Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feide ... - Ordbøgerne: H - hongre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Feide—Feilberg
106
et sammenstod, som endte med Wrangels tilbagetog.
Kampen var i og for sig ubetydelig, men af stor moralsk
betydning, idet Sveriges vaabenære havde lidt et knæk.
Feide kaldes retshistorisk saavel den tilstand af ufred
som den retslige adgang til at øve fiendtligheder, der
opstod ved, at den gjensidig eller alm. sikrede fred
(«landefred») mellem stater, fyrster, stæder eller private
personer fra en af siderne eller fra begge opsagdes, som
oftest da med indbyrdes voldsomheder som umiddelbar
følge. Begrebet f., der især tilhører den tyske
middelalder, da retten dertil spillede en indgribende politisk
og social rolle, svarer i gammel nordisk saavelsom i
oldtysk lov paa en vis maade til den art fredløshed,
hvori en drabsmand og hans æt kom i forholdet til den
dræbtes æt, og som først ophørte ved forlig og
erlæggelse af drabsbøder. Ogsaa den mellemeuropæiske f.
forudsatte regelmæssig forlig for at ophøre.
Feidias (Fi di as), oldtidens berømteste billedhugger,
levede i 5 aarh. f. Kr. ; f. i Athen og havde en væsentlig del
af sin kunstneriske virksomhed der; forøvrigt vides lidet
om hans personlige forhold. Han nød allerede tidlig den
høieste anseelse. F.s berømteste arbeider var udført i guid
og elfenben. I Athen havde han skabt et 12\/2 m. høit
billede af Athene (s. d.) til hendes hovedtempel, Parthenon.
De nøgne legemsdele var af elfenben, haar, dragt og vaaben
af guld, øinene ædle stene. Et par marmorkopier i liden
maalestok giver en forestilling om billedets art, der
forøvrigt bedst kjendes fra Pausanias’ beskrivelse. Selve
tempelstatuen gik tilgrunde allerede i den senere oldtid,
ligesom det næsten endnu mere beundrede tempelbillede
af den olympiske Zeus, udført for templet i Olympia, et
af verdens syv underverker. Guden var afbildet siddende
paa en prægtig tronstol, med scepter og med en
selers-gudinde. Derimod er endnu betydelige dele bevaret af
den plastiske udsmykning af Parthenon, gavlgrupper i
overmenneskelig størrelse, metoper og den 1()4 m. lange
frise, som løb rundt om tempelcellen. En del blev af Lord
Elgin ført til London, adskilligt er endnu paa sin plads
i templet, to hoveder fra en metope bevares i
antiksamlingen i Kbh. Disse talrige figurer kan kun for en mindre
del antages udført af F. personlig, men paa hans
verksted og under hans tilsyn; ligeledes var de beregnet paa
at sees paa afstand, hvoraf fulgte en mindre
gjennem-arbeidning af overfladen; ikke destomindre giver de en høi
forestilling om F.s kunst. Oldtiden nævnte forøvrigt en
række andre verker af F., som nu er forsvundet.
Feierkræft er en (epitelial) kræft i huden paa
testikelpungen hos skorstensfeiere. Synes at skyldes ukjendte
irriterende stoffe, der dannes ved en ufuldstændig
forbrænding, f. eks. i kaminer, især hvor man bruger
stenkul. Særlig iagttaget i England, muligens fordi disse
to betingelser netop der jevnlig støder sammen.
Feig siges den at være, som af skjæbnen er bestemt
til at dø, og hvis død er nær og uundgaaelig. Baade
ordet og begrebet er fællesgermanske og hænger sammen
med den almindelige tro paa, at menneskets skjæbne
er forudbestemt (norsk ordsprog: «Han fell, som f. er,
og ikkje som u-f. er»). Betydningen «ræd, frygtsom» er
laant fra tysk.
Feigiani^smen, en religiøs bevægelse, som i
1830-40-aarene udgik fra sognebonden Hans Feigum. Denne
hongre—honorer
var oprindelig haugianer, men kom efterhaanden ind paa
en sværmerisk, mystisk retning, idet han mente at have
faaet et høiere lys end baade Luther og Hauge. Ligesom
han selv troede at eie profetisk gave, søgte han ogsaa at
uddanne andre til profeter, og disse udbredte da hans
lære paa sine hjemsteder. Foruden i Sogn fandt han
især tilhængere i Valdres og Hallingdal. Medens
retningen fra først af var parret med sedelig strenghed, slog
den hos Ole Sørflaten over i en udskeiende libertinisme,
der endog maatte stoppes ved retslig paatale. F. er
forlængst uddød. [Litt.: A.G. Bang, «Hauge og hans samtid».]
