere og
kaldes da touche.
Fang, n. betegnelse for «faldsyge», «epilepsi», eg.: hvad
der griber en, et hastig paakommende anfald. Specifik
norsk er ogsaa betydningen «favn», «skjød».
Fangapparat skal ved heise i bygninger og gruber
hindre nedstyrtning af heisestolen ved taugbrud. F. kan
have klør, som presses ind mod føringsskinnerne for
heisestolen, naar f. ved taugbrud er blevet frit for
virkningen af taugstramningen, eller f. dannes af kiler, som
klemmes fast mellem heisestolen og føringsskinnerne,
naar taugstramningen ophører. F. holdes i tilbagetrukket
stilling ved en fjær, som strammes af heisetauget, men som
giver efter, om tauget ryker. F. kan ogsaa anvendes til
at hindre, at heisestolens faldhastighed bliver for stor.
F. dannes da af en centrifugalbremse, hvis aksel bærer
et tandhjul, som ved heisestolens bevægelse ruller paa
en til føringsskinnen fæstet tandstang. Bliver hastigheden
for stor, vil bremsen hemme akselens omdreining og
dermed heisestolens bevægelse.
Fangarme el. tentakler kaldes en række meget
forskjelligartede dannelser, med hvilke mange
hvirvelløse dyr griber og fastholder sit bytte (f. eks. maneter,
sjøanemoner, sjøpølser, blækspruter). Se Fan gt raa de.
Fangline, et taug, som tjener til at gjøre fast en
baad med. F. befinder sig forud.
Fangnet el. fangskjerm er forsøgt anvendt paa
sporvogne for at hindre overkjørsel, idet den skulde
opfange de personer eller dyr, som kom iveien for vognen.
De har ikke vist sig hensigtsmæssige. Hos os anvendes
en plogformet skjerm, som skal hindre personer eller
gjenstande fra at komme under vognhjulene.
Fangtraade, forskjelligartede, traadformede dannelser
forsynet med nesleceller, ved hvis hjælp mange polypdyr
lammer og griber sit bytte; man taler særlig om f. hos
blæremaneter (s. d.).
Fanitullen, norsk tonestykke, ved siden af
«Kivle-møierne» alm. anseet som det bedste i norsk folkemusik.
Stykket, der gaar i et slags gangertakt, blev ifølge
folkesagnet kvædet af fanden selv, idet han i kjelderen slog
takten med hoven mod øltønden, han sad paa, medens
beltespænderne brødes oppe i stuen. Deraf navnet (jfr.
digt af Jørgen Moe om F.).
Fannestranden (Fan es tran den) er benævnelse paa
nordbredden af Faune fjorden ved Molde. F. er
be-kjendt for sin frodige vegetation. Langs stranden fører
hovedvei, og der ligger mange vakre villaer omgivet af
yppige haver. Udsigten mod Romsdalsfjeldene i syd er
storslagen (se ogsaa under Bol sø herred).
Fanningøen [fæ’niij-], liden britisk koralø i
Stillehavet, paa omkring 3 ° 50’ n. br. og 159° v. 1., 39 km.^
med 150 indb. Station for telegraf kabelen Vancouver—
Ny-Seeland—Australien. De omliggende øer, Jarvis,
Christmas, Palmyra og Washington kaldes undertiden sammen
med F. for F.-øerne.
Fano, by i Italien, prov. Pesaro e Urbino, ved
Adriaterhavet, nær Metauros munding. Omtr. 10 000 indb.
(1900). F. har en med prægtige malerier smykket
katedral og en triumfbue for Augustus. Handel med silke,
hamp og mandler.
Fant, Erik Mikael (1754—1817), sv. historiker,
blev 1781 professor i historie i Upsala. F. savnede evne
for fremstilling, men stor lærdom og et flittigt
samler-arbeide prægede hans videnskabelige virksomhed. Bl. a.
udgav han «Handlingar till upplysning af sv. historien»
(1789—1802) og <^Samlingar i sv. historien» (1814), ligesom
hans navn er knyttet til «Scriptores rerum svecicarum
medii ævi», som fortsattes af andre.
judice), prejudiced — ® entravé
par des préjugés.
hildre — ® emporragen, sich
erheben (spiegeln) — (e) loom —
® paraître dans le brouillard (dans
le lointain).
hildring - ® Luftspiegelung f
- © looming — ® apparition f,
mirage m.
hile ® m, (bot.) navle; (anat.)
lulus.
Hilfe (t) f, hjælp. H.ruf m,
nødraab. h.reich hjælpsom.
Hilfs-: H.geld n, pengehjælp,
subsidier; eksekutionsgebyr.
H.-genosse m. hjælper. H.leistung
f, haandsrækning.
hill @ haug, bakke; (vb) hyppe,
h.-lady huldre, h.side bakke.
hilliness (ê) bakkethed.
hilling @ hypning,
hillock @ liden haug, rølt, haav.
hilly (e) bakket,
hilse — ® (be^grüssen: (paa)
ogs. eim. einen Besuch abstatten
— @ greet, sal ate, bow to;
(modtage) hail, receive, welcome; (paa)
ogs. give one a call, pay one’s
respects to; (med flaget) dip the
colours: (bede en h.) desire to be
remembered to; (hils ham fra mig)
ogs give him my compliments;
^hende) give my love to her - (?)
(paa) saluer: faire un salut (à),
donner un coup de chapeau (à);
souhaiter (le bonjour, la
bienvenue à); (sende hilsen) ogs faire
ses amitiés (compliments) à q;
(paa) ogs. (aller, venir) voir q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
