Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feodosij Vasiljev ... - Ordbøgerne: H - hostler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Ferdinand
124
bouilleur—house
Ferdinand I (1793—1875), østerr. keiser 1835—48,
søn af Frans I, retsindig og gavmild, men aandelig og
legemlig ødelagt af epilepsi og ganske regjeringsudygtig.
Hans tronbestigelse styrkede yderligere Metternichs og
liofpartiets magt, og da revolutionen 1848 havde styrtet
Metternich, evnede F. ikke at udnytte sin popularitet;
han flygtede to gange fra Wien og lod sig dec. 1848
bevæge til at abdicere til fordel for sin nevø Frans Josef.
Død i Prag.
Ferdinand (ital. Ferdinando, Ferrando), konger af
Neapel og Begge Sicilier. Af disse tilhørte de to første
en uegte gren af det aragonske kongehus og herskede
over Neapel, de to senere den gren af de spanske
Bourboner, som med Karl (111) fik Neapel og Sicilien som
kongedømme ved freden i Wien 1735. Da disse to dele
efter at være adskilt i Napoleonstiden (1806—15) atter
forenedes, fik kongedømmet navn af Begge Sicilier, og
F. IV antog som dettes konge navnet F. 1. — F., konger
af Neapel: F. 1 (1423—94), konge 1458—94, uegte søn
af Alfons V af Aragonien og Sicilien, af hvem han fik
Neapel overladt. Dog maatte han kjæmpe en lang, haard
strid med huset Anjou, før han vandt magten. Herskesyg,
grusom og klog forstod F. at fæstne sin magt og viste sig
som en talentfuld hersker, men han døde i fortvilelse, da
Frankriges indfald truede Neapel. — F. II (1469 — 96),
foreg.s sønnesøn, konge 1495—96, modtog kronen af sin
fader Alfons, som dermed haabede at redde dynastiet.
Vistnok blev F. fordrevet til Sicilien, men med sp. vaaben
vendte han atter tilbage kort før sin død. — F., konger
af Begge Sicilier: F. I (IV) (1751—1825), konge paa Sicilien
1759—1825, i Neapel 1759—1806 og 1815—25. F. var en
svag natur og hans dronning, Maria Carolina, den virkelige
regent. Hendes yndling Acton drev landet ind i en
eng.-østerr.-venlig politik, som fremkaldte bruddet med
Frankrige 1798. Medens hoffet flygtede til Sicilien,
omdannedes Neapel (1799) til den Parthenopæiske republik,
som dog snart styrtede sammen, da franskmændene
forlod landet. En blodig reaktion paafulgte. Da F.
1805 ikke overholdt neutraliteten, erklærede Napoleon
1806 Bourbonerne for afsat i Neapel, som beslaglagdes
(Josef, Murat). Dækket af Englands flaade forblev F.
paa Sicilien, indtil hans magt 1815 atter gjenoprettedes
i Neapel. 1820 affødte carbonarioprøret en forfatning
efter spansk mønster, men østerrigske vaaben omstyrtede
den allerede 1821, og en vild reaktion fandt sted. —
F. II (1810—59), foreg.s sønnesøn, konge 1830—59,
opretholdt jesuiternes magt, censur, spionsj^stem og skarpt
politiherredømme, som avlede flere hemmelige
sammensvergelser. 1848 fremtvang oprør paa Sicilien og uro i Neapel
en forfatning i lighed med det franske charte af 1830,
uden at Sicilien dog faldt tilføie. F. blev tvunget ind i
en mere liberal politik og maatte bl. a. støtte det
norditalienske oprør. Da ny uro havv^e forledet ham til at
lade Neapel beskyde (kong Bomba), indtraadte omslaget,
Sicilien kuedes, forfatningen ophævedes og et
rædsels-styre indførtes trods vestmagternes protest. Efter et
attentat 1856 tog F. ophold i Gaserta.
Ferdinand (sp. Fernando, Hernando), sp. konger. —
1. F. I den store, konge af Kastilien 1035 — 65, søn af
Sancho III af Navarra, erobrede Leon 1037, Asturien og
Galicien og førte en række heldige krige mod de arabiske
smaafyrster sammen med sin berømte hærfører Gid (s. d.).
