Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fantasere ... - Ordbøgerne: H - hilsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Fantasere—Fanter
46
Fantasere betyder i psykologien at danne nye
fore-stillingskombinationer; patologisk bruges udtrykket om
febersyges vilde forestillingsløb (hallucinationer).
Fantasi betegner evnen til at danne nye sammensatte
forestillinger ved at forbinde elementer, som tidligere
er sanset i anden sammenhæng. Digtekunsten beror
paa saadan «skabende» f., der dog aldrig kan «skabe»
andet, end hvad tidligere erfarede sanseindtryk afgiver
materiale til. Den blindfødte kan f. eks. ikke fremfantasere
farver. Ogsaa for den videnskabelige tænkning spiller
f. en stor rolle, idet tænkningen kun er en særlig
Iqv-bunden form for f.s brug.
Fantasi (fantasia) kaldes et musikstykke, ubundet af
form og indhold, ofte med en kjendt melodi som
hovedmotiv. Fantasere, improvisere er at opfinde et
saadant stykke efter øieblikkets indskydelse (fri f.)
Fantasmagorï, dannelse af billeder, tilsyneladende
levende og virkelige, af spøgelsesagtige skikkelser e. 1.,
ved hjælp af speil, hulspeil, lysbilledapparater o. a. 1. ;
eks.: foran scenen er anbragt en skraatstillet glasplade,
denne 1. sees ikke selv, 2. lader alt, som er bag den,
sees og 3. kaster endelig speilbilleder ud i
tilskuerrummet af personer, som er anbragt i passende belysning i
et rum foran og under scenen. Medens disse sidste
personer ikke kan sees, sees derimod speilbilederne af
dem og samtidig personerne paa scenen; de merkeligste
virkninger kan opnaaes paa denne maade.
Fa’ntasos var hos grækerne i oldtiden drømmenes
ophav og guddom, søn af Morfeus, søvnen.
Fanta^st kaldes en person, som ikke blot har en livlig
og frodig fantasi, men som tillige tror paa sine
fantastiske (d. e. sælsomme) idéer og vil udføre dem.
Fantasteri betegner en fantasivirksomhed, som trodser den
virkelige verdens love.
Fanter (eg. de som færdes tilfods) er i Norge
betegnelsen for omstreifere eller landstrygere, navnlig naar
de efter sin afstamning er zigeunere, i hvilket tilfælde
de ogsaa ofte kaldes «tatere» (forvansket af tatarer).
Begunstiget af landets udstrækning, spredte beboelse og
rigdom paa skog med forholdsvis trygge tilflugtssteder havde
der i Norge allerede i middelalderen udviklet sig et udbredt
omstreifervæsen. Dette kunde saa meget lettere slaa
rod, som lovgivningen længe var meget lemfældig
ligeoverfor den hjemstavnsløse landstryger, om den end
advarede folk mod at huse dem. De f., som omtales i
middelalderen, var indfødte. De opstod som slaggerne
af de bander, der herjede landet under 12 og 13 aarh.s
borgerkrige, delvis ogsaa som følge af almuens tilbøielighed
for at søge omvankende erhverv (f. eks. skræppehandel)
istedetfor fast arbeide; hertil kom, at den gamle norske
rets straffesystem skabte en mængde «fredløse», som var
henvist til at streife om udenfor sin hjembygds
alfar-veie. Til det stedegne fantevæsen, der som socialt onde
var af mere forbigaaende karakter, kom imidlertid fra
det 16 aarh.s begyndelse af et indsig af zigeunerfølger,
som hertillands vilde udnytte de forholdsvis gunstige
vilkaar for deres levesæt. En frd. af 1589, der forbød
dem adgang til riget, blev lidet virksom. De fik
efter-haanden, i kraft af sedvanens indrømmelser ligeoverfor
den skrevne ret, et slags hjemmel til at færdes i landet,
og der fandtes endog b^^gder, hvor de saa at sige ansaaes
hilsen—himmel
hjemmehørende. Til denne type af fremmede indvandrere
kom senere, navnlig efter trediveaarskrigens tid, bander
af forløbne «skøiere» og «natmandsfolk», som fandt vei
herop fra Mellemeuropas lande. Der opstod mellem dette
fremmede pak af forskjellig oprindelse en konkurrance
om plads og plyndringsmuligheder, og denne rivaliseren
har sat spor i folketraditionen om indbyrdes slagsmaal
og ufred mellem dem. Alle disse forskjellige elementer
af omstreifende folk blev af landets befolkning
efter-haanden slaaet sammen under den fælles benævnelse f.
