- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
99-100

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fechter ... - Ordbøgerne: H - hole ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

holothurie—hölzern

genhus, i sydlig retning fører ind mellem øerne v. f.
Bergen. Fjorden benævnes F., indtil den ved Skjelanger
fyr paa Holsenøen deler sig i Herløfjorden, der danner
den direkte fortsættelse af F., og Mangerfjorden, der
begge fører ind til Bergen.

Fe’dkovic [-vits], Hordinskij Osip (1834—88),
lillerus. digter. Indehavde forskjellige tillidshverv i sin
hjembygd og var i sine senere aar redaktør af tidsskriftet
«Bukovina». Har skrevet lyriske og episke digte,
fortrinsvis med emner fra militærlivet, et historisk drama
og en del fortræffelige noveller med landlivsinteriører
fra Bukovina.

Fedning (gjødning) er ved hensigtsmæssig fodring at
fremkalde en rig stofdannelse i dyrelegemet, idet man
samtidig søger at lede stofskiftet slig, at eggehvidestoffene
kun delvis opløses, men tilbageholdes i vævene som fedt.
De forskjellige arter af husdyr har ulige f.s-evne.
Saa-ledes udmerker svinet sig ved hurtig at kunne lægge
paa sig fedt. Det har et raskt blodomløb, samtidig som
det er dorskt og derfor bruger lidet stof til underhold
af de almindelige livsprocesser. Men ogsaa hos de
forskjellige dyr af samme art er f.s-evnen meget ulige.
For hurtig at kunne fedes maa fededyret faa meget foder,
og foderet maa være næringsrigt, saftigt og letfordøieligt.
Hovedfoderet vil gjerne bestaa af rodfrugter og kraftfoder.
Fodermidlerne maa tilberedes paa hensigtsmæssig maade
ved opblødning, kogning o. 1. Feded^^rene holdes i en
lun, god stald; de maa have et tørt, blødt og behageligt
leie og undgaa forstyrrelse af enhver art. Foderets
sammensætning og tilberedning maa afpasses, eftersom f.
skrider frem, det maa stadig gjøres mere appetitligt og
letfordøieligt. Ved f. hensættes dyrene egentlig i en
unaturlig ernæringstilstand, og deres blodomløb og
aande-redskaber anstrenges sterkt. F. bør derfor ikke drives
for vidt. Den giver ogsaa som regel det bedste
økonomiske resultat, jo hurtigere fededj^ret bliver slagtefærdigt.

Fedor [fjå’dår] (Feodor), rus. form for Theodor og
Fredrik.

Fedor [fjå’dår], rus. tsarer. 1. F. I I v a n o v i t s j
(1557—98), søn af Ivan den skrækkelige, var en svag
natur, som helt overlod regjeringen til svogeren, Boris
Godunov, som fulgte ham paa tronen. — 2. F. II
Bori-sovitsj, foreg.s søn og efterfølger som tsar i april 1605,
blev myrdet juni s. a. — 3. F. III Alexiovitsj, søn
af tsar Alexej Michaelovitsj (1661—82), herskede fra 1676,
men var svagelig og overlod sin søster Sofia magten.
Der førtes flere krige mod nabolandene og Lillerusland
erobredes, medens der indadtil gjordes tilløb til reformer.
Adelens arveret til embeder blev ophævet, «rangbogen»,
en kilde til evig kiv, brændt, retspleiens barbari mildnet
og oplysningen fremmet, forsøg, som i forstørret maal
blev gjenoptaget af F.s halvbroder, Peter den store.

Fedo’tow, Pavel Andrejevitsj (1815—52), rus.
maler. Elev af A. Sauerveid ved akademiet i St.
Petersburg. Hans humoristiske og satirisk moraliserende
genrebilleder udmerker sig ved sin realistiske malemaade.

Fedraheimen var et «vikeblad aat det norske folket»,
grundlagt af Arne Garborg og redigeret af ham fra første
nummer 6 okt. 1877 til udgangen af 1882, derefter
overtaget af Ivar Mortensson indtil mars 1889, saa af Rasmus
Steinsvik, som forestod den noget uregelmæssige udgivelse.

Fe’dkovic—Fedtfugl

100

indtil bladet med juni maaned 1891 gik ind. Det var
hele tiden organ for maalbevægelsen, men dets politiske
holdning vekslede. Under Garborgs ledelse var det organ
for den radikale venstreopposition. Dette standpunkt
blev end yderligere udpræget under Mortensson. I
Steinsviks tid blev det anarkistisk. I bladets første aargange
offentliggjorde Garborg, tildels anonymt, flere af sine
fortællinger og mange kritiske afhandlinger. Blandt dets
medarbeidere hørte i denne tid Chr. Bruun, Ivar Aasen,
Kr. Janson og John Lie. Steinsvik skrev eller bearbeidede
det meste af bladets indhold selv. Fuldstændige
eksemplarer af «F.» er meget sjeldne.

