Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fattigvæsen ... - Ordbøgerne: H - hobby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Fatuî te t— Fau ’ n u s
84
hochequeue—hodman
tede i Norge var 1901 82 141, 1902 83 392, 1903 86 634,
1904 88 182, 1905 83 558. Af tallet i sidstnævnte aar
faldt 47 716 paa bygderne, 35 842 paa byerne. Der
medgik til fattigkassernes kontante bruttoudgifter i 1905 for
hele riget 11 569 599 kr., som nettoudgifter 9 888 097 kr.
Dette udgjorde 120 kr. pr. understøttet hovedperson
(1901 — 04 gjennemsnitlig 112 kr.) I bygderne modtog
hver understøttet hovedperson i 1905 gjennemsnitlig 99
kr., i byerne 149 kr. [Litt.: W. Roscher, «System», bd.V
(3 udg. Stuttgart 1906); Emminghaus, «Das Armenwesen
und die Armengesetzgebung in den europäischen Staaten»
(Berlin 1870); V. Böhmert, «Die Armenpflege» (Gotha
1890); Schmoller, «Entstehung, Wesen und Bedeutung
der neueren Armenpflege» (Berlin 1902); Buehl, «Das
Armenwesen» (Jena 1904); Ad Weber, «Armenwesen und
Armenfürsorge» (Leipzig 1907); Münsterberg,
«Bibliographie des Armenwesens» (Berlin 1900; I Nachtrag 1902,
II Nachtrag 1906); «Schriften des deutschen Vereins für
Armenpflege und Wohltätigkeit» (1880—1908, 77 hefter);
skriftserien «Fattigvård och folkförsäkring» (Stockholm
1906—07, 20 hefter); B. S. Rowntree, «F^overty; a study
of town life» (London 1901); Ole Sandberg, «Om
fattigdommen» (Kra. 1869); H. Vold, «Om fattigforsørgelsens
historiske udvikling» (Kra. 1882).]
Fatuitët, en høi grad af medfødt eller erhvervet
aandssløvhed.
Fatum (lat., det udtalte, flert. fata), betegnelse hos
oldtidens romere for den uforanderlige
skjæbnebestem-melse, som selv guderne, naar den en gang er fattet,
ikke kan ændre; det er ofte ensbetydende med død.
Undertiden tales ogsaa om tre fata (ligesom om Pareerne,
s. d.), eller man tænkte sig, at hvert enkelt menneske
livet igjennem havde sin f., som fulgte ham ligesom
en genius (s. d.).
Fauces (lat.), svelg.
Fauchald, Peder Jensen (1791 — 1856), n.
bonde-politiker, gaardbruger paa fædrenegaarden Faukal, senere
paa gaarden Sokstad og Nøkleby paa Toten, mødte paa
alle storting 1830—51 som repræsentant for Kristians
amt. F., der roses af Wergeland som «den mest
dannede af vore bønder», var oplyst, interesseret og af et
liberalt tænkesæt. Han var i sin lange tingtid meget
benyttet, var medlem af en mængde kommissioner
saa-velsom af rigsretten 1845, men opnaaede aldrig nogen
egentlig førerstilling blandt sine standsfæller, idet O. G.
Ueland allerede fra 1833 blev bøndernes leder.
Faucher [fäse], Julius (1820—78), t. nationaløkonom.
Stiftede 1846 som tilhænger af Ad. Smith og Cobden den
første tyske frihandelsforening. En tid lang journalist
ved tyske og engelske blade. 1861 medlem af den
preussiske landdag, hvor han tilhørte oppositionen. Fra 1872
atter i London. Skrev om reiser og sociale spørsmaal.
Faucher [fåU], Léon (1803—54), fr. nationaløkonom,
politiker og journalist af jødisk byrd. 1830—42
chefredaktør dels for «Temps» dels for «Constitutionnel». 1846
deputeret. Ivrig frihandelsmand. 1848 medlem af
nationalforsamlingen. 29 dec. 1848—14 mai 1849 og 10
april—26 okt. 1851 indenrigsminister. Trak sig tilbage
kort før statskupet 2 dec. 1851. Deltog i grundlæggelsen
af Crédit foncier. Forfattede flere nationaløkonomiske
skrifter, bl. a. «Om retten til arbeide» (1848).
