Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faure ... - Ordbøgerne: H - hoe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Faure—Faust
86
for ham (Faunalia, Lupercalia) og ofredes til ham vin,
melk eller mindre, tamme dyr. I senere tid
identificeredes han med grækernes Pan og med satyrerne.
Faure [får], François Félix (1841—99), den tredje
franske republiks sjette præsident. Kjøbmand og
skibsreder i Havre. 1881 deputeret (opportunist), samme aar
medlem af Gambettas ministerium. Marineminister i
Dupuys kabinet mai 1894—^jan. 1895. Ved
præsidentvalget 17 jan. 1895 efter Casimir Feriers fratræden
valgtes han i anden omgang med 430 stemmer mod 361
(som faldt paa den radikale Brisson). Under hans
præsidentskab besøgte den russiske keiser Nikolai 1896
Paris, og aaret efter drog F. til St. Petersburg, ved hvilken
leilighed den fr.-rus. alliance proklameredes. Han døde
pludselig midt under Dreyfus-bevægelsen.
Fauré [fåre’], Gabriel Urbain (1845—), fr.
komponist, direktør ved Pariserkonservatoriet, elev af
Nieder-meyer og Saint Saëns, en renstilet og følelsesfuld musiker.
Kammermusik, orkestersuiter, symfoni, rekviem,
scenemusik, to operaer («Pénélope» 1907), m. v.
Faure [får], Jean Baptiste (1830—), fr. barytonist,
der i sjelden grad forenede alle en dramatisk sangers
bedste egenskaber, og har vundet stor anseelse i Brüssel,
London, Wien og særlig Paris som Don Juan, Hamlet,
Mefistofeles m. m. Kompositioner, hvoraf «Les rameaux»
og duetten «Crusifîx» er meget afholdt.
Fauriel [fårjæ’l], Claude Charles (1772-1844), fr.
filolog og historiker, fra 1830 professor ved det filosofiske
fakultet i Paris, 1836 medlem af akademiet. Skrev i
Thierrys aand en række arbeider om Frankriges
middelalder, kundskabsrige og formfuldendte, men uden streng
metode og tilstrækkelig kritik, bl. a. «Sydfrankriges
historie under de germanske erobreres herredømme», 4 bd.,
1836, «Albigenserkrigene», 1837.
Fausbøll, Michael Viggo (1821—1908), d.
orientalist. Vendte sig efter teol. embedseksamen (1847) helt
til studiet af de indiske sprog, som tidlig havde
interesseret ham. Særlig kastede han sig over det indtil da
lidet dyrkede palistudium, hvortil han fandt materiale
dels i den store samling tekster, som den danske
sprogforsker Rask havde bragt med hjem, dels i London,
hvor han opholdt sig 1858 — 60, og ved sine udgaver af
palitekster («Dhammapadam» (1855), «Jataka-bogen» I—
Vil, 1875—97) vandt han berømmelse som grundlægger
af palistudiet i Europa. 1861 blev han professor i
indiskøsterlandsk filologi efter Westergaard ; tog sin afsked 1902.
Under pseudonymet V. Kristiansen udgav han 1866 en
«Ordbog over gadesproget» (ny udg. 1908).
Fausk, fan ske mjøl, i n. folkesprog betegnelse for
ved, som er opløst ved forraadnelse eller pulveriseret ved
insektgnav.
Fauske, herred i Nordlands amt ved bunden af
Skjerstadfjorden, øst for Bodø, 994.6 km.^ med 3555 indb.;
3.4 pr. km.^ Herredet, der svarer til F. prestegjeld med
F. og Valnesfjorden sogne samt Sulitelma kapeldistrikt,
ligger omkr. den indre Skjerstadfjord paa dennes
nordside og indover mod den svenske grænse. Den væsentligste
bebyggelse er samlet langs kysten. Valnesfjorden og F.
kirkested (305 indb. i 40 huse), samt ved Sulitelma
kobberverk. Terrænet opdeles i den ytre, vestlige, del ved det
mod nordøst fra F. kirkested til Djupvik ved Sørfolden
hoe © hakke; hyppe^jern);
pig-hai.
hog © svin. is. galt(e); (sjøudtr.)
lutrer; (kort)klippe: (sjøudtr ) lutre,
blive kjølsprængt. gO the whole
h. tage skridtet fuldt ud.
hoggerel © toaars faar.
hogget © galt(e) (faar) i det
andet aar.
hogging (e) harpet grus.
hoggish @ dyrisk, svinsk,
hogshead © oksehoved
(vin-maal)
hog-wash © grisemad.
hof - ® Hof m — © court
-(f) cour f. hofchef - (t)
Hofmeister m - © Lord Chamberlain
of the royal household — (f) chef
(m) de lu maison du roi.
