Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferney ... - Ordbøgerne: H - huddle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Ferrari—Ferro
136
Huf—hugge
dannet i skolen i Vercelli, videreudviklet under
paavirk-ning af Leonardo og Rafael. Arbeidede især i Varallo,
tilslut i Milano. De enkelte figurer lykkes ham bedre
end gruppering og harmonisk anordning. Betydeligst er
lians talrige, farverige fresker i kirker omkring Milano
(Varallo, Arona, Vercelli, Santhià).
Ferrari, Giuseppe (1812-76), ital. filosof og historiker.
Levede mange aar i PYankrige, hvor han tog doktorgraden
1840 paa to afhandlinger, en paa fransk: «Sur la theorie
de l’erreur», og en paa latin: «De religiosis Gampanellæ
opinionibus». Han blev ansat som professor, afskediget
igjen paa grund af sine politiske meninger, paany ansat
og atter afskediget og vendte 1859 tilbage til Italien,
hvor han blev professor, parlamentsmedlem og tilsidst
senator. I Frankrige udgav han: «Idées sur la politique
de Platon et d’Aristote» (1843), «Les philosophes salariés»
(1847), «Essai sur le principe et les limites de la
philosophie de l’histoire» (1847), «Machiavel, juge des
revolutions de notre temps» (1849) og et stort verk om guelfer
og gibelliner, 1857—58, som han senere udgav paa ital.
1871—7_3.
Ferrari, Lodovico (1522—65), ital. matematiker, f.
i Bologna, kom i tjeneste som simpel tjener hos
Gorda-nus, men denne tog sig af ham, og han gjorde glimrende
fremskridt og blev professor i Milano og derpaa i Bologna.
Han fandt løsningen af fjerde grads ligningen og udførte
store kartlægningsarbeider i Norditalien.
Ferrari, Paolo (1822—89), ital. dramatiker, en af de
mest yndede italienske lystspilforfattere i den nyere tid.
Stor sukces opnaaede han i 1852 med stykket «Goldoni
og hans seksten komedier» og i 1857 med «Parini og
satiren», hvor atter en navnkundig ital. digter optræder
sammen med den pudsige markitype Golombi. Af
hans senere talrige stykker kan merkes: «Den moderne
Tartuffe» (siden spillet ujnder navnet «Prosa»), «Damen
og skeptikeren» og «Onkel Venanzios testamente». Han
efterligner dels Goldoni, dels franskmændene, men uden
synderlig originalitet. Man kunde kalde ham en ital.
Scribe eller Sardou.
Ferraris, Gar lo Francesco (1850—), ital.
socialøkonom og statistiker, professor i Pavia 1878, direktør
i landbrugs- og handelsministeriet 1883, hvorefter han
1885 blev professor i Padua. Blandt hans skrifter er
en haandbog i bankvidenskab (1892) og en udredning af
det sociale spørsmaal med særligt hensyn til forholdene
i Italien (1893) de vigtigste. F. er en af de betydeligste
banebrydere i Italien for den fra Tyskland paavirkede
historisk-realistiske retning i socialøkonomien.
Ferraris, Galileo (1847—97), ital. fysiker og
elektrotekniker, fra 1879 professor i fysik ved Roy. museo
industriale i Turin, hvor han 1886 oprettede den første
skole for elektroteknik i Italien, og hvor hans statue reistes
1903. F. har for første gang udført beregningen af
flerfasede vekselstrømmes magnetiske virkninger (1888) og
som den første udtalt den grundtanke, som har ledet
til konstruktionen af dreiestrømsmotoren.
Ferratîn er et i vand og alkalier opløseligt, brunt
pulver, der dannes af albumin og vinsurt jernoksydnatron.
Det indeholder 6 — 7 pct. organisk bundet jern. Anvendes
som lægemiddel.
Ferrei^ra, Antonio (1528—69), port. digter, var til-
ligemed Sa de Miranda grundlæggeren af den klassiske
skole i port. litteratur. Hans tragedie «Gastro» ansees
endnu for en af denne litteraturs perler, og man har
kaldt hans «Gioso» for den tidligste moderne
karakterkomedie.
Ferrei’ra de Vasconeellos, Jorge (d. 1585), port.
forfatter, skrev en ridderroman og tre lange, uspillelige
komedier i prosa, der dog har sin sproglige og
kulturhistoriske interesse. Han har aldrig været videre populær
i sit forfatterskab.
Ferrei’ra do Amaral, Francisco Joaquin (1843—),
port. admiral og minister; var fregatkaptein, da han
indtraadte i et progressistisk ministerium som marine
og koloniminister (1892—93); medlem af det raadgivende
raad for kolonierne (1898—1902); chef for arsenalet i
Lissabon (1902 -08); efter Don Garlos I’s mord 1 feb.
