Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferslew ... - Ordbøgerne: H - hul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Fe^ssendeti—Festus
144
Hülfe-human
var igjen selvstændigt 1837—42, da det indlemmedes i
Tyrkiet.
Fe’ssenden, Reginald Aubrey (1866—), amer.
fysiker og elektrotekniker. 1891 chef for det elektriske
Westinghouse co., 1893 professor i fysik ved Purdue
universitet, 1894—99 professor i elektroteknik ved West
universitet, Pennsylvanien og fra 1900 « special-agent» ved
veirbureauet i Washington; har skrevet flere afhandlinger
om forskjellige fysiske emner og konstrueret apparater som
tachometer, permeameter, normallys, straalingsvegt o. s. v.
Fe’ssenden, William Pitt (1808—69), nordamer,
statsmand; 1832 medlem af Maines lovgivende forsamling,
1840—42 af repræsentanternes hus og 1854 senator; ivrig
modstander af slaveriet, holdt en række glimrende taler
mod Kansas-Nebraska-billen 1854 og mod præsident
Buchanan 1858. F. var en af lederne ved stiftelsen af
det republikanske parti 1855, finansminister 1864—65
og efter krigen senator og ordfører i
«rekonstruktions-udvalget»til ordning af sydstaternes forhold; stemte 1867
mod sydstatpræsidenten Johnsons domfældelse.
Fessier, Ignaz Aurel ins (1756 —1839), ung. publicist.
Urolig, begavet natur, først kapuciner, senere protestant
og frimurer, professor i orientalske sprog i Lemberg og
St. Petersburg, litterat i Berlin, endelig luthersk biskop i
St. Petersburg. Talrige skrifter af broget indhold, bl. a.
en række historisk-filosofiske romaner og den sterkt
dramatiske «Geschichte der Ungarer» (1812—25).
Fest. 1 høierestaaende kultursamfund saavelsom hos
folkeslag paa primitive udviklingstrin feires leilighedsvis
eller til bestemte tider f. af høist forskjellig karakter
og i de forskjelligste anledninger. F. er gjerne en hvile
og adspredelse fra hverdagslivet, hyppigst med karakter
af glædes-f., sjeldnere sørge-f. Hos naturfolkene er f.
for en stor del udsprunget af og knyttet til ydre forhold
som aarstidernes vekslen, sæsonerne for jagt og fiskeri,
jordbrug og kvægavl; det religiøse moment kan i disse
f. være mere eller mindre fremtrædende. Saadanne
natur-f. lever igjen ogsaa i kultursamfundene som folkelige
f., hvis forskjellige skikke har sin rod i de gamle
forestillinger om gode og onde magters indvirken paa
menneskenes liv og naturens orden. Saaledes spiller ilden, den
hellige, beskyttende og rensende ild, en fremtrædende
rolle ved mange f., baal brændes ved vaar-f. og sommer-f.
hos os pinseaften og St. Hansaften, ild og lys indgaar
som vigtige led i juleskikkene juleaften,
helligtrekongersaften, eldbjørgsdag (s. d.). Et magisk, naturbesvergende
moment har opr. været tilstede i de optog, danse og
dramatiske fremstillinger, som ledsager visse natur-f.,
som f. eks. naar «maibrud» eller «pinsebrud» føres i by,
eller naar der udspilles en kamp mellem den hvide
«vintergreve» og den grønne «sommergreve». — Vore
kirkelige f. er først og fremst den ugentlige hviledag og
f.-dag søndagen, svarende til jødernes lørdagssabbat,
muhammedanernes hellige fredag; dernæst de store høitider
paaske, himmelfartsdag og pinse. Alle disse f. stammer
fra oldkirken. Nyere, fra 4 aarh.s slutning, er jule-f.,
som er en kristelig omforming af gamle hedenske vinter-f.
De katolske helgen-f. er ligeledes ofte omdannede hedenske
f. (St. Hans-f.). Historiske begivenheder af større
betydning feires ved minde-f. af forskjellig art, som national-f.
(17 mai), undertiden ogsaa med islæt af et religiøst moment
(Olavsdagen, 29 juli). Snævrere ramme har foreningers
og institutioners jubilæums-f. eller aarlige f.-dag
(universitetets f.-dag, 2 sep.). Indenfor familien festligholdes
fødselsdagen, daabsdag, bryllup og bryllupsdag, særlig
25-aarsdagen (sølvbryllup) og 50-aarsdagen (guldbryllup);
begravelse ledsages gjerne af sørge-f. (gravøl).
