Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltgendarmeri ... - Ordbøgerne: H - horisontal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hornagtig—hors
Felüke er et i
Middelhavet meget
benyttet fartøi med
noget tunge former
over vandet, men
med fine løb i
bunden, høie stævne
og spidse
latiner-seil. Bekjendt for
hurtig seilads.
Felup (fulup),
et antal
negerstammer paa kysten
mellem Gambia og Gacheo. Deres landsbyer er uden
politisk forbindelse og forstaar neppe hverandres dialekt.
Familielivet er løst. Sproglig er de knyttet til
serere-negerne, men forskjellige fra mandingoerne; de er nu
muhammedanere.
Fembøring, største aabne raaseilsbaad af nordlandsk
type; rorum for 5 par aarer, naar masten er oppe;
6 mands besætning og 6 par aarer. Laster indtil 75
tønder saltet sild (ca. 7500 kg.), fører under seil ca. 55
115
Feluke—Fenacetin
116
Feluke.
Fembøring.
tønder. Er 12—13 m. lang, 2.7—2.9 m. bred. Indtil
sidste tiaar torskegarnsbaad i Lofoten, tildels
6-mands-snørebaad i Finmarksfisket ; forresten førselsbaad i de
3 nordligste amter. Bliver nu aflægs og afløst af
forskjellige slags dæksbaade.
Fem daarlige jomfruer er benævnelsen paa en
gruppe af 5 smale, 2V2—5 m. høie bautastene, paa
østsiden af Karmsund. ca. 4 km. s. f. Haugesund ved Salhus
færgested. Sees fra dampskibsleden.
Femern (t. Fehmarn), t. 0 i Østersjøen ved
nordøstspidsen af Holstein, hvorfra den skilles ved det 1500 m.
brede F.-sund. Den er 185 km.^ med 10 000 indb.
Øen er flad, skogløs, meget frugtbar og vel dyrket, og
jordbrug, kvægavl og sjøfart er hovednæringsveiene. F.
er omgivet af farlige grunder og har 4 fyrtaarn, Udgjør
et eget amt i kredsen Oldenburg, prov. Schleswig-Holstein,
og er delt i 4 kirkesogne, har en by, Burg, og 44
landsbyer. —- F., i latinske krøniker kaldt Imbria eller
Ymbria, beboedes i tidligere tider af vender, kom 1773
under Danmark, blev 1864 erobret af preusserne og ved
freden til Wien afstaaet sammen med hertugdømmerne.
Femgerichte (t. Veme, straf), i 14 — 16 aarh. en art
tyske straffedomstole. F. udgik fra Westfalen paa
grundlag af de gamle sachsiske folkedomstole under keiserlige
formænd; Kölns erkebiskop var «Oberstuhlherr» og
udnævnte paa keiserens vegne «Freigrafen» (især borgere og
bønder), under hvis ledelse «Freischöffen» sad til doms.
Ved hurtig og streng justits fik F. under den herskende
opløsning indpas ogsaa i det øvrige rige; alle frie kunde
blive Freischöffen og dermed pligtige at udføre F.s domme;
spredte i riget udgjorde de en art hemmeligt selskab.
Fra sin hedenske oprindelse bevarede F. et mystisk
ceremoniel, som sagnet dog har overdrevet sterkt. De
fortrængtes i 16 aarh. af hofretter og romerske jurister;
ophævedes i Westfalen formelt først i 19 aarh.
Femhundrede-raadet el. de yngres raad, den ene
af de to lovgivende forsamlinger, som oprettedes i
Frankrige ved den nye forfatning, direktorialforfatningen, som
indførtes 1795. De 500’s raad, hvis medlemmer skulde
være 30 aar gl. eller mere, foreslog og drøftede love,
medens de ældres raad, hvis medlemmer skulde være
mindst 40 aar gl., vedtog lovene.
Fêmina (lat.), kvinde; feminin, kvindelig, kvindeagtig.
Femininum, hunkjøn, se Kjøn.
Femini^sme (fr.), den lære eller bevægelse, som hævder
kvindens absolute ligestilling med manden og kræver de
samme rettigheder for hende (se Kvindesagen).
Femkant er en polygon (s. d.) med 5 sider. Den
regulære stjerne-f. (pentagram, pentakel, drudefod) var
hos pythagoræerne og senere i oldtiden symbol for det
hemmelighedsfulde og fuldkomne; brugtes i
middelalderen som trylletegn.
Femling, fem børn. Fødsel af f. er meget sjelden; der
findes kun ganske enkelte nøiagtig konstaterede tilfælde.
Femorälis, arteria f., den store pulsaare paa laaret.
Den danner fortsættelse af bækkenarterien, kommer frem
i lyskebøiningen, hvor den kan føles pulsere, og løber
ned langs indersiden af laaret, dækket af muskler og
afgivende forskjellige grene (se Menneskets anatomi).
Femsjøen, 10.7 km.’^ stort vand straks øst for
Fredriks-hald. Id herred. F., der indgaar i Fredrikshaldsvasdraget,
ligger 82 m. o. h. og har gjennem Tista (Tisteelven) afløb
til Iddefjorden.
Femtalsplanter, kaldes saadanne planter, hvor
antallet af blade i bægerets, kronens og støvbladenes kranse
er 5. Frugtbladene er gjerne færre, ofte 2. F. er f. eks.
aurikler og i det hele taget talrige af de helkronede planter.
Femtimandsudvalget cr en inden Kra. handelsstands
forening 1878 oprettet komité, bestaaende af
repræsentanter for de fleste betydeligere forretningsbrancher. Dets
væsentligste opgave er at afgive udtalelser om
handels-sedvaner (koutumer, usancer) til støtte for handelsstanden
1 tilfælde af tvil eller tvist. Af F.s «Responsa» er udkommet
2 samlinger (Kra. 1904, 1906) i udvalg ved Hellik Valen.
Fe’mur (lat.), laar.
Fen el. fan (kin.), eg. tiendedel, i Kina som mynt
= tsién = 5.34 øre, som længdemaal = ^’lo tsién =
3.5 mm., som vegt = ^/lo tsién — 0.378 gr.
Fenacetin, kem. forb. af kulstof, vandstof, surstof og
kvælstof (G10H33O2N), et hvidt, krystallinsk stof, der er
(klover), hov-, klov-. h.stone
helleflint.
hornagtig, hornet — (t)
hornartig, hornicht — © horny,
corneous — (D corneux, corné.
hornet — ® gehörnt — ©
horned, cornute — (f) à cornes,
hörnen ® sætte horn paa;
hærde; (sich) fælde takker; stan-
ges; (intr.) stange; blæse paa hon
Gehörnter m, hanrei.
hörne(r)n ® horn-, af horn.
hornet ©, Hornis(se) ®
gjedehams.
horny © horn-; haard.
horography @ konstruktion ;
solure
horoscopy © spaadom af stje
horoskop — ® Horoskop n —
© (east one’s) horoscope, nativity
— (f) (faire, dresser Dhoroscope m
(de q).
horreur (f) f, horror
©gru(e-lighed), rædsel(sfuldhed);
afskydig-hed), gysen; (f)ogs. grusomhed; ©
pl, ølkveis.
horrible © & (f) rædselsfuld,
gyselig; afskylig.
horrid © strid, bustet;
rædselsfuld. rædsom.
horrific © rædselsfuld,
haar-reisende = horripilant
horrify © forfærde,
horripilation ® f,
kuldegys-(ning).
horripiler (f) faa det til at
løbe koldt ned ad ryggen paa.
hors (f) uden(for), ud ; undtagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