Fedsild, en bestemt kvalitet af sild fanget vesten- og
nordenfjelds fra august til henimod jul. Bestaar af unge
sild, 2^/2—4V2 aar gamle, som aldrig har gydt.
Kjøns-oragner meget lidet udviklet; bughulen fyldt med ister.
Længde varierende mellem 20 og 30 cm. fra snude til
halespids. Sorteres saaledes: «5 stregs sild» 52—60 sild
pr. 4 kg., «smaa Kristiania» (4 stregs) 40—46 sild pr. 4
kg., «stor Kristiania» (3 stregs) 34—38 sild pr. 4 kg.,
«middelsild» (2 stregs) 28—32 sild pr. 4 kg.,
«kjøbmands-sild» (1 stregs) 24—26 sild pr. 4 kg. Alt i saltet tilstand.

Fedt, se Fedt stoffene.

Fedtdegeneration er en proces i den dyriske
organisme, hvorved der foregaar en kemisk omdannelse af
vævenes substans med fedt som endeprodukt. Ved f.
viser der sig smaa fedtkorn eller fedtdraaber i
vævs-elementerne, celler, muskelfibriller o. s. v., som
efter-haanden forandres til hobe af fedtkorn. Fysiologisk sker
der en f. i melke- og talgkjertlerne. Hyppigere optræder
f. under sygdomme og kan dels skyldes en
utilstrækkelig blodtilførsel. Dels kan aarsagen ogsaa være visse
forgiftninger, saaledes fosforforgiftning, som meget hurtig
giver f. af leveren og hjertemuskulaturen, forgiftninger
med arsenik, alkohol, æter og kloroform. Endvidere
giver sterk og vedholdende feber anledning til f., samt
visse læsioner af nervesystemet. Ved f. kan der opstaa
meget alvorlige forandringer af de lidende organer;
saaledes er f. af hjertekjødet hyppig dødsaarsag ved
infektiöse, febrile sygdomme.

Fedtfinne, en finnelignende hudfold uden skelet, som
findes bag den egentlige rygfinne hos laksefiskene.

Fedtfugl el. guacharo (steatornis caripensis), eneste
art af steatornithidernes familie af skrikefuglenes
orden. Bebor i store flokke dybe, mørke klippehuler i
Mellemamerikas bjerge samt paa øen Trinidad. Minder
i udseende og levevis om natravnen; længde ca. 55 cm.;
nebbet middels langt, bredt ved roden, med to tænder
lige bag den krogede, sammentrykte spids; den lange
mund rækker ind bag øinene; vingerne og halen lange.
Fjærdragten brun og sort med talrige hvide, i sort
indfattede flekker. Indvoldene er indleiret i et mægtigt
fedtlag, for hvis sk3dd indianerne ved midtsommertid
bryder ind i hulerne og i masser fanger de unge fugle ;
fedtet, som udvindes ved udkogning, er halvflydende,
klart og meget holdbart, det benyttes som fødemiddel
(guacharo-smør) samt til brænding i lamper. — F.
forlader ved mørkets frembrud sine huler og fylder da i
et par timer luften med sine øredøvende skrig. De lever
af en bestemt sort stenfrugter, som de snapper i flugten;
de opgylpede, haarde stene findes i tykke lag paa bunden

holothurie ® f, (zool.)
pølse-orm.

Holper ® m, hump, ujevnhed;
skump, stød.

Holperer ® m, klods,
holpericht, holperig ® ujevn,
knud(r)et, kuperet.

holpern ® være ujevn, knudi-et ;
humpe, stolpre; snuble; skumple
(vogn); skrangle.

Holst ® m, benved; kristtorn,
holster © pistolhylster,
holt - (i) Hain m, Wäldchen,
Holz n - (è grove, wood (of small
extent); (poet.) holt - ® terrain
(m) coupé, couvert de menu bois.

holter(die)polter (i)
hovedstups, over hals og hoved.
Holunder (t) m, hyld(etræ).

holus-bolus @ i en klump,
haug.

holy © I hullet, porøs,
holy (à H hellig; from,
gudfrygtig. h. rood korset, h.-rood
day korsmesse (14. septbr.).
h.-Stone (skure med) patensten H.
Thursday Kristi himmelfartsdag,
h.-water vievand.

Holz ® n, træ(last), (bygnings)-

tømmer; ved; skog; skaft, skjæfte;
afgudsbillede; emne. H.apfel m,
vild-, surapald H.kirschen pi,
moreiler. H.mast f, bøkenødder.
H.ZUCht f, skogdrift,
holzbar ® hugbar.
holzen (t) hugge; sanke ved; fegte,
slaas, mørbanke, lægge i (ovnen\
hölzern (t) træagtig, af træ;
stiv; klodset; saftløs, flau; klanglos.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free