Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Far West ... - Ordbøgerne: H - hjemmel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Far West—Fasansiegten
70
hjemmel—hjerne
foråt den overflødige beis kan fjernes. Den egentlige f.,
udfarvningen, sker i farvebadet eller kypen, d. e. en i
alm. varm vandig opløsning af farvestoffet. Gjenstanden
neddyppes i badet eller holdes i bevægelse deri en vis
tid, indtil den er tilstrækkelig gjennemtrængt. Derefter
afvrides eller centrifugeres den, skylles og tørres. — Uld
og silke er lettest at farve, bomuld og lærred vanskeligere.
Uldtøi maa inden f. udblødes og vaskes (for at befries
for fedtstof), dampes og i tilfælde af lys f. bleges med
svovlsyrling, som derefter neutraliseres med en base.
Beisemidlet {vins^^re, alun eller tinsaltl vælges forskjellig
efter det anwnÏÏïë^larve^tofT^en kan iøvrigt i visse
tilfælde undværes. Helt hvide uldtøier fremstilles lettest
ved at «brække» uldens naturlige gulagtige farve med
lidt berlinerblaat. Silke farves enten i raa tilstand eller
efter en foregaaende blegningsproces, hvorved farven
bliver klarere. Som beis anvendes alun, tinklorid o. fl.
P^arvebadet bør ikke være for varmt. Bomuld og lin
l)eises med alun, eddikesur lerjord eller andre metalsalte.—
De fleste farvenuancer kan frembringes ved blanding af
de fire hovedfarver: rødt, gult, blaat og sort; saaledes
dannes grønt ved blanding af gult og blaat, men fiolet
af rødt og blaat. Af farvestoffene er tjærefarverne (s. d.)
ubetinget de vigtigste. De haves i alle mulige nuancer,
ogsaa sort. Animalske farvestoffe brugtes mere i oldtiden
(se Purpur) end nu, da egentlig kun cochenille finder
nogen videre anvendelse. De vigtigste vegetAbilske
farvestoffe er krap, orseille, fernambuk og indigo, endvidere
quercitron, gurkemeie, safran og galæble i forbindelse
med jernsalte. Mineralske farvestoffe egner sig i alm.
mindre godt til f. end til maling. — Mønstrede tøier
fremstilles enten ved sammenvævning af forskjellig
farvede traade, hvilken teknik er høit udviklet i Skotland,
eller ved inden f. at tildække de dele af tøiet, som ikke
skal farves, endelig og almindeligst ved trykning, d. e.
pletvis paaføring af farve ved hjælp af mønstrede plader,
valser el. 1. (se K a 11 u n t r y k k e r i). — F. drives enten
som fabrikation, og i saa tilfælde behandles undertiden
kun en enkelt art varer med en enkelt farve, eller som
haandverk og da mest saaledes, at den ene dag farves
der kun med én kulør, den næste dag med en anden.
Ved omfarvning, som er mange mindre farveriers
hoved-beskjæftigelse, gjælder det, at den nye farve altid maa
være mørkere end den oprindelige for at kunne dække
denne; gult tøi kan saaledes farves brunt eller sort,
men ikke omvendt. F. er en gammel østerlandsk kunst,
som sent overførtes til Europa (12 — 13 aarh.); øvedes i
Norge længe som husindustri med kun faa (blaat og rødt)
hjemmeavlede farver (jfr. Plantefarvning). Forbud mod
indførsel af farvestoffe indtil 17 aarh. Kem. farver og
beiser i brug ved beg. af 19 aarh. Farverhaandverket
var i 17, 18 og beg. af 19 aarh. velstillet. Ved slutningen
af 19 aarh. indskrænkedes farvernes antal betydelig, idet
den tekstile fabrikvirksomhed underlagde sig f. som
afdeling af sin virksomhed. Farverne er nu faa i antal
og har med f. forbundet kemisk rensning.
Far West [fad west], «det fjerne vesten». Herved
forstaaes i Amerika de vestlige dele af de Forenede stater.
Faryngi^tis, svelgkatarrh, kan være akut med rødme
og svulst af svelgets slimhinde og rigelig slimafsondring,
i regelen samtidig med snue og betændelse af mandlerne
(se Angina). Den kroniske f. findes især hos røgere,
drankere eller hos folk, som skal bruge sin stemme
meget som sangere, prester o. s. v. Slimhinden i svelget
er rød, svullen, ujevn, undertiden tør, ligesom fernisseret.