1908 premier- og indenrigsminister for et
blandings-ministerium af progressister og regeneradorer.
Ferrer, St. Vincentius (omkr. 1350—1419), sp.
dominikaner. Efter at have beklædt forskjellige
indflydelsesrige stillinger hos kongen af Aragonien og ved
pavehoffet i Avignon begyndte han omkring 1399 at drage
rundt i landene som bodsprædikant. Hans mægtige
veltalenhed bevirkede, at store skarer samlede sig om ham
og ofte fulgte ham fra sted til sted, piskende sig selv med
svøber. 1455 blev han optaget i helgenernes tal;
mindedag 5 april.
Ferreras, Juan de (1652 — 1735), sp. historiker; var
opr. landsbyprest, blev senere Filip V’s bibliotekar; gav
i «Historia de Espana» (16 bd., 1700—27), et lærd verk
i aarbogsform, gode bidrag til det 16 aarh.s historie.
Ferri, Giro (1634—89), ital. maler. Elev af Pietro
da Gortona. Dekorerende hurtigmaleri i barokstil.
Tagmalerier i S. Annunziata i Florens og efter hans udkast
i S. M. Maddalena de’Pazzi smst.
Ferri, Enrico (1856—), ital. jurist, studerede
retsvidenskab ved universiteterne i Bologna og Pisa, reiste
senere til Paris, hvor han særlig studerede kriminel
statistik, blev 1880 docent ved universitetet i Turin og
1883 professor ved universitetet i Siena, hvilken stilling
han fratraadte, da han i 1886 blev deputeret. F. har
udgivet en række større og mindre skrifter vedrørende
strafferets videnskaben, særlig kriminalantropologien, og
er en ivrig forkjæmper for den saakaldte «italienske
skole», som benegter viljefrihedens og tilregnelighedens
eksistens.
Ferridcyankälium, se Gyan.
Ferrières [fœrjœr], liden flekke i depart.
Seine-et-Marne, hvor kong Vilhelm af Preussen havde sit
hovedkvarter 19 sep.—5 okt. 1870, og hvor de første, ørkesløse
fredsforh. fandt sted mellem Bismarck og Jules Favre.
Ferrigni [færVni], Piero Francesco Leopoldo
Go c col uto (1836—95), ital. føljetonist og kritiker,
skrev under pseudonymet Yorick og var sin tids
berømteste og populæreste causeur i Italien; har tillige spillet
en rolle i sit lands frihedsbevægelse og kjæmpet under
Garibaldi. En stor del af hans artikler, føljetoner og
foredrag er udkommet i bogform.
Ferro (sp. Hierro), Nordvest-Afrika, den vestligste og
mindste af de Spanien tilhørende Kanariske øer, 275 km,"
med 6508 indb. (1900). Bestaar af basalt og er den sydøstl.,
Huf® m, hov, klov. H.eissen
n, hestesko. H.ganger m, hovdvr.
huff © inisfornøielse, vrede,
skuffelse; skryder; opblæse; hundse,
kujonere; blæse (en brikke); blæse
ad; udvide sig; blære sig (brød);
fnyse, h.ish, h.y opblæst, hoven,
blæret.
Hüfte® f, hofte. Hüftpfanne
f, hofteskaal.
hug - ® Hieb, Streich m - ©
cut, slash, blow, stroke - ©coup m.
hug se huk.
hug © omfavne; hænge (fast)
ved; kjæle for; (the land, wind)
holde tæt op til; (one’s self; smigre
sig; fryde, gotte sig; favntag.
hugaf — ® Haudegen m - ©
hackblade - (f) soudard m ; vieille
moustache f, vieux drille m.
huge © uhyre (stor), umaadelig.
Hügel Øm, haug; aas; bakke;
tue; li. H.ameise f, skogmaur.
h.reich bakket kuperet
=hüg(e)-licht, hüg(e)lig.
bügeln (t) dynge op, lægge i
(besætte med) hauger.
Hügelung (t) f, forhøining,
høide (i terrænet).
hugge - (t) hauen; (Bäumet
fällen; (Holz) spalten, hacken ; (om
skib) stampfen - @ cut, hew;
(ved) chop; (flenge) slash; (med
nebbet) pick; (om skib) thump,
bump; (h. ind) charge; lay (about
one); (h. løs paa) fall upon - (f)
couper; tailler, huggestabbe —
(t) Haublock, -klotz, Hackblock m
— © chopping-block — (f) billot
m. hugjern — ® Haueisen n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