De egentlige tatere, i nyere tid ogsaa benævnt «splinter»
eller «storvandringer», vedblev imidlertid at udgjøre den
fremherskende type blandt dem og tillige den mest
frygtede. Til adskillelse fra dem kaldtes de øvrige ofte
«meltravere», «vardals-f.» eller «smaavandringer». Selv
ønsker alle f. at benævnes «reisende». Omstreiferfølgerne
var i det 18 aarh.s første halvdel blevet en ren landeplage.
Paa de ensomt beliggende gaarde og i afsides bygder stod
man magtesløs ligeoverfor derçs frække paatrængenhed.
1737 udfædigedes et reskript, som indskjærper Kristian
V’s lovs straffebud mod f. og paabød deres udvisning af
riget. Som følge heraf finder man efter denne tid
undertiden iverksat rene klapjagter mod dem. Desuden blev
der i mange bygder ansat «f.-fogder» eller «stodderkonger»,
ofte selv meget mislige personer, til at tage sig af
forfølgelsen mod dem; men særlig virksomme synes disse
forholdsregler ikke at have været. Uvæsenet vedblev at
trives. Da Eilert Sundt (s. d.) i 1848 optog arbeidet med
at faa det ordentlig undersøgt, fandt han ondet baade
sterkt indgroet og overordentlig udbredt. Sundts arbeide
med sagen, nedlagt i flere paa selvsyn og første haands
studier byggede «Beretninger» (1850—65), fik megen
betj^dning ved at bel3^se fantevæsenets omfang og angive
rationelle botemidler derimod. Positive skridt til at
bringe disse i anvendelse er imidlertid først i den
nyeste tid taget. Hvilken stor og vanskelig opgave der
her foreligger, fremgaar noksom af den omstændighed,
at antallet af landets omstreifere endnu i 1896 kunde
angives til 3859. Alene af de egentlige tatere har
tallet i den sidste menneskealder været i aftagende.
F.s væsentligste levevei er betleri ; ved siden af driver
de med blikkenslagerarbeide, hestehandel, klokkebytteri
for mændenes vedkommende, medens kvinderne giver
sig af med spaakjæringvælfen og kvaksalveri; hvor de ser
sin leilighed til det, optræder de som tyve og røvere.
Deres løgnagtighed, mistænksomhed og hevngjerrighed
gjør dem farlige at komme ud for; sig imellem lader
de endnu mere den raa brutalitet faa frit afløb. Kniven
sidder løst hos dem, og næveretten er eneste lov.
Voldshandlinger og drab følger deres veie. Kvinderne
behandles som trælle, og de forskaanes ikke for noget
arbeide, som mændene kan tvinge dem til. Familielivet
paalægger dem kun slappe baand, og deres moral i det
hele staar paa et yderlig lavt standpunkt; deres religiøse
forestillinger indskrænker sig til et dunkelt haab om
stammens tilbagevenden til dens oprindelige hjemstavn.
F.s sprog, som de selv kalder «rommané» (rumænsk),
hvilket eg. betegner zigeunersproget, er nærmest et
skøier-maal med norske bøiningsendelser. De forestillinger, man
undertiden fra romantisk-litterært synspunkt har dannet
sig om deres frie og «sorgløse» naturliv, har intet med
hilsen — (t) Gruss m — (e)
(personl.) salutation, greeting;
(sendt) compliments, message,
words, remembrances — ® sal
ut(a-tion) m (f), coup (m) de chapeau;
(buk) révérence f: (sendt) ogs.
compliments m pl, amitiés f pl.
htlt © fæste; hjalt(e).
Himbeere ® f. bringebær,
himmel — ® Himmelm — @
heaven(s), sky, skies; (under aaben
h.) in the open air - (f) ciel m,
cieux pl. h.blaa — (t)
himmelblau - © skyblue, azure - (f)
bleu de ciel, azuré, d’azur, h.egn
— @ Himmelsgegend f, -strich m
— (e) zone, climate — (f) ciel m,
zone f, climat m. h.falden (fig.)
— ® wie aus den Wolken gefallen
— © Struck with amazement, all
of a heap — (?) tombé des nues,
h.fart — (î) Himmelfahrt f — ©
ascension; (h sdag) Ascension-day
- ® l’Ascension; (Marias)
l’Assomption f. h.legeme —
©Himmelskörper m — © heavenly
(celestial) body, orb - (f) corps
céleste, astre m. h,raabende —
© himmelschreiend — © crying
(to heaven), revolting, most atroci-
ous - (f) criant; qui crie
vengeance; révoltant. h.rum — ®
Himmelsraum m — © the heavens
— (D espace (m) céleste, h.seng
- (t) Himmelbett n — ©tester bed,
four-poster - ® lit (m) à ciel,
h.-vid — ® himmelweit — © very
wide — (î) immense, énorme;
(være h.t foi-skjeilige) différer du
tout au tout.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
