Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferslew ... - Ordbøgerne: H - hul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Ferslew—Fessan
142
inden de løsner fra dette, med en overordentlig
mod-standsdj^gtig chitinkapsel (embryonalskallet); i denne
kan de holde sig meget længe ilive, beskyttet mod kulde
og indtørring og eventuelt fores lange veie med vinden
eller fæstet til vandfugle, for først, naar forholdene bliver
gunstige, at fortsætte udviklingen. Vi har her en særlig
tilpasning til de vekslende livsbetingelser i stillestaaende
ferskvand, ved hvilken der er sørget for, at arten kan
holde sig ilive under ugunstige forhold og eventuelt
udbrede sig til nye og gunstigere opholdssteder. — Man
adskiller af f. tre meget nærstaaende arter, den graa,
brune og grønne f. (hydra grisea, fusca og viridis);
den sidstes farve skyldes smaa grønne alger (zoochloreller),
som lever i symbiose (s. d.) med f.
Ferslew, Jean G h r i s t i a n (1836—), d. bladudgiver,
indehaver af en litografisk anstalt, bogbinderi,
bogtrykkeri, skriftstøberi og papirfabrik (1880). Fra
anstalten er udgivet «Dagstelegrafen», «Aftenposten»,
«Nationaltidende», «Dagens nyheder» og «Dagbladet».
Ferstel, Heinrich von, friherre (1828—83), østerr.
arkitekt, uddannet ved Wiens kunstakademi og 1866
udnævnt til professor ved det polytekniske institut
sammesteds. Seirede 1855 i konkurrancen om den
pragtfulde Votivkirke i Wien, opført i middelalderlig stil.
Gik senere over til renaissanceformer, hvori han har
opført flere fremtrædende offentlige bygverker, saasom
museet for kunst og industri samt universitetet i Wien.
Blev 1879 for sine fortjenester ophøiet i adelsstanden.
Ferté, La. 1. La F.-Bernard [-bærnarj, by i det
n.v. Frankrige, depart. Sarthe; 4445 indb. (1901). F. har
en vakker gotisk kirke fra det 15 og 16 aarh. — 2. La
F.-Macé, by i det n.v. Frankrige, depart. Orne, ved en
bielv til Goarbe; 4401 indb. (1901). Bomuldsspinderier
og lærredsvæverier.
Fe’rula, se Dyvel s d ræk.
Férussac [fenjsa’k], André Étienne Juste Pascal
Joseph François d’Audebard, baron af (1786—1836),
fr. naturforsker, professor i geografi og statistik ved
generalstabsskolen i Paris, fuldendte den af hans fader
Jean Baptiste Louis d’A u d e b a r d, baron af F.
(1745—1815) paabegyndte «Histoire naturelle, générale et
particulière des mollusques terrestres et fluviatiles».
Fe’rver, se Fravashi.
Ferverdîn, efter den persiske kalender aarets første
maaned, der begynder ved vaarjevndøgn og indledes,
under store høitideligheder, med nytaarsfesten.
Fes (Fez, arab. Fas), Nordvest-Afrika, en af Marokkos
3 hovedstæder, ligger under 34° 6’ n. br., 150 km. fra
Atlanterhavet, 320 m. o. h., ved en bielv til Wadi Sebu,
omgivet af vel vandede haver og er landets største by
(ca. 150 000 indb., maurer, berbere, arabere) og dets
kulturcentrum. I den gamle mauriske bydel (F. el Bâli)
med yderst trange gader og kanaler er Nord-Afrikas
berømteste moské, Dschama Karubim, hvortil er knyttet
en muhammedansk høiskole med bibliotek, i den nye
bydel (F. el Dschedid), anlagt 1274, er sultanens residens,
fabriker, villaer og jødernes (ca. 10 000) kvarter. F., som
er omgivet af en dobbelt mur med taarnlignende
fremspring, har betydelig handel med Europa og
karavan-handel med syden og er centrum for Marokkos industri
(uldtøier, tepper, røde filtluer, «fes», lædervarer, silke-
hul-hule
varer). Anlagt af araberen Edris II 793 blev F. som
hovedstad i det 1062 stiftede marokkanske rige og siden
1202 i det uafhængige rige F. en af de største og
prægtigste bj^er i den muhammedanske verden og skal i det
12 aarh. have havt ca. 400 000 indb. Fra midten af det
16 aarh. gaar det tilbage med F.
Fes el. fez er en i Orienten nutildags alm.
hovedbeklædning, en rund, fladpullet, skyggeløs lue af rødt
filt med en sort eller blaa kvast; lavedes opr. i Fes i
Marokko. 1 den tyrkiske hær indførtes f. istedelfor
turbanen ved et dekret af Mahmud II.
Fes er det med fordybede F = E. Skalaen skrives
som E-dur skala.
