Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feriekurser ... - Ordbøgerne: H - hoven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
hoy-hud
Ferme^nter er fællesbetegnelsen for organiske
substanser, der kan spalte andre organiske stoffe uden selv at
forandres eller tilsynel^idende deltage i den kern. proces.
F. er enten levende væsener, fermentorganismer, eller stoffe
producerede af levende væsener, hydrolytiske f., enzymer,
zymose. — Fermentorganismerne tilhører de
laveststaaende organismer, mugsop, gjær, bakterier.
Spaltningsprocessen kaldes gjæring, forraadnelse. I industrien
finder disse f. stor anvendelse. Fremstillingen af alle
slags spirituosa er grundet paa gjærcellernes evne til at
spalte sukkerarterne i alkohol og kulsyre, medens
eddike-br3^gning beror paa eddikesyrebakteriens gjærende
virksomhed. Gjæringsorganismerne findes overalt i luften.
De organiske stoffe, der kan paavirkes af f., vil derfor,
spaltes (gjære, forraadne), naar de udsættes for luftens
paavirkning, uden at organismerne i den er tilintetgjort
eller paa anden maade fjernet. For at undgaa dette,
maa man ved kunstige midler (desinficerende stoffe,
opvarmning) dræbe de tilstedeværende f., og hvis
desinfektionen er skeet ved opvarmning, maa f. hindres i senere
at faa adgang til stoffet (kogning af konserver). —
Enzymerne opstaar i planter i visse vegetationsstadier. Diastase
dannes saaledes under spiring af frø, korn; invertin
produceres af gjær. En række peptoniserende f. findes i
dyriske udsondringer, spyt, bugspyt, men forekommer
ogsaa hos planter. Endvidere skal nævnes fedtspaltende
f. og glucosidspaltende f. — Mest betydning for industrien
har diastasen, der spalter stivelse i sukkerarter (navnlig
maltose) og dekstrin og derved danner et vigtigt led i
gjæringsindustrien. Invertin spalter rørsukker til
druesukker og frugtsukker. De peptoniserende f. spalter
egge-hvidestoffene i opløselige peptoner og har derved betydning
for fordøielsesvirksomheden hos de høiere organismer. —
Fælles for alle f. er, at der kræves fugtighed og en vis
temperatur, der ikke maa være for lav (men heller ikke
for høi), forat de kan træde i virksomhed. — Medens
fermentorganismernes virksomhed ledsages af en formering
af organismerne, er dette ikke tilfældet med enzymerne,
af hvilke en ringe mængde kan omdanne et stort
kvantum stof (dog virker en større mængde kraftigere end
en mindre).
Ferme’ntorgani’smer, se Ferment.
Fermiers généraux [færmje’ zenerå’] (ental: fermier
général, generalforpagter) kaldtes i Frankrige før
revolutionen de mænd, som i et antal af omkring 60
«forpagtede» (fermier, forpagte) de fleste indirekte statsafgifter
(saltskat, told, tobaksafgift, stempelafgifter, postafgifter o.fl.),
d. e. paatog sig at betale staten en vis sum penge imod
selv, hver i sit distrikt, at inddrive de nævnte skatter.
Fermo, by i Italien, prov. Ascoli Piceno (Markerne),
7 km. fra sin havn Porto S. Giorgio (4544 indb.) ved
Adriaterhavet; 6600 indb. (1901). F. er erkebispesæde,
har gymnasium, bibliotek paa 200 000 bd. og et museum.
F. er det gamle Firmum Picenum, hvoraf endnu nogle
ruiner findes.
Fermoy [fdmåi’J, by i Irland, grevskabet Cork, ved
den seilbare Blackwater; 6469 indb. (1901). Handel
med korn.
Fernambu’co, se Pernambuco.
Fernambu’ktræ, per nam buk-, se Farveplanter.
Fernân Caballero, se Caballero, F.
Ferme^nter—Ferna’ndo Poo
132
Ferna’ndez, J ua n (1538—1602), sp. opdagelsesreisende,
opdagede 1563 de øer, som bærer hans navn (se J. F.),
og senere nogle andre øer. Skal i 1576 have seet et
større beboet land, som enten maa have været Australien
eller Ny-Seeland.
Ferna’ndez, Lucas, sp. dramatiker fra omkr. 1500,
fortjener at nævnes ved siden af Juan del Encina som
grundlægger af det spanske nationalteater. Af hans
stykker er bevaret et kirkeligt og flere folkelige.
