Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faradisation ... - Ordbøgerne: H - Hinblick ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hindring—hingehen
51
Faresignalstation—Farmaceut
52
Faresignalstation. Paa Jyllands vestkyst er f. eks. ved
flere fiskeleier oprettet signalstationer, hvorfra der gives
fiskerne paa sjøen underretning om, at havet stiger, samt
om, hvor de bedst kan lande. Signalerne gives med
balloner, lanterner, skud, raketter og taagehorn.
Farewell//æa’ii7eZ7, Kap. 1. Den nordligste odde af
Ny-Seelands nordø. — 2. Grønlands sydspids, se Farvel, Kap.
Fargo [fäd’gö], by i de Forenede stater, Nord-Dakota,
ved Red River, 13 097 indb. (1906), den største by i
staten, et af brændpunkterne for norsk aandsliv i Amerika.
Fargus [fäd’gds], Frederick John (1847—85), eng.
forfatter, som under pseudonymet Hugh Conway skrev
romaner og noveller, af hvilke de bekjendteste er «Galled
back» (1883) og «Dark days> (1884).
Faria e Souza [-i såi’sa], Manoel de (1590—1649),
port. digter og polyhistor, levede mest i Spanien og skrev
mest paa spansk. Han udgav en kommentar til Gamoes
og nogle ganske ukritiske skrifter om sit fædrelands
historie. Hans digtning har øvet en betydelig, men uheldig
indflydelse i port. poesi.
Faribault [fœribô], by i de Forenede stater,
Minnesota, 75 km. syd for Minneapolis; 7868 indb. (1901).
Døvstum-, blinde- og abnormanstalt.
Faridkot, en liden britisk vasalstat i det n.v. Indien,
Punjab. Omtr. 1660 km.^ med 125 000 indb. (1901), sikher.
Hovedstaden F. ligger 100 km. s.ø. f. Lahore; 10 405 indb.
Faridpur (Furreedpore), distrikt og by i Forindien,
prov. Rengalen, ligger i Ganges-Rrahmaputra-deltaet.
Distriktet F. er omtr. 8460 km.^ og har omtr. 1 940 000
indb. (1901), de fleste muhammedanere. 1 regntiden er
landet næsten helt oversvømmet. Hovedprodukt er ris.
R3^en F. ligger nær Ganges, har 11 650 indb. Prot, mission.
Farin, se Sukker.
Farina, Johann M aria (1685—1766), den første
fremstiller af eau de Cologne, f. i Italien, nedsatte sig 1709 i Köln.
Hans produkt vandt med rette ry, og det blev derfor
sterkt efterlignet; der er nu en række firmaer F. i Köln.
Farina, S a 1 v a t o r e (1846—), ital. romanforfatter og
novellist, populær baade i og udenfor sit fædreland^
humoristisk og underholdende prosafortæller i Dicken’s
manér. Hans første betydelige bog er «Donninas skat»
(1877). Han er oversat paa fransk, tysk, svensk, dansk
(«Min søn», Kbh. 1885, «Guid i gemme», 1886, ved F.
Winkel-Horn) og norsk («Blind kjærlighed », ved H. Brekke,
Kra. 1888). Af hans øvrige romaner kan nævnes «Il
signor lo», en vellykket skildring af en omvendt egoist.
Farina, se Porto Farina.
Farine’lli, Carlo Broschi (1705-82), verdensberømt
ital. kastratsanger, grande af Spanien, kalatravaridder m.
m., kom efter et ophold i London i 1736 til Spanien,
hvor han ved sin underbare stemme kom i høi gunst
hos den tungsindige Filip V og efter hans død fik en
endnu større indflydelse under Ferdinand VI. Ved Karl
Hi’s tronbestigelse forlod han Spanien med store
rigdomme. Hans stemme beskrives som en overordentlig
fuldtonende sopran fra lille a til trestrøgne d. med
fuldendt intonation, respiration og koloratur. Men der siges
ogsaa, at det meste kun var teknik og virtuositet uden
dybere sjæl. Han var ogsaa virtuos paa klaver og
mandolin. F. er hovedfiguren i flere operaer, Aubers
«Djævelens part» m. fl.
Farine’lli, operette af Zumpe.
Farîni, Carlo Luigi (1812—66), ital. statsmand og
historiker, forvistes 1843—46 paa grund af liberalisme,
ansattes 1848 i pavelig tjeneste og blev medlem af det
romerske deputeretkammer, hvor han støttede Rossi’s
politik. Efter dennes mord og republikens oprettelse
forlod F. Rom, men kom tilbage 1849 efter restaurationen.
