Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltgendarmeri ... - Ordbøgerne: H - horisontal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Feltgendarmeri—Feltvagter
114
Feltgendarmeri [-san-] (fr.), feltpoliti, der oprettes
ved en krigs udbrud for at paase ordenens opretholdelse
i arméens ryg, hindre plyndring og spioneri. Oprettes
i andre arméer af eksisterende gendarmeriafdelinger.
Benyttes paa sine steder ogsaa til kurértjeneste.
Feltherre, øverstkommanderende over en krigførende
armé.
Feltjægere var tidligere officerskorpser, fortrinsvis
beregnet paa kurértjeneste. Kan i Norge og Danmark
betragtes som første spire til en generalstab. I Sverige
er navnet Jämtlands fältjägare-regemente taget i arv af
et vanligt infanteriregiment.
Feltkanon er feltartilleriets bevæbning. De fleste
arméer har i de senere aar indført hurtigskydende f.
Vor f., der blev antaget under statsraad G. Stang, er af
Ehrhardts system og er leveret i aarene 1903—05 fra
Rheinische Metallwaarenfabrik. Den har 7.5 cm. kaliber;
den afprodsede kanon veier 1002 kg., med forstilling og
fuld feltudrustning 1885 kg.; skudhastigheden 16 à 20
skud pr. minut. Til dækning for betjeningen mod
geværkugler og sprængstykker fra granatkardæsker kan
Feltkanon : Et batteri i stilling.
kanonen paasættes løse skjolde, der under marsch føres
paa ammunitionsvognene. Betjeningen bestaar af 1
sergent som kanonkommandør samt 6 mand. Kanonen
trækkes af 6 heste.
Feltlasare’t, militær sanitetsinstitution, hvis materiel
er anordnet, saa det kan følge tropperne under marsch
og i en fart etableres under kamp. Er gjerne tildelt en
høiere troppeenhed, division, fordeling. Vi har moderne
materiel til 23 f., hvert med udstyr til 100 senge (i andre
arméer er f. oftest paa 200 senge). F. har et personel af
4 læger (sanitetsofficerer) samt apoteker, sygevogtere og
9 vogne. Etableres helst i bygninger, men kan ogsaa
klare sig med medførte store telte.
Feltmagnët, se Elektriske maskiner og
transformatorer.
Feltmanøver, se Felttj enesteøvelser.
Feltmarskalk (general-f.), høieste militære grad, der
i krigstid 1 større arméer kan tildeles de mest fortjente
generaler. En kort marskalkstav er tegn paa
værdigheden.
Felton [féltdn], John (omkr. 1595—1628), eng. officer;
kunde intet avancement faa paa grund af hertugen af
Buckinghams uvilje, hvorfor han, tillige paavirket af
politiske pamfletter mod Buckingham, dræbte denne (28
aug. 1628) i Portsmouth. F. blev hængt 28 nov. s. a.
horisontal—horn
Feltprester besørger sjælepleien ved arméen i krigstid.
Hos os beskikkes ved mobilisering en feltprovst ved
overkommandoen og f. ved fordelinger og brigader. I andre
lande er f. ansat allerede i fred, dels ved regimenter,
dels ved divisioner.
Feltraab tjener til i krigstid, særlig under
bevogt-ningstjenesten, at kontrollere, om en person tilhører
egen armé. Som f. fastsætter den for tilfældet høieste
chef et enkelt ord, som i alm. blir gjældende 24 timer.
F. er hemmeligt og meddeles kun til befalet. Under
fredstjeneste benyttes f. ikke længere hos os.
Feltre, by i Italien, prov. Belluno (Venezia); 4090
indb. (1900). F. har et presteseminar og gymnasium;
handel med silke, olje og vin. Efter denne by fik den
franske marskalk Clarke 1809 titel af hertug af F.
Feltskjær, i middelalderen betegnelse for de
militære saarlæger. De sattes i klasse med haandverkere og
havde en meget mangelfuld uddannelse. 1 Norge nævnes
de først under Hannibalsfeiden (omkr. 1645) og hvervedes
for det meste i Tyskland. De ernærede sig i fredstid ved
civil praksis, tildels som medlemmer af barberlaugene
(bartskjærere, se B a d s k j æ r). I Sverige praktiserer endnu
f. som saarlæger under embedslægernes kontrol, men
ikke i hæren. De maa dog først tage en slags eksamen.
