Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fassadalen ... - Ordbøgerne: H - hjertelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjertelighed—hjul
Fastgjellede—Fastkjævede
76
Fastgjellede, se Fiske.
Fasthed, se Elasticitet.
Fa’sti (dies f.) kaldtes hos romerne i oldtiden de
dage, paa hvilke der kunde holdes rettergang, modsat
dies nefasti; dernæst betegner ordet en fortegnelse over
disse dage, samt fest- og merkedage. Kjendskabet til
retsdagene var i ældre tid hos et presteskab af
patriciere; den første offentlige fortegnelse udstedtes 305 f. Kr.
I tilknytning til disse f. forfattede Ovid en «poetisk
kalender» (ufuldstændig), med de enkelte dages
betydning, oprindelsen til fester o. s. v. Af de virkelige f. er
til vor tid bevaret brudstykker, hidrørende fra den ældre
keisertid. — Andre arter af f. indeholdt lister over aarets
embedsmænd m. fl.
Fasting, Claus (1746—91), n. forfatter, f. i Bergen,
deltog ivrig i bj^ens selskabsliv, var med at stifte de frivillige
harmonisters akademi og debuterede som forfatter med
et lidet musikalsk hyrdestykke «Pans fest». Sin
forfattervirksomhed fortsatte han i Kjøbenhavn med tragedien
«Hermione» i høitidelige franske alexandriner (1771);
men han indsaa snart, at hans særegne begavelse ikke laa
paa dette felt. Det blev som litterær kritiker og
essayist, F. kom til at faa sin
store betydning. I
Abra-hamsons «Kritiske
journal» og i Todes «Kritiske
tilskuer» var han ivrig
paafærde, medens han i
det Norske selskab lod
sin tunge spille til lyst
for de glade brødre; det
var her han ifølge
Wessels ord viste sig «fransk
midt i perialen». Hans
indtægter var elendige, og
han fik det ikke bedre,
da han i 1777 drog
tilbage til sin fødeby. Han
maatte væsentligst
ernære sig af slet betalte
timer i sprog og andet
tilfældigt arbeide. Først
fire aar før sin død fik
han et lønnet embede,
idet han udnævntes til
raadmand i Bergen. F.s betydeligste frembringelse som
journalist er de 4 bind «Provinzialblade», et tidsskrift af
belærende og ræsonnerende indhold, som han udgav 1777
—81. Ved sin lette, elegante stil, sin frimodige
oppositionelle holdning og sit udpræget voltairianske livssyn er
dette ugeskrift et helt fænomen i datidens Norge. [Litt.:
Udvalg af skrifter med biogr. ; ved L. Sagen (Bergen 1837).]
Fasting, Georg Fredrik G h r i s t o p h e r (1837—),
dr. phil., rektor ved den offentlige lærerskole i
Holmestrand. Har været lærer ved flere høiere skoler og fra
1873—92 bestyrer af Sarpsborg middelskole. F. har
skrevet meget om religions-filosofiske og pædagogiske
emner, dels i tidsskrifter og aviser, dels i selvstændige
arbeider. Hans religiøse standpunkt er frisindet, og
navnlig har han arbeidet meget for en reform af skolernes
religionsundervisning med det formaal at trænge det
Claus Fasting.
(Efter litografi af Losting )
dogmatiske tilbage til fordel for det etiske. Han har
saaledesudgivet en liden lærebog, «Kristelig barnelærdom»
(1908), en forklaring uden spørsmaal og svar. Blandt
hans bøger kan merkes: «Til belysning af pietismen»
(1883, hans doktorafhandling), «Det hellige liv» (1895),
«Vor religiøse opdragelse» (Bergen 1898), «Lignelser» (1903),
«Om læsekunsten» (Kbh. 1891), og fortællingen «Et aar
blandt de indfødte» (1886) under pseudonymet «Thomas».
Fasting, Ole Wilhelm (1852—), n. ingeniør og
forfatter. Tog ingeniøreksamen i Zürich 1876, var ansat
i jernbanevæsenet 1876—78, hvorefter han indtil 1908
var overlærer ved Bergens tekniske skole. Har bl. a.
skrevet: «Fra jagten der vesterpaa», I og II (1898—99),
«Fra fjeld til fjære» (1901), «Solstrand» (1905), «Graalyst»
(1907) etc. Til opførelse paa Bergens teater er (hosten
1908) antaget skuespillet « Kræft». F. har i aarenes løb
udfoldet en kraftig agitation mod forbudspolitiken, bl. a.
i brochuren «Paa gale veie» (Bergen 1904).