Pavehoffet havde nu ikke brug for ham, og han drog til
Sardinien, hvor han 1850 blev deputeret. 1851—52 var
han undervisningsminister, han sluttede sig nøie til
Cavour og gjorde sig meget fortjent 1859 ved at virke
for Modenas, Parmas og Romagnas sammenslutning med
Sardinien. Blev 18^0 indenrigs- og 1862 førsteminister,
men gik af 1863 som uhelbredelig sindssyg. Som tak for
hans virksomhed tilkjendtes der ham en
nationalbelønning paa 200 000 livre samt en stor apanage. Af hans
forfatterskab kan nævnes «Storia della stato romano
1815—50» (1851).
Farisæer (hebr. peruschTm, d. e. afsondrede,
separatister), betegnelse for bærerne af en jødisk aandsretning,
der efter sit væsen er saa gammel som jødedommen
selv; i betydning af en bestemt fraktion indenfor det
jødiske samfund stammer f. fra Makkabæer tiden. F.
opfattede renhedsbegrebet meget strengt, og derfor skiller
de sig ud, ikke alene fra hedningernes eller halvjødernes
urenhed, men ogsaa fra den urenhed, der efter deres
mening heftede ved jødernes store mængde Cam hä’äres),
der ikke havde anledning til at iagttage den punktlige
overholdelse af loven, som forlangtes af f. Og med
«loven» mentes ikke alene Moseloven, men ogsaa den
«mundtlige lov», d. v. s. den mængde bestemmelser, som
de skriftlærde i tidens løb havde udformet. Mod
retningens udvekster, der i evangelierne træder skarpt frem,
rettede Jesus sine heftigste angreb, se især Matt. kap. 23.
Farisæi’sme betegner i moderne forstand en moral
bygget paa lovbud og vedtægter uden dybere etisk
motivering, hvorved udøvelsen let faar et anstrøg af hykleri.
Fark (n ), landstryger, upaalidelig person (smig.
dialektordet farre, omflakkende person) Et tilsvarende
hun-kjønsord er fy r kje (førkje), pige, tøs.
Farkost, mindre baad; bruges mest om aabne baade.
Farkunst kalder bergmændene en maskine, der er
konstrueret med det formaal at lette faringen, d. e.
passagen ned og op i gruben. Oftest bestaar f. af to med
stigbretter forsynede stænger, som afvekslende gives en
ned- og opadgaaende bevægelse i modsat retning. Man
passer da paa at træde over paa stigbretterne, efterhvert
som disse er kommet i stilling ret overfor hinanden.
Farmaceut (græ. fårmakon, lægemiddel) kaldes den,
der har taget en farmaceutisk statseksamen, og som
praktisk udøver farmaci uden at være indehaver af
apotek. En ueksamineret f. (farmaceutisk medhjælper)
har kun underkastet sig farmaceutisk medhjælpereksamen
og kan ikke blive apoteker. En eksamineret farmaceut
(farmaceutisk kandidat) har tillige taget apotekereksamen
(s.d.). — F.-eksamen, hvis officielle navn er farmaceutisk
medhjælpereksamen, afslutter den treaarige discipeltid
paa apotek og afholdes 2 gange aarlig for en af kongen
udnævnt kommission, som bestaar af 2 eksaminerede
farmaceuter, af hvilke mindst den ene maa være
indehaver af apotek, og 1 læge. F.-eksamen svarer til den
hinder, obstruct, impede, prevent
— @ empêcher; contrarier.
hindring — ® Hindernis n
-(D hinderance, impediment,
obstacle— ©empêchement; obstacle
m; entrave f.
hindurch ® igjennem.
hinein (t) ind. h.fallen falde
ind; blive snydt, gaa i vandet,
h.finden: sich h. gjøre sig for-
trolig med. h.reden: in (auf)
einen h.reden formane, sich
in Zorn h. tale sig vred.
hinfahren ® kjøre, fare, reise
hen, bort: dø.
Hinfahrt ® f, henfart; udtm-;
hedengang- død.
Hinfan (t)m, sammenstyrtning,
hinfallen (t) falde hen,
overende.
hinfällig (t) faldefærdig: svag,
skrøbelig, affældig: forgjængelig
Hinfälligkeit® f. skrøbelighed,
brøstfældighed, forgjængelighed.
hinfort ® herefter.
Hingabe ® f, hengivelse,
opofrelse.
Hin gang ® m, bortgang, heden-
gang.
hinge © (sæUe) hængsel, gang-
jern (paa). off the h.S ogs. flg.
i ulag, ustel; ude af det. h. on
bero paa. dreie sig om.
hingeben ® give bort; afstaa,
overlade; hengive, opofre.
Hingebung ® f, opofrelse,
hingegen ® derimod,
hingehen ® gaa hen, bort;
hengaa; kunne gaa an, passere;
(lassen) se gjennem fingre med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
