Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferro et igni ... - Ordbøgerne: H - hugger-mugger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
huisserie—hul
og Keksholm län, 1693 feltmarskalk. — 2. Fabian
VOR F., friherre (1626—77), sv. officer; indlagde sig
som feltmarskalk og generalguvernør over Skåne særlig
fortjeneste ved sit tapre forsvar af Malmö 1677. — 3.
Fredrik Axel von F., greve (1719—94), sv. officer og
politiker; naaede særlig indenfor politiken som
hatte-partiets store høvding en betydelig magt. 1755—56 var
han landmarskalk og vendte skarp front mod hoffet,
som han dog atter nærmede sig, da huerne (1765) kom
til roret. Efter disses fald blev F. atter landmarskalk
(1769), men hoffet fik ingen af de indrømmelser, det
havde haabet. Under Gustaf Ill’s statskup 1772 holdt
F’, sig rolig, men skjønt han blev rigsraad, kom han
dog efterhaanden i en skarp opposition mod kongen
som adelspartiets fører. Han hørte derfor til dem, som
Gustaf III lod fængsle under sit nye statskup 1789. Fra
da af var F.s politiske rolle udspillet. Han var en af
frihedstidens store mænd, imponerende, begavet og
behersket, en partihøvding fra fodsaale til isse. — 4. Hans
Axel von F., greve (1755—1810), sv. officer og diplomat,
foreg.s søn; kom 1778 i fr. tjeneste og blev nær knyttet
til Ludvig XVI og Marie Antoinette, hvem han vedblev
at vise en opofrende hengivenhed. F. deltog paa fransk
side i den nordamerikanske frihedskamp og blev oberst
1783. Under det franske kongepars ulykke stod han
dem trofast bi og ledsagede dem under det mislykkede
flugtforsøg (juni 1791). Som diplomatisk agent i Brüssel
(til 1794) gjorde han alt for at ophidse udlandet mod
den franske republik. Efter sin hjemkomst blev han
svensk general, 1799 kansler for Upsala universitet og
1801 rigsmarskalk. Skjønt hans forhold til Gustaf IV
Adolf ofte havde været koldt, ansaaes F. dog for at helde
til dennes søn Gustaf, som ved tronfølgervalget
udelukkedes. Da den nye tronfølger Karl August (se
Augustenborg) pludselig døde i Skåne, bredte rygtet
om giftmord sig, og under ligtoget i Stockholm blev F.,
mod hvem den ugrundede mistanke vendte sig, myrdet
af den rasende pøbel.
Fersk er egentlig samme ord som frisk. Heraf paa
f. gjerning (fra tysk auf frischer That): sml, ældre dansk
paa f. fod, paa staaende fod.
Fersken, frugt af f.-træet (s. d.).
Ferskentræ (prunus persica), lidet træ af
stenfrugtfamilien, der antages at stamme fra Persien. De
lyserøde blomster kommer frem før bladene. Frugterne,
der er runde, med gul grundfarve, men oftest røde paa
solsiden, deles i to grupper: ferskener, med haaret
overhud, og nektariner, med glat overhud. Kjødet
er meget saftfuldt, af en lidt syrlig, men udpræget fiu
smag og duft. Stenen er stor og sterkt furet. F. dyrkes
nu i de tempererede egne i Europa, Asien og Amerika.
De haardføreste sorter kan vokse som espaliertræ i vort
lands sydligste trakter, især paa Vestlandet, men har
ingen betydning som frugttræ i det fri; derimod har f.
længe været dyrket i veksthuse.
Ferskning, den oksydationsproces, hvorved raajern
befries for dets bestandele: silicium, mangan, fosfor, svovl
og en passende mængde af dets kulstofindhold, saa det
omdannes til smedbart jern. F. foregaar ved luft, som
blæses gjennem den smeltede jernmasse (Bessemer- og
Thomas-processen), eller ved hjælp af oksyder (rene jern-
Fersk-Ferskvandspolyp
140
malme), som afgiver sit surstof, tildels samtidig med
lufttilførsel (pudling og Martin-proces). Ved for-f. fjernes
væsentlig kun silicium, mangan og svovl, medens ved
g ar-f. alle fremmede bestanddele, ogsaa kulstoffet, fjernes
mest mulig (se S t a a 1 f r e m s t i 11 i n g).