Festa, Gostanzo (antagelig omkr. 1500—45),
pavelig kapelsanger, forløber for Palestrina, den første
betydelige ital. kontrapunktist. Kirkemusik, hvoriblandt
et «Te deum», som fremdeles opføres i Vatikanet.
Festafoss, vakkert vandfald i Festa, der kommer fra
Gjevilvandet og falder i Driva (Sundalselven) ved gaarden
Aalbu, Opdal herred, Søndre Trondhjems amt.
Festîna lente (lat.), il langsomt, d. e. tag det med ro,
forhast dig ikke.
Fe’stinîog, Blaenau F., by i det nordlige Wales,
grevskabet Merioneth, ved Dwyryd; 11 435 indb. (1901).
F. har rige kobbergruber og skiferbrud, som
beskjæf-tiger omtr. 3500 arbeidere.
Festivitas (lat.), festlig stemning; deraf er dannet
festivitet, festlighed, høitidelighed.
Feston [fæsto’] (jfr. Guirlande), bueformede
nedhængende baand af sammenflettet løvverk, blomster,
frugter o. 1. Motivet er gaaet over i arkitekturen, hvor
det er meget benyttet som dekorativt led udført i sten
eller andre materialer.
Festspil, drama for det meste i allegorisk form, uden
udpræget dramatisk bygning, som oftest hyrdespil med
tableauer, der fra det 15de aarh. af opførtes ved hofferne
ved høitidelige anledninger, men særlig fik vid udbredelse
1 det 17 og 18 aarh. F. kaldes ogsaa opførelserne af
de Wagnerske musikdramaer i det
hertil specielt byggede teater i Baireuth.
Festûca (svingel), planteslegt af
græsfamilien, fleraarige arter med
smaa-aksene samlet i ensidig, toplignende
klase. Bladene er hos nogle flade, hos
andre meget smale, børsteformede Seks
indenlandske arter, af hvilke f. ovina,
«faaresvingel», f. rubra og f. elatior,
«engsvingel», er alm. over hele landet,
den første paa tørre steder, de to andre
som bestanddel i enge. Flere f.-arter har
stor udbredelse i Alperne og er tildels
skattede fodervekster, som f. violacea,
den lille f. pumila og især f. rubra, var.
fallax, et af de vigtigste fodergræs paa
alpegræsgangene.
Festum (lat.), fest; post f., efter
festen, d, e. bagefter, forsent.
Festus, Marcus Po r ci us, rom.
landshøvding i Judæa (60—62), Felix’
efterfølger. Da han syntes tilbøielig til
at opfylde jødernes ønske om at faa Paulus til Jerusalem,
indskjød apostelen sin sag for keiserens domstol (Ap. gj.
24, 27; 26, 32).
Festus, Sextus Pompeius, rom. grammatiker fra
2 (?) aarh. e. Kr., forfattede et udtog af Verrius Flaccus’
grammatiske verk, indeholdende vigtige sproglige og reale
oplysninger; bevaret kun halvdelen og et udtog af det
hele af Paulus (Karl den stores tid).
Festuca oviiia.
@ hollow (out) - ® creuser, caver;
évider.
Hülfe (t) se Hilfe,
hulhed — ® Höhlung;
Hohlheit f — © hollowness — ® cavité
f; (mave-) ventr(icul)e m.
hulk @ gammelt skib(sskrog).
gammel kasse ; oplags-, blok-, kran-,
logi-, fangeskib.
hulke - (t) schluchzen n — ©
sob — (f) sangloter.
hulken — (t) Schluchzen - ©
sobbing(s) — (f) sanglotement,
sanglots m pl.
hull © hylle, hylster; skolm(e);
skal; (nødde)hams; (skibs^skrog; tage
af, fjerne (belg, hams osv.), aabne
(østers) beskvde,træffe i vandgangen.
Hülle ® f, dække; hylster;
indpakning: ham: kappe, die H.
und Fülle i overflod: fuldt op af.
hüllen ® (ind)hylle, -tulle.
hulot(te) (f) m (f), katugle.
Hülse (t) f, skolm; hams;
frø-hus; hætte, tut, hylster.
hulter: h. til bulter - ®
bunt durcheinander - © pell-mell,
helter-skelter — ® pêle-mêle,
sens-dessus-dessous.
fa ul uler (^ skrige (uglen),
hum © summe(n), s(n)urre(n);
mumle; nyn(ne); (bifalds)mumlen.
humain (f), human ©
men-neske(lig) ; (f) ogs. human =
humane ©; (f) m pl, menneskene.
human — ® human;
wohlwollend, mild - ©humane;
liberal - (f) humain, affable, doux,
bienveillant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