hofdame ~ (t) Hof-, Ehrendame f
hoe—hof
gaaende lave myrlændte eid (F.-e idet) og i den indre
(østlige del) ved Vatndalen, der, opfyldt af en række
vande (Nedre- og Øvrevand, Langvand m. fl.), fra
Finn-eidet i sydøstlig retning opdeler det høie vilde fjeldparti
indover mod den svenske grænse. Fjeldene naar i
Suli-telma’s top op i en høide af 1 930 m. med mægtige
snebræer, hvoriblandt Blaamandsisen (s. d.). Da herredet
endnu ikke er færdigmaalt, savnes beregning af arealer af
dyrket mark m. v. Af indsjøer er der mange store,
saa-ledes Balvand ca. 20 km.^ Øvrevand 11 km.^ Loamejavrre
11 km.’^ m. fl., ialt er der mellem 50 og 60 km.^ ferskvand.
Der er adskillig løvskog i de lavere partier, enkelte steder
lidt furuskog. Omkr. Skjerstadfjorden er jordbrug den
vigtigste næringsvei. Forøvrigt spiller det store Sulitelma
kobberverk (s. d.) en væsentlig rolle for distriktet. I 1905
beskjæftigede saaledes dette verk ialt ca. 1500 arbeidere,
væsentlig fra omliggende bygder. Inden herredet findes
mægtige marmorleier (F., Næverhaugen, Leivset m. fl.)
og flere drivværdige skiferbrud (Alvnes, Kistrand,
Nordvik m. fl.). Fra Finneidet, hvor udskibning fra Sulitelma
foregaar, fører hovedvei langs kysten til Valnesfjorden,
og over F.-eidet fører hovedvei til Djupvik i Sørfolden.
Mellem Skjønstaa ved den østre ende af Øvrevand til
Hellarmo ved den vestre ende af Langvand er der
jernbane for Sulitelma verk. Ligeledes trafikeres vandene
af verkets dampskibe. Antagen formue (1906) 4 802 900
kr., indtægt 1 700 405 kr.
Fauske, sk^^dsstation i Hemsedal ved hovedveien
mellem Hallingdal og Lærdal (Sogn). Fra F. gaar gjennem
Grøndalen desuden en god overgang (tildels kjørevei) til
Nystuen paa Filefjeld.
Fausse [fås] (fr. ; hunkjønsform af faux), falsk; f.
alarme, blind alarm; f. attaque, skinangreb; f. couche,
for tidlig nedkomst; f. fenêtre, blindvindu; f. page,
smudstitel.
Faussebraye [fåsbræ], tilhørte opr. det nederlandske
befæstningssystem og er et langs hovedvoldens ydre
skraaning løbende verk, hvorfra gravene og glaciset kan
holdes under frontal ild.
Faust, Dr. Johann, t. sagnskikkelse fra
reformations-tiden. En virkelig F. kan paavises mellem 1505 og 1525
paa flere steder i Tyskland, Würzburg, Heidelberg, Erfurt,
Leipzig, Basel. Han har været kjendt med Melanchton
og omtales af en samtidig, Tritemius, som en lærd
charlatan, der gav sig ud som kyndig i magi. Han flakkede
om fra universitet til universitet og skal være død 1539
under eventyrlige omstændigheder, hvad der har givet
foranledning til sagnet om, at han havde forskrevet sig
til djævelen og blev hentet af ham. — Den første
sagnsamling om F. udkom 1587. Allerede samme aar udkom
et nyt forøget oplag. Næste aar blev den oversat paa
engelsk og i løbet af faa aar ogsaa paa hollandsk og fransk.
Men den blev fortrængt af en omarbeidelse af Widmann
1599, en fanatisk lutheraner, der forsynede bogen med
en mængde formaninger og notiser om troldom; i 1674
udgav en læge i Nürnberg Pfitzer en ny udgave med flere
oplysninger om troldom. En forfatter under merket
Ghristhch Meynende gav i 1728 et uddrag uden
troldoms-notiser ; det blev den folkebog om F., som stadig blev
solgt paa markederne. — Efter den engelske
oversættelse skrev Christoph Marlow antagelig 1588 sin tragedie
— (e) court lady, lady in
attendance (in waiting) — (f) dame (f)
d’honneur. hoifolk - ®
Hofleute pl, gesinde n — © courtiers
— (f) gens (m pl) de cour,
hofjægermester — (f)
Hofjägermeister m — (e) master of the
hounds — (f) intendant (m) de la
vénerie. hofmand — (f)
Hofmann m - © courtier - (f) homme
de cour; courtisan m.
hofmarskal k — (t) Hofmarschall m —
© Lord Steward — (f) maréchal
(m) de la cour (du palais),
hofnar — ® Hofnarr m — © court
jester (fool) - ® bouffon m (du
roi, de la cour), hofprest — (t)
Hofprediger m - @ king’s (court-)
chaplain — (g chapelain (aumônier
m) du roi, de la cour, hofsnog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
