Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand ... - Ordbøgerne: H - houseaux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Ferdinandsorden—Feriekolonier
128
hovedmand—hovel
Ferdinandsorden, se Ordener.
Fèré, La [la fœr], by i det nordøstlige Frankrige,
depart. Aisne, ved Oise; 4952 indb. (1901). F. har
Frankriges ældste artilleriskole og et stort arsenal. 27
nov. 1870 overgav byen sig til preusserne efter et to
dages bombardement.
Ferentîno, by i Italien, prov. Roma, s.ø. f. byen Rom;
8072 indb. (1901). F. er bispesæde og har vinavl. Den
har flere interessante levninger af det tidligere F’e r
en-ti num, som en tid tilhørte volskerne, efter 413
herni-kerne og fra 361 f. Kr. romerne.
Ferentînum, oldtidsby i Etrurien, nu Ferento. Her
fødtes keiser Otho (d. 69 e. Kr.). Paa stedet findes endnu
bygningsrester fra oldtiden.
Fere’trius, i oldtiden et af romernes tilnavne paa
Jupiter. Navnet afledes af feretriim, det træstel, hvorpaa
hærførere, naar de havde vundet den fiendtlige
hær-øverstes rustning, bragte denne som gave til den øverste
guddom. Romulus var efter sagnet den første, som vandt
denne sjeldne hæder og først byggede en helligdom for
Jupiter F^, senere restaureret, især af Augustus.
Ferghana, prov. i det russiske guv. Turkestan i Asien,
omtr. 92 000 km.^ med 1 796 500 indb. (1906). I nord er
der høie fjelde. Syd for disse ligger midt i landet
Syrdarjas brede og frugtbare dal. Den sydlige del af F". er
et høit og vildt fjeldland, opfyldt af Alaï og
Transalaï-fjeldene og Pamirs høiland; den hoieste top, Pik
Kaufmann, er 7000 m. Sommeren er hed, vinteren kold.
Bare en liden del kan opdyrkes, her avles der korn,
bomuld, frugt, vin og silke. Der findes jern, bly, kul
etc. i fjeldene. Industrien og handelen er noksaa stor.
Gjennem Syr-darjas dal gaar der jernbane til Samarkand
og videre vestover.
Fergus Falls [fdgds falz], by i de Forenede stater,
Minnesota, ved Red River, 6072 indb. (1900).
Jernbaneknudepunkt, betydelig industri, da elven her danner
fosse. — Her ligger Park Region Luther college, en
norsk-amerikansk høiskole grundlagt 1892 af medlemmer
af den Norske synode.
Ferguson [fdg9snj, Adam (1723—1816), skotsk filosof
og historieskriver, blev 1759 professor i fysik ved
Edinburghs universitet, derefter i moralfilosofi (1764—87).
Foruden historiske verker som «Essay on the history of
civil society» (1767) og «Progress and termination of the
Roman republic» (1783) har han skrevet «Institutes of
moral philosophy» (1769) og «Principles of moral and
political science» (1792).
FergUSOni’t, et tetragonalt krystalliserende mineral,
som er rigt paa sjeldne metaller (niob, tantal, ytrium,
erbium, cerium). Farven er brunsort og glansen sterk.
Forekommer paa pegmaticgange, f. eks. i omegnen af
Arendal og Moss.
Fergusson [pg^sn], James (1808—86), berømt eng.
arkæolog, overmaade frugtbar forfatter paa mangfoldige
kunsthistoriske omraader ligefra indisk arkitektur og
mytologi til klassisk kunstarkæologi og stilhistorie. F.
publicerte ogsaa arbeider over moderne befæstningskunst,
hvori han fremsatte idéer, der kom til anvendelse ved
Sebastopols beleiring og under den nordamerikanske
borgerkrig.
Fergusson [fdg9sn], Sir James (1832—1907), eng.
politiker, deltog i Krimkrigen 1854—55; konservativt
medlem af un’derhuset 1854 -57 og 1859—68, derpaa
guvernør i Syd-Australien 1868—73, i Ny-Seeland 1873
—74 og i Bombay 1880—85; atter parlamentsmedlem
1885—1906 og understatssekretær i udenrigsministeriet
1886—91. Død i Kingston ved jordskjælvet paa Jamaica.
Fergusson [pgdsn], Robert (1750—75), skotsk digter,
f. i Edinburgh, død paa en sindssygeanstalt smst. Aaret
før han døde, udkom en samling digte af ham, hvoraf
nogle i skotsk dialekt, som senere blev beundret og
efterlignet af Robert Burns.
Fergusson [fjgdsn], Sir William (1808—77), skotsk
læge, 1831 surgeon ved Royal dispensary i Edinburgh.