F. antog keisertitelen 1056, styrede dygtig og forbedrede
de gamle vestgotiske love. — 2. F. Il, konge af Leon,
Asturien og Galicien 1157—88,søn af Alfons VII af Kastilien,
førte heldige kampe mod maurerne og Alfons I af
Portugal. — 3. F.HI den h e 11 i g e (l|l99—1252), konge af
Kastilien 1217—52, søn af Alfons IX af Leon; arvede 1230
Leon, som fra nu af var forbundet med Kastilien. F.
beseirede maurerne ved Jerez 1231, erobrede Gordoba
1236, Sevilla 1248 og tvang emiren af Granada til at
aflægge lensed. F. var ivrig katolik og tvang maurerne
til at afsverge sin tro, blev derfor kanoniseret 1671. Han
lod paabegynde en ny lovbog, «Codigo de las siete partidas»,
fælles for begge riger. — 4. F. I den retfærdige (1380
—1416), konge af Aragonien 1412—16, søn af Johan I af
Kastilien, valgtes af cortes til konge, da den ældre
aragonske linje var uddød 1410; var en tapper kriger og
regjerede dygtig og retfærdig. — 5. F.V(II)den katolske
(1452—1516), konge af Aragonien 1479—1516, søn af
Johan II af Aragonien; proklameredes 1468 som konge
af Sicilien og egtede 14 69 Isabella, som 1474 arvede
Kastilien; derved lagdes grunden til disse rigers endelige
forening. I overensstemmelse med Isabella arbeidede F.
paa at hæve kronens magt og indskrænke stændernes
gamle friheder; adelens uafhængighed blev knækket,
bortkomne krongodser inddraget ogretspleien haandhævet.
Hovedmidler hertil var fornyelsen af den hellige
Herman-dad (s. d.) og F,s udnævnelse til stormester for de 3 store
ridderordener (Alcantara, Galatrava og St. Jago), hvorved
han fik raadighed over stor rigdom og militærmagt. En
støtte havde F. i den kraftige kardinal Jimenes, under
hvis ledelse geistligheden reformeredes. 1492 erobrede
F. og Isabella Granada, det sidste mauriske rige i Spanien;
maurerne fik fri religionsøvelse, men snart indførtes
inkvisitionen. Storinkvisitoren Torquemada lod brænde
kjettere i tusenvis paa autodaféer. 1503 erobrede F. Neapel
ved sin-feltherre Gordoba og 1512 den syd for
Pyrenæerne liggende del af Navarra. F. var en egte
renaissance-fyrste, herskesyg, troløs og snedig, og i samtidens
machiavellistiske politik viste han sig som en mesterlig diplomat.
F. havde en søn, Johan (1478—97), og 4 døtre, af hvilke
Johanna blev moder til keiser Karl V. Efter Isabellas
død 1504 styrede F. Kastilien i sin dattersøns navn, idet
Johanna selv blev holdt indespærret som vanvittig. —
6. F. VI (1712—59), konge af Spanien 1746—59, søn af
Filip V, en svag regent, som overlod sine 3^ndlinge [-st}^-relsen;-] {+st}^-
relsen;+} havde arvet sin faders tungsind, og da hans
dronning Maria Barbara døde 1758, blev han sindssyg;
kun sangeren Farinelli kunde adsprede hans melankoli. —
7. F. VII (1784—1833), konge af Spanien 1813—33; søn
af Karl IV og Marie Louise af Portugal; var af naturen
grusom og mistænksom, hyklerisk og troløs, trods sin
raahed og brutalitet feig og blottet for alle aandelige
interesser. F. begyndte tidlig at intrigere mod sin moders
elsker, fredsfyrsten Godoy, og henvendte sig 1807 til
Napoleon, men Godoy lod ham fængsle som forræder, og
F. angav sine raadgivere. En opstand mod Godoy 1808
tvang Karl IV til at nedlægge regjeringen til fordel for
F., som imidlertid paa mødet s. a. i Bayonne med
Napoleon maatte frasige sig magten. 1813 blev F. atter konge,
ophævede straks den frie grundlov af 1812, gjenindførte
bouilleur ® m,
kul(grube)ar-beider.
houle © f, dønning,
houlette (f) f, hyrdestav,
houleux ® urolig-, hul (om
sjøen).
houlque ® f, (bot.) lodnegræs.
hound (g) jagthund; (sjøudtr.)
topvange; hidse, egge; jage, drive;
pudse hundene paa.
houp ® hallo! hopla!
houppe ® f, (bot.) top;
(haar)-dusk; (fjær)top; kvast.
houppée (f) f, bølg-ekam.
houppelande (f) f, tulup.
houpper (|) lave kvaster af;
kjæmme (uld).
houpsa (D hopsa(sa)!
hour (g) time; klokkeslæt ; (pl)
timebønner, bønnebog.
hourailler ® jage med kjøtere,
houraillis (f) m, kobbel kjøtere,
hourdage ® m, murbrokker,
houret (f) m, jagtkjøter.
hourly (e) hver time; stadig,
idelig.
hourque (f) f, hukkert.
hourvari (f) m, spektakel, støi,
staahei; søg her! faire un h.
snu (om vildt).
house @ hus; bringe i hus,
installere, huse. h.-breaker
indbrudstyv, h.-breaking
indbrud. h.-door gadedør.
h.-hold husets folk: husholdning;
tjenerskab; hus(lig)-. h.holder
familieforsørger. h.keeper
husholderske; oldfrue, h.keeping
husholdning; gjestfrihed; kost.
h.less husvild, h.-lot byggetomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