Den russiske hær har fremdeles f. blandt sit
sanitets-personel.
Felttjeneste er fællesbetegnelse for de øvelser,
hvorunder arméens afdelinger uddannes for de i krig
forekommende opgaver og omfatter marsch, bevogtning,
bivouakering, feltarbeider (d. e. forskansning,
nødbrobygning m.v.).
Felttjenesteøvelser el. felt manøvrer, kan tonn
e-mentsøvelser, h ø s t m a n ø vrer, keisermanøvrer
er den vanlige betegnelse for øvelser med større
troppestyrker end de, der ordinært er opsat i fred. F. er af
overordentlig betydning for en armés brugbarhed ; alene
under f. faar arméens høiere chefer anledning til at føre
saadanne afdelinger, som de i krig skal føre
kommandoen over, og deres staber anledning til at arbeide under
et høitryk og en spænding, der svarer til krigsforhold;
kun under f. kan arméens hjælpeorganer, træn,
intendantur og delvis sanitet, faa en høist fornøden øvelse.
Uden jevnlige f. kan arméen aldrig blive en fuldt
brugbar feltarmé. Vi har i de senere aar havt f. i 1885,
1890, 1892, 1895, 1897, 1899, 1901, 1907.
Felttog, enten alle operationer i en krig fra dennes
udbrud til dens afslutning eller selvstændige afsnit af en
hel krig, f. eks. f. i Nord-Frankrige 1870 — 71.
Felttøimester kaldes chefen for den tekniske
virksomhed ved artilleriet, fælles for felt- og
fæstningsartille-riet. Han har obersts grad. F. var indtil 1908 underlagt
generalfelttøimesteren, da denne stilling blev ophævet.
Feltvagter er infanteri- eller kavaleriafdelinger af
pelotons (kavaleritrops) størrelse, som under hvile
fremskydes mod fienden for at tage imod det første angreb
og hindre fiendtlige rekognosceringer. En f. sikrer sig
ved en række dobbeltposter (postlinjen) 2—400 m. fra
hverandre og 2—400 m. foran f., samt ved sikrings- og
visiter-patruljer, hvoraf de førstnævnte udsendes indtil
1 km. udenfor postlinjen, medens visiterpatruljerne
visiterer posterne og holder forbindelse med nabo-f.
horisontal — ® horizontal
-© & ® horizontal; (f) ogs. de ni-
horloge (f) f, (kirke-, taarn)ur;
(tilsjøs) glas.
horloger (f) (m), urmager(-).
horlogerie (?) f,
urmagerforretning, urfabrikation,
hormis (f) undtagen,
horn - (t) Horn n; (i siden til)
eine Pieke (auf jemand haben) —
(e) horn; (have et h. i siden til)
bear (owe) one a grudge, have an
aching tooth at one; (løbe h.ene
af sig) sow one’s wild oats — (f)
corne f; (krudt-) poire (f) à poudre ;
(mus.) cor, (signal-) clairon m; (i
siden) une dent f; (løbe h.ene af
sig) jeter sa gourme, hornblende
— (i) Hornblende f ~ © & (D horn-
blende. hornblæser — (t)
Hornbläser, Hornist m — (5)
horn-blower, -player — (g (sonneur (m)
de) cor: corneur; (mil.) clairon m.
horngjæl (zool.) — ® Hornhecht,
Grünknocken m — © garfish — (f)
orphie f. hornkvæg — ® Horn-,
Rindvieh n - © horned cattle
-(?) bêtes (f pl) à cornes,
hornmusik - (t) Hornmusik f — ©
horn-music — ® musique (f)
d’instruments de cuivre.
Horn (t) n, horn; (heste)hov.
H.eule f, hubro, den store
hornugle. H.kraut n (bot.) arve.
horn © (sætte) horn (paa);
danne som et horn. h.beam
hvidbøk. h.bill næshornfugl.
h.-book ABC. h.foot med høver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