Symptomerne er tørhed og brænden i halsen, tilbøielighed
til harke og hoste, navnlig om morgenen. Sygdommen
er vanskelig at helbrede.
Faryngoskopî, undersøgelse af svelget. Den øverste
del kan sees, naar tungen trykkes ned, f. eks. med
skaftet af en ske, den d3^bere liggende del af svelget
undersøges ved hjælp af indkastet lys og smaa speil
(se Laryngoskop!).
Faryngotomî, en operation, ved hvilken svelget
aab-nes for at udtage fremmede legemer eller fjerne svulster.
Fa’rynx, svelget, se Menneskets anatomi.
Fas, arab. navn paa Fes (s. d.).
Fas (lat.), ret, hvad der stemmer med den
guddommelige ret (modsat jus, den menneskelige ret); per fas
et nef as, paa retmæssig og uretmæssig maade.
Fasaner, phasianidæ, en familie af hønsefuglenes
orden (galliformes). Hovedet er mere eller mindre nøgent,
undertiden forsynet med hudkamme; nebbet sterkt
hvælvet; bagtaa tilstede; tarsen er hos hannen ofte
forsynet med spore; undertiden er saavel tarsen som tærne
og ofte hele undernebbet fjærklædt. Halefjærene, 12—18
Stykker, bliver hos enkelte arter meget lange. Hannerne
er ofte pragtfuldt farvet og i fjærdragt betydelig
forskjellig fra hunnerne. Til denne familie, som er
repræsenteret over den største del af verden, kan henføres
følgende underfamilier: 1. Perlehøns (numidinæ),
2. kalkuner (meleagrinæ), 3. fasaner (phasianidæ),
4. amerikanske raphøns (odontophorinæ), 5.
aar-fugl (tetraoninæ).
Fasanerï, dels opdrætning af fasaner, dels stedet, hvor
opdrætningen foregaar.
Fasano, by i det sydlige Italien, prov. Bari, 5 km. fra
Adriaterhavet. Omtr. 12 000 indb. (1901). Vin- og olivenavl.
Fasan siegten (phasianus), hønsefuglslegt af familien
phasianidæ ; udmerker sig
bl. a. ved at have hovedets
sider nøgne ligesom vore
alm. høns, men mangler
disses hudkamme. Siegten
tæller ca. 20 arter, udbredt
fra den sydøstlige del af
Europa, gjennem
Central-Asien til Japan. Flere
arter er indført til Europa,
hvor de senere delvis har
forvildet sig og dannet
bastarder. Af indførte arter
kan specielt nævnes
ædelfasanen (ph. colchicus) og
ringfasanen (ph.
tor-qnatus); førstnævnte
stammer fra det s.ø. Europa og
Lilleasien, den sidste fra
Østasien. Hannerne er hos
begge arter hovedsagelig
brungule med hoved og hals^
glinsende grønblaa, ring- Ædelfasan (phasianus colchicus).
nen; (have h.) aus . . . gebürtig
sein, in . . . wohnhaft (zu Hause)
sein: (være h. i) in einer Sache
bewandert (zu Hause) sein — @
at home; (is B.) in; (iltke h.) from
home; (negte sig h.) pretend tobe
out; (høre h.) be native of, hail
from, belong, be owned (here, there);
(have h.) be domiciliated in; (h. i)
ogs. conversant with — ® à la
maison, chez soi; (holde sig h.)
garder la maison (chambre); (negte
sig h.) refuser, défendi’e sa porte;
(have, høre h i) (être originaire,
natif) de ; demeurer (être domicilié)
à (en), habiter; (h. i) versé dans,
au courant (au fait) de.
hjemmebagt — ® hausbacken — @
home-baked, -made - (f) fait à la
maison; de ménage. hjemme-
døbt — (t) im Hause getauft —
© baptized privately, half baptized
— (f) ondové. hjemmehørende
— ® einheimisch - © native (of),
indigenous, belonging to, owned;
(bosat) domiciliated - (f) originaire,
natif, provenant de; domicilié à;
(skib) du port de.
hjemmel — (t) gesetzlicher
Anspruch m. Recht n ; Gewähr, Voll-
macht f — © warrant, authority;
(bevis) proof of lawful acquisition ;
full power — (?) autorité f;
(adkomst) titre m; (fuldmagt)
procuration f.
hjemmelsmand — ®
Gewährsmann m — © authority, informant,
informer — (f) auteur m, source,
autorité f.
hjerne — ® Gehirn, Hirn n —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