Ferna’ndez de los Ri’os, Angel (1821—79), sp.
politiker og forfatter; tjente i hæren 1842—48; under
O’Donnels konservative politik agiterede F. energisk
1863—66 i forening med Gastelar imod monarkiet og
var derfor landsforvist 1866—68. Efter Isabellas fald
blev F. senator 1869 og arbeidede nu for en
sammenslutning af alle republikanske partier; forvistes 1876,
døde i Paris. Skrev: «Estudio politico sobre Olözaga»
og «Las luchas (kampe) politicas en la Espana del siglo
XIX», 1875.
Ferna’ndez de Morati’n, se M ora tin.
Ferna’ndez Guerra y Orbe [-gœr’ra i-]. 1. Au
re-li an o F. (1816—94), mest bekjendt ved sine studier af
ældre spansk historie og litteraturhistorie. Skrev desuden
digte og dramaer. — 2. Luis F. (1818—90), sp. maler og
digter, foreg.s broder, men især fortjent som
litteraturhistoriker ved sine arbeider over Moreto og Alarcon.
Ferna’ndez y Gonza^lez, Manuel (1830—88), sp.
digter, dramatiker og romanforfatter i Dumas père’s sj^or.
Man har sagt om ham, at han kunde være blevet Spaniens
Walter Scott, men blev dets Ponson du Terrail. Tjente
millioner paa sin masseproduktion af romaner, men
døde dog i armod. Hans digte, skuespil og poetiske
fortællinger er ikke uden værd.
Fernandïna, havneby i Florida (de Forenede stater),
ligger paa en ø ved mundingen af Ameliaelven, 3 245
indb. (1900). God havn, udførsel af træ og fosfat.
Badested, vinterkursted.
Ferna’ndo, det spanske navn for Ferdinand.
Ferna’ndo Noronha [-nårå’fia], vulkansk ø i
Atlanterhavet under 3 ° 50’ s. br. ca. 360 km. n. ø. f. Brasiliens
kyst, 27 km.2 med ca. 2 000 indb. (75 pr. km.^). Bestaar
af trachyt, basalt, fonolit og sandsten, har klippefulde
kyster og naar i 0-Pico 305 m. o. h. Opdaget 1503
tilhører F. Brasilien (stat Pernambuco). som bruger øen
som forbryderkoloni (ca. 1 400 straffanger og 160 soldater).
Har 1 gang om maaneden dampskibsforbindelse med
Pernambuco. Er i n.ø. omgivet af 3 smaaøer, i syd af
farlige rev.
Ferna’ndo Poo
poj, Vest-Afrika, sp. ø i [-Guinea-(Biafra-)bugten under 3 à 4° n. br., ca. 35 km. fra kysten
af tysk Kamerun, den inderste og største af Guinea-øerne,
1998 km 2 med (1900) 20 742 hvide (10 pr. km.^) og ca.
30 000 bube, en stamme bantu-negere, som indvandrede
for ca. 400 aar siden. F. er led i en vulkankjede, som
dannes af Guinea-øerne og Kamerun-fjeldet, der opr. er
en vulkan-0, som i tidens løb er blevet la^îdfast. Største
høide (i nord) 0-Wassa (Clarence Peak) 2850 m. F.,
hvis klima er varmt, overordentlig fugtigt og usundt,
har tætte skoge og er meget frugtbar (mais, ris, bananer,
kaffe, sukker, tobak, bomuld); den vigtigste eksportvare
er palmeolje. Hovedstad er det af englænderne anlagte
hoy © slup, hoyskib; hei! hoi!
hoyau (f) m, hakke.
hu se sind, komme i h. se
huske, erindre.
huage (D m, skriging.
huard (f) m, (zool.) is lom.
Hub (t) m, løftning; udvalg, elite,
hub © haandfang, fæste,
hubbub © hurlumhei, velstand,
g.jestebud.
Hübel ® m, haug, bakke; tue.
hüben (t) herover,
hublot ® m, ventil,
hubro — ® Horneule f, Schuhu
m — @ eagle (great horned) owl
- (f) grand due m.
hübsch (D pen, vakker, net,
smuk.
huche® f, deigtrug; brodskab;
hyttefad.
hucher ® kalde (plystre) paa.
buchet ® m, jagthorn,
huckaback (e) dreiel.
Hucke ® f, (hø)saate;
(bag)-meis; bør.
hucken ® tage paa ryggen,
huckepack h. tragen
bære jiaa rj^ggen.
huckle @ hofte; pukkel, kul.
h.backed rundrygget.
huckster (ë) høker,
smaahand-ler, gadehandler; høkre.
hud — ® Haut f. Fell n — (e)
(menneskers) skin; (dyrs) hide
-® peau f ; (læder) cuir m. skjel de
en h.en fuld — ® einen tüchtig
ausschelten schmälen - © abuse
one grossly — ® accabler d’injures,
med h. og haar — ® mit Haut
und Haaren — © entirely — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