Fauchet [fåséj, Claude (1744—93), fr. geistlig og
revolutionsmand, en tid hofprædikant, sluttede sig 1789
til revolutionen, deltog i angrebet paa Bastillen og blev
senere medlem af den lovgivende forsamling. F. var
sjælen i «La société des amis de la vérité», som virkede
for en form af kristelig socialisme i Rousseaus aand.
Senere sluttede F. sig nærmest til girondinerne og blev
guillotineret sammen med disse. Under processen mod
Ludvig XVI talte han imod at dømme kongen til døden
og krævede appel til folket.
Faucigny [fåsinV], var før 1860 provins i kongeriget
Sardinien, er nu en del af det franske depart.
Haute-Savoie, omfatter en del af Arves dal, nord for Mont
Blanc. Er bekjendt for sit barske klima.
Faucilles, Les monts [læs mô fåsi’j], kalkstenskjeder
i Frankrige, depart. Haute-Marne og Vosges. De forener
Langresplateauet i vest med Vogeserne i øst og danner
vandskillet mellem Saône og Meuse.
FrucH [få’sit], Helen (1817—98), eng. skuespillerinde,
kjendt som fremstillerinde af Shakespearske kvinderoller.
Debuterede 1833, spillede paa Haymarket-teatret og paa
Drury-Lane og trak sig 1871 tilbage fra scenen. 1851
gift med Sir Theodore Martin.
Faukäle lyd kaldes overgangslyd (glidelyd), som
op-staar derved, at ganeseilet sænkes, hvor en nasal følger
efter en eksplosiv (f. eks. i opmand).
Faulhorn, en for sin pragtfulde udsigt beromt
fjeldtop i Schweiz, Berner Oberland, mellem Grindelwalddalen
og Brienzsjøen, 2683 m. o. h.
Faulmann, Karl (1835—94), t. stenograf og forfatter,
off’entliggjorde 1875 et eget stenografisk system
(«fono-grafî»), som i den senere
ændrede form («fonetisk
stenografi») har vundet
adskillig tilslutning. F’,
skrev ogsaa «Illustrierte
Geschichte der Schrift»
(1880), «Geschichte und
Literatur der
Stenographie» (1895) m. m.
Faun, se F a u n u s.
Fauna, indbegrebet
af et steds dyreliv, se
Dyregeografi.
Fau^nus, en
gammel-italisk naturguddom,
som særlig tænktes at
begunstige hjordernes
trivsel og frugtbarhed,
men tillige overhovedet
at vaage over skog og
mark. Han var en
mægtig dæmon, som ogsaa
havde evne til gjennem
raab i skogen eller
gjennem drømme at give
sandsagn om fremtiden.
Der kjendes flere
templer for F., deraf et bygget
paa Tiberøen i Rom 196
f. Kr. Der holdtes fester
hochequeue ® m, (zool.) erle.
hocher (f) ryste (paa), vippe
(med) (du nez) rynke paa.
hochet (gm, rangle; (fig.)
lege-tøi.
höchlich ® i høi grad, meget,
höchstens (t) i det høieste,
høist.
Hochzeit ® f, bryllup,
hochzeitlich bryllups-.
hock(e) Hochheimer; rhinskvin,
h.-herb (bot.) katost.
Hocke ® f, (korn)rauk; bøiet
stilling; ryg.
hocken (t) sidde paa huk ; (fam.)
kukkelure; mure sig inde; hænge
over (bøgerne) ; lægge (tage) paa
ryggen; samle i i-auk, hauger; saate.
Höcker ® m, pukkel,
forhøi-ning.
höckerig, höckericht®
pukkelrygget, ujevn.
hocus © lure. jukse, forfuske;
indgive, for at bedøve ; lurendreier.
h.-pOCUS taskenspiller kneb); lure.
hod © kalktrug; kulboks.
hode (legeml.) — (t) Kopf m —
@ head; (paa pibe) bowl — (f)
tête f; (paa pibe) fourneau. Se
ogs, hoved (fig.) hodepine — (t)
Kopfschmerz m, -weh n — (e)
headache — (f) mal (m) de tête,
hodestupes se hovedkulds.
Hode ® f, testikel. H.nsack
m, pung.
hoddengray (e) uldtøi med den
naturlige uldfarve.
hodge-podge (ê) ruskomsnusk,
hodman @ (murers)
haand-langer.
Faiinus. (Efter broncestatue i Museo
nazionale. Florens.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