Fasting, Thomas (1769—1841), n. sjøofficer og
stats-raad. Blev løitnant i marinen i 1789 og deltog med
udmerkelse i slaget paa Kjøbenhavns red 2 april 1801.
Var i 1814 chef for Norges bevægelige sjømagt og
avancerede samme aar til kommandør. 1815—39 statsraad
og chef for mannedepartementet og indtil 1836 ligeledes
chef for marinekommandoen.
Fasting, Thomas (1852—), n. embedmand,
bankmand og politiker. Nedsatte sig 1874 som sagfører i
Kristiansund, udnævnt til sorenskriver i Nordmør 1893.
Var 1883—92 chef for Trondhjems privatbanks filial
i Kristiansund, siden 1893 formand i sparebankens
direktion og fra 1894 medlem af Norges banks
repræsentantskab. Har havt en række kommunale tillidshverv
og i flere aar været ordfører. Suppleant til stortinget
1886—91 og repræsentant 1892—94, 1898 og 1899 — 1900,
da han indtraadte efter statsraad Astrups død. Paany
valgt for 1906—09. Under ministerkrisen mars 1908 var
hans navn i forgrunden som fører for det liberale
sam-lingsvenstre og forhandler mellem partierne. Han afslog
at gaa ind i Gunnar Knudsens ministerium.
Fastkjævede, gruppe af benfiske, som udmerker sig
ved, at overkjævebenet i alm. er ubevægelig
sammenvokset med mellemkjævebenet; munden er liden,
gjelle-spalterne snævre, bugfinnerne mangler eller er blot tilstede
i form af en enkelt pig; skelettet kun svagt forbenet;
ryghvirvlernes antal faa etc. Denne gruppe bestaar af
meget forskjelligartede og eiendommelig udseende fiske,
hvis hjem væsentlig er de tropiske eller temperede have,
kun faa gange
paatruffet paa
høiere
breddegrader. De
deles i to
familier: 1.
Sclerodermic hvis
krop er
forsynet med
haarde skjæl,
kjæverne med
faa, vel adskilte
tænder.
Hertil hører bl. a.
Fastkjævede: Plettet kufTerltisk (ostracion).
heart-felt; liearty, cordial, genial;
(h. gjerne) with all my heart — ®
cordial; sincère, vrai; bon (rire);
(h. gjerne) de tout mon cœm-.
hjertelighed - ® Herzlichkeit
f - @ cordiality, heartiness ~ ®
cordialité f.
hjerter (i kort) — (t) Herzen,
Cœur; Herzblatt n — © hearts
-® cœur m.
hjerter- - (t) Herz- - (e) of
hearts — ® de cœur.
hjord — ® Herde f - © herd,
flock — ® troupeau m.
hjort — ® Hirsch m — ©
stag, (i-ed) deer — (f) cerf m.
hjorteskind(shansker) — (t)
Hirschleder(ne Handschuhe pl) n
- © buckskin (gloves) - ® (gants
m pi de) peau (f) de cerf, hjorte-
tak - (t) Hirschhorn n - ©
hartshorn — (f) corne (f) de cerf,
hjortetakker - ® Hirschgeweih
n - © antlers of a stag - (f)
bois m, tête, ramure (f) de cerf.
hju! - ® Rad n - © wheel;
(til trillebør o. 1.) trundle; (slaa h.,
leg) tumble cartwheels — (f) roue;
(under møbler) roulette f; (rebslagers)
rouet; (h.ene, i maskineri) les rou-
ages m pl. hjulbenet — ®
säbelbeinig - © bandy-,
bow-legged, out-kneed — (f) bancal ; (være
h.) avoir les jambes ai-quées (en
cerceau), hjulmager — (t)
Wagner, Stellmacher m — ©
wheelwright — (f) charron m.
hjulspor — ® (Wagen)geleise n,
Radspur f - © rut, track — (f)
ornière f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