Fesca, Friederich Ernst (1789—1826), t. komponist
og koncertfiolinist, hofkoncertmester i Karlsruhe.
Værdifulde strygekvartetter, s3"mfonier, 2 operaer m. v. Sønnen
Alexander F.(1820—49), t. koncertpianist, og komponist.
Operaer, kammermusik, sange.
Fescennïner (lat.) el. f e s c e n n i n s k e vers var en
art ældgammel folkedigtning i Italien (navnet skriver sig
fra Fescennium, en by i Syd-Etrurien), vekselsange mellem
bønderne, særlig ved høstgilder ; udartede jevnlig til
spotteviser («fescenninsk tøilesløshed»).
Fesch, Joseph (1763—1839), korsikansk kardinaL
slegtning af Napoleon; blev 1802 erkebiskop i Lyon,
1803 kardinal, senere greve og senator. Viede aftenen
før Napoleons kroning denne og Josephine. Faldt senere
paa grund af klerikale meninger i unaade. Sluttede sig
dog til Napoleon i de hundrede dage. Bourbonerne
krævede ham afsat fra hans erkebispeembede, men
op-naade det først 1825. Brevveksling med Napoleon i
2 bind (Paris 1855).
Feschn, se F a s c h n.
Fessän, tyrk. Nord-Afrika, et til Tripolis hørende
ørken- og oasestrøg, som fra nord kiler sig ind mellem
den britiske interessesfære i øst og den franske i vest
og mod syd naar til Tymmofjeldene midt i Sahara
under 22° 50’ n. br., ca. 350 000 km.^ (som Preussen)
med høist ca. 100000 indb. (blandinger af tibbu, tuareg,
sudan-negere, berbere og arabere). F. er et 3—500 m.
høit plateau (største høide 1300 m.), som er sandørken
i sydvest og forresten stenørken. Denne bestaar dels
(i nord) af nøgne, af kalksten og sandsten dannede
fjeld-rygge (Djebel e’-Soda, Djebel Scherkie, Harudj es-Soda),
dels af stensletter dækket med smaasten (serir) eller
med store, skarpkantede stene (hammada, f. eks. hammada
el. homra i nordvest, Mursuk-hammada’en i sydvest).
Klimaet er et varmt kontinentalklima med store
ekstremer, tørt og sundt. Der falder sjelden regn ; men
grundvand findes ofte i ringe dybde, særlig i wadi’erne, de store
erosionsdale fra en tidligere jordperiode med fugtigere
klima. Hvor dette grundvand træder frem eller bringes
frem i dagen, opstaar oaser, som er talrigere her end
ellers i det midtre Sahara, og som producerer korn, tobak,
bomuld, grønsager, men især dadler, der tilligemed salt
fra natronsjøerne er F.s vigtigste eksport-artikler.
Hovedstad er Mursuk, ugunstig beliggende i en øde og usund
egn, 500 m. o. h. ved karavanveien Tripolis—Tsad. F. er
oldtidens Phazania, garamanternes land. Disse kristnedes
567, men antog 100 aar senere islam. F. var et
uafhængigt araberrige til 1811, da det erobredes af Tripolis;
cune f; (tage h. paa) entamer;
(gaa h. paa) crever.
hul — ® hohl — (e) hollow;
concave — (f) creux, cave, (udhulet)
excavé, creusé; (ind-) concave,
(hvælvet) voûté; (dent f) cariée;
(voix f) sourde, caverneuse,
hul-jern - ® Hohleisen n - @ & ®
gouge f. hulkindet se indfalden,
hulmaal — (t) Hohlmass n —(e)
measure of capacity — (f) mesure
(f) de capacité, hulspeil — (t)
Hohlspiegel m — (e) concave miror
— (D miroir (m) concave, hulvei
— ® Hohlweg m - (e) hollow way,
sunken road, defile — (f) chemin
creux, ravin m, gorge f.
huld se hold.
huld adj — ® hold; treu,
ergeben — (ê) (tro) faithful; (be-
Vaagen) gracious - (|) fidèle, sincère,
dévoué; propice.
Huld (t) f, ynde(st),
bevaagen-hed, naade H.göttin f, gratie,
huldigen ® hylde.
Huldigung (t) f, hyldest,
huldre se fe.
huldreich, -voll (î) naadig.
huldskab se troskab.
hule — (t) Höhle f - © cave.
cavern, grotto; (dyrs og fig.) den
— (D caverne, (malerisk) grotte t,
(fæl) antre m ; (dyrs) tanière f,
repaire m ; (geol.) crypte f.
huleboer — (t) Höhlenbewohner,
Troglodyt m - (^ cave-dweller,
troglodyte - (f) habitant d’une (des)
caverne(s), troglodyte m.
hule (ud) — ® (aus)höhlen -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