Ferskvand, det rene elve-, indsjø- og kildevand i
modsætning til havets salte vand. Der er dog ingen
skarp grænse mellem f. og saltvand. Selv i det reneste
f. er der som regel lidt salt (omend umerkelig), og
gjennem jevn stigning i saltmængden kommer man da fra f.
over brakvand (f. eks. i Østersjøen, se Brakvand) til
havets salte vand (med 3^ 2 pet. salt) og videre til de
meget saltere saltsjøer.
Ferskvandsdannelser er i geologien navnet paa
af-leiringer, der indeholder rester af ferskvandsorganismer,
og som derfor maa være dannet i ferskvand. F. findes
særlig i de yngre formationer og naar sikkert tilbage til
wealden- og juratiden, muligens endog til kulformationen
og rothliegende.
Ferskvandsfauna, se Dyregeografi.
Ferskvandspolyp (hydra), siegt af hydronoer (s. d.).
Rørformede, bløde, 1 til vel 2 cm. lange dyr, som lever i
ferskvand, særlig i stillestaaende
damme; de sidder gjerne fæstet
til plantedele, saasom undersiden
af andemadblade, med den ene
ende, fodskiven, medens den anden,
som bærer mundaabningen,
flotterer frit i vandet; munden
omgivet af 4—12 fangarme (tentakler),
som, naar dyret er uforstyrret,
kan være længere end hele legemet,
men ved den mindste berøring
lynsnart trækker sig sammen til
smaa vorter; det samme er
tilfælde med selve legemet, som ikke
er omgivet af nogen fastere hinde.
F. kan forandre plads, enten
glidende langs underlaget eller paa
iglevis, afvekslende sugende sig fast
med fodskiven og munden;
sjeldnere bevæger den sig helt frit i
vandet; sættes et glas med en del
f. ved et vindu, finder man en tid
efter alle dyrene paa den mod lyset
vendende side. — F. er bekjendt
for sin overordentlig store regenerationsevne; deles en f.
med en saks forsigtig op i 4—5 dele, udvikler hver enkelt
del sig til et fuldstændigt individ. F. formerer sig dels
vegetativt, ved knopskydning, dels kjønnet; de ved
knopskydning dannede unge individer løsner fra
moderdyret, naar munden er brudt gjennem, saaledes at der
ikke dannes blivende kolonier. Den kjønnede formering
er hos f. ikke bundet til nogen egen generation; til visse
tider, særlig om vaaren, udvikles der generationsorganer,
gjerne begge kjøn hos samme individ, fæstes i en enkelt
eller dobbelt krans nær munden, ovarier i en krans
nærmere fodskiven; eggene modnes gjerne senere end
spermierne, hvorved selvbefrugtning udelukkes.
Embryonerne forbliver under den første del af udviklingen
(furingen) i forbindelse med moderdyret og omgives.
Fei-skvandspolyp.
Tilvenstre en ung knop,
tilhøire en støi’re, som
allerede har tentakler.
huisserie ®f, dørkarm,-ramme,
huissier (f) m, retstjener.
huit (f) otte(nde).
huitain ® m, ottelinjet strofe,
digt.
huitième ® (m), ottende(del).
huître (f) f, østers,
huîtrier (Î) østers-; m, (zool.)
kjeld.
huîtrière ® f, østersbanke.
huk: sidde paa h. — (t)
hooken, zusammengekauert sitzen;
(sætte sig paa h ) sich niederkauern
- © squat on the ground, sit on
his hams; (ogs. sætte sig paa h.)
crouch — (?) être accroupi; (sætte
sig paa h.) s’accroupir,
huke (sig ned) se huk.
huke (fisk) — (t) haken - ©
hook — (f) accrocher.
hukkert — ® Huker m - ©
hooker, howker — (f) hourque,
houere f.
hukommelse — (t) Gedächtnis
n — © memory — (|) mémoire f.
hul - ® Loch n ; (lakune) Lücke
f; (gaa h. paa) aufgehen; (tage h.
paa’) anschneiden, -stechen, -brechen
- © hole, orifice; (aabning)
aperture; (som noget slippar ud igjen-
nem) vent; (gab) gap; (i billard)
pocket; (lakune) ogs. blank, void,
deficiency ; (gaa h. paa) bi’eak ; (tage
h. paa) broach — (g) trou(ée) m (f);
(aabning) ouverture; cavité, fosse;
(i mur) brèche f, (i ost) œil m, (i
billard) blouse f, (fængsel) cachot,
violon, (nedsættende) taudis m,
baraque f, bouge m; (lakune) la-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