1840 professor ved King’s college i London. Senere
kgl. livkirurg. 1866 baronet. Berømt praktisk kirurg
og operatør, særlig kjendt for hareskaaroperationer,
stafylorafier, resektioner af knæ og hofte, stenoperationer
og særlig behandling af aneurisma. Skrev «A system of
practical surgery».
Ferid pasha (omtr. 1848—), tyrk. storvezir; uddannet
i Konstantinopel, lærte fransk og tilegnede sig
vesteuropæisk dannelse; var i flere aar medlem af
stats-raadet og forfegtede der liberale anskuelser. F. viste
som guvernør i vilajetet Konia i Lille-Asien 1898—1902
stor redelighed og administrationsevne, blev 1902
præsident for kontrolkommissionen angaaende reformerne i
de europæiske vilajeter og afløste jan. 1903 den altfor
reformivrige Kutsjuk Said pasha som storvezir; men
under trykket af ungtyrkernes agitation i hæren og folket
afskedigede sultanen F., udnævnte atter Said pasha til
storvezir (23 juli 1908) og satte umiddelbart efter den
tyrkiske forfatning af 1876 i kraft igjen. Said var dog
ikke ungtyrkerne reformivrig nok og maatte en halv
snes dage efter vige pladsen for en ledende ungtyrk
Ismail Kiamil pasha.
Feriekolonier er fællesanbringelser navnlig af børn
tilhørende byernes fattige klasser til ophold og samliv
paa landet i sommerferierne for at styrke helbreden og
faa adgang til at lære naturen og friluftslivet at kjende.
F. findes nu i de fleste lande. De er enten 1.
pensions-kolonier, hvor de besøgende faar opholdet for en fastsat,
billig pris, 2. kolonier med gratis ophold, men mod at
yde nogen bistand ved gaardsstellet eller 3. kolonier,
som under en forstanders ledelse selv indkjøber sit
inventar og sørger for sit kosthold. F. opstod i Schweiz
1876 under den sidstnævnte form, kom derfra til
Tyskland og saa til Danmark. I England kjendes kun
betalende f., medens man i Amerika bare har f. med frit
ophold mod vederlag i arbeide. I Norge indførtes gratis
f. 1881 efter forslag af fattigforstander i Kra., Johnsson,
i førstningen navnlig for børn tilhørende Kra.
arbeider-samfunds medlemmer. Efterhaanden kom ledelsen ind
under en komité af lærere fra folkeskolerne, og i de
senere aar udsendes fra Kra. ad den vei aarlig omkr.
1000 børn til f. med et budget paa 25 000 kr., hvoraf
kommunen bidrager med 10 000 kr. Ved siden af disse
f. virker den af kand. G. H. Gottenborg mai 1906 stiftede
velgjørenhedsforening «Betalende f.», som principielt
særlig tager sig af saadanne børn, tildels ogsaa voksne,
som ved sparsomhed og selvhjælp bidrager noget til sit
landophold i f. De gjennem denne forening anbragte
dinal; dominant; grand; général:
fondamental. hovedbrud — ®
Kopfbrechen n - (e) racking his
brains - (f) casse-tète; tracas,
ennui m. hovedbøle, -gaard —
® Edelhof m, Herrenhaus n — ©
demesne, manor — (f) château m ;
ferme (f) principale.
hovedhjørnesten — (t) Eckstein m —
(e) head of the corner - (f) pierre
(f) angulaire, hovedindhold —
(t) Hauptinhalt m — (e) substance
— @ contenu principal; sommaire,
résumé, gros m. hovedkuls —
(D kopfüber - (e) head foremost,
headlong — (f) précipitamment,
hovedmand — ® Anführer,
Rädelsführer m — @ principal;
(i mytteri o. 1.) ringleader — (?)
chef; (ophavsmand) auteur m.
hovedmasse — (t) Hauptmasse f
— (e) bulk — (D gros m, masse f,
hovednøkke I — (t)
Hauptschlüssel m - © pass (skeleton-) key —
® passe-partout m. hovedpude
— ® Kopfkissen n — @ pillow —
(D oreiller m. hovedsag — (^
Hauptsache f — ’© main point;
(i h en) in the main — ® chose
principale (essentielle) f; essentiel
m. hovedsagelig - (t)
hauptsächlich — © prinicipal; (adv)
chiefly — (?) principal(ement\
svir-tout, avant tout!es choses),
hovedstad — (t) Haupstadt f - ©
capital, metropolis — ® capitale f.
hovedsætning (gram.) - (t)
Hauptsatz m — © principal clause
— (f) phrase principale f.
hovel © skur; ussel hvtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