Feigum, Hans, se F e i g i a n i s m e n.
Feigumfoss (Feigefoss), vakkert vandfald i
Feigum-elven paa s\’dsiden af Lysterfjorden i Sogn.
Feijoo y Montenegro//’ez^^å’å-7, BenitoJeronimo
(1676—1764), sp. benediktinermunk, teologisk professor.
Et kjærligt hjerte og en for sin tid merkelig
foregangsmand, som man har sammenlignet med den franske
Pierre Bayle. Kjæmpede allerede for kvindens rettigheder
og for reformer paa det kirkelige omraade. Hovedverk:
«Teatro critico universal», en samling populærafhandlinger
af forskjellig art.
Feil. Naar et tal skal bestemmes gjennem maalinger,
er det ikke muligt at opnaa fuld nøiagtighed, da
maale-instrumenterne aldrig kan blive fuldkomne, og da vore
sanser har sin begrænsning. Ogsaa ved rent matematiske
beregninger maa man ofte nøie sig med en tilnærmet
bestemmelse, f. eks. naar man vil angive et irrationalt
tals værdi ved hjælp af et decimaltal. Ved den absolute
f. mener man differensen mellem det nøiagtige tal og
den foretagne værdsættelse deraf og ved den relative
f. forholdet mellem denne differens og det nøiagtige tal.—
Som regel kjender man ikke f.s nøiagtige størrelse; men
man kan dog ofte angive et maksimum, som f. ikke
overskrider, den saakaldte f.-grænse. Ved man f. eks.,
at et tal ligger mellem 26.45 og 26.46, er f. sikkert mindre
end 0.01, som da er den absolute f.-grænse. Hvis man
ved, hvilket af de to tal (f. eks. 26.46) det rigtige tal
ligger nærmest, bruger man gjerne dette; f.-grænsen er
da 0.005. — Et tilnærmet tal er godt bestemt, naar den
relative f. er liden. Tallene 26.46 for ]/"600 og 0.2646
for |/0.06 er lige godt bestemt, fordi den relative f. er
den samme. Det kommer altsaa ikke an paa antallet af
decimaler (her 2 og 4), men paa antallet af gjældende
sifre (her 4). I læren om tilnærmet regning løses det
problem at bestemme f.-grænsen ved et regneresultat,
naar man kjender f.-grænserne for de i regningen
forekommende tilnærmede tal.
Feilberg, Henning Frederik (1831—), d.folklorist
og sprogmand, prest, siden 1892 bosat i Askov. Hans
hovedverker er «Bidrag til en ordbog over jyske
almues-maal» 1—IH (1886 ff.), en af de bedste dialektordbøger,
som findes, men desuden en realencyklopædi over
nordiske folkeminder; «Dansk bondeliv» 1—II (1889—99) og
«Jul» I—II (1904). Desuden en række afhandlinger i
danske og fremmede tidsskrifter.
Feilberg, Karl Frederik (1828—), n. skolemand
og religionsfilosofisk forfatter; blev filolog, kandidat 1853,
udnævntes s. a. til adjunkt ved Kristiansands
katedralskole, 1863 til overlærer ved Molde lærde skole, 1875
hongre ® (m): (cheval) h.
vallak, gjelk.
hongrer (f) gjelde, kastrere.
Hongrie ® f, Ungarn,
hongrois (f) (m), ungarer;
ungarsk.
Honig (t) m, honning.
H.mo-nat m, hvedebrødsdage.
H.-scheibe f, bikage.
honnête (f) ærlig, redelig; ær-
bar, ordentlig, pen; høflig,
passende. h. aisance f, udkomme.
honnêteté (f) f, ærlighed;
ærbarhed; høflighed; erkjendtlighed;
opmerksomhed.
honneur (f) f, ære, hæder;
æresbevisning, honnør, point (m)
d’h. æressag. faire h. à ogs.
opfylde, honorere, betale; tage for
sig af (retterne).
honning — ® Honig m —• (e)
honey — (f) miel m. h.kage
-(D Honigfladen, -kuchen m — ©
ginger-bread — ® pain (m) d’épice.
honnir (D haane, beskjæmme.
honni soit qui . . . skam faa . . . !
honorabilité (f) f,
agtværdighed, hæderlighed.
honorable (f) agtværdig,
hæderlig; agtet, æret; ærefuld, æres-.
honoraire honorary @
æres-, titulær.
honorar — (t) Honorar n —
(e) fee, honorary, honorarium —
® honoraires m pl.
honoratiores — ®
Honoratioren pl - (e) the qualitv - ®
notabilités f pl.
honorer (f) ære, agte, beære
(med); honorere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
