Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filosofi ... - Ordbøgerne: H - hyalin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
hydrophobia—hylde
udkommende sidste bind sidste udgave af
Ueberweg-Heinze’s «Griindriss der Geschichte der Philosophie».].
Filostràtos, Flavios (omkr. 170—250 e. Kr.), græ.
taler og sofist, levede i Athen og senere i Rom; skrev
bl. a. en levnetsbeskrivelse af Apollonios fra Tyana (s. d.),
hvem han sterkt forherligede, en ganske værdifuld
skildring af en række filosofer og veltalenhedslærere,
fremdeles et interessant skrift om legemsøvelser.
Pilotas (d. 329 f. Kr.), søn af den makedoniske
feltherre Parmenion (s. d.), anfører for rj^tteriet i Alexander
den stores livvagt og høit skattet af kongen for sin
tapperhed; men han blev efterhaanden utilfreds med, at
kongen ligestillede perserne med makedonerne, og da
han hørte om en sammensvergelse mod kongen, røbede
han den ikke; dette blev opdaget, og F, blev stillet for
hærens domstol og stenet.
Filo’xenos (435—380 f. Kr.), græ. dithyrambedigter,
levede længere tid ved den ældre Dionysius’ hof i Syrakus;
da han udtrykte sig for frit overfor Dionysios, maatte
han en tid arbeide i stenbruddene. Kun brudstykker af
hans i oldtiden berømte dithyramber er bevaret.
Filsø, Danmark, indsjø i Ribe amt, 4 km. fra
vestkysten; har afløbet Henne aa mod vest. Muligvis engang
en havbugt, hvis munding er tilsandet. Var endnu 1848
en af landets største sjøer. Nu svundet ind til 9 km.’^
Filt. Uld og andre dyrehaar viser sig under
mikroskopet ikke glatte, men fulde af ujevnheder, haker eller
børster, som bevirker, at haarene ved en særlig
behandling kan bringes til at filtre sig ind i hinanden og danne
et sammenhængende stof, f. Haarf. fremstilles derved,
at haarene i en luftstrøm føres mod en sil, hvorpaa de
lagrer sig, medens uld-f. fremstilles paa en kardemaskine.
Derefter valkes f. under indvirkning af varme og fugtighed;
herved kryper den og bliver tættere og sterkere. F.,
som er et af de vigtigste materialer for hattefabrikationen
(s. d.), benyttes ogsaa til tepper, saaler, isoleringslag
o. s. v. F. lader sig farve i massen eller ved trykning
og kan ved appretering paa forskjellige maader gjøres
stift og vandtæt.
Filter, se Filtrere.
Filtrere. For at rense en vædske for finfordelte
for-urensninger lader man den passere gjennem et traadet
eller kornet materiale. I kemiske laboratorier benyttes
ved smaa vædskemængder ulimede papirfiltre,
filtrerpapir, og ved større mængder lærred eller uld. 1
industrien benyttes særlige apparater, fi Itrer presser,
gjennem hvilke vædsken ledes under tryk, og som bestaar af
en række rammer, adskilt ved gjennemhullede blikplader,
dækket af et klæde. Man renser drikkevand i smaa
husanlæg ved at lede det gjennem filtre af brændt kaolin
(Chamberlandske filtre) eller i det store ved sandfiltre. I
disse dannes ved filtreringen ovenpaa sandet en filterhud
af slam og organismer, som er det mest virksomme ved
filtret; det tilstoppes dog med tiden, saa at det øverste
sandlag fra tid til anden maa fjernes. Sandet i filtret
bæres af et underlag af grovere materiale, der tjener som
dræn ved vandets afledning. Hvor jernholdigt vand efter
en kunstig oksydation indeholder udskilte jernforbindelser,
fjerner man disse ved at lede vandet gjennem filtre af
smaasten. I nyere tid gjøres en del forsøg med filtre,
der tillader vandet at passere dem med stor hastighed.
Filostratos—Finanser
184
hvorved størrelsen af de nødvendige filterarealer
indskrænkes meget betydelig.
Filtrerpapir, se Filtrere.
Filtvet (Filtvetstranden\ klynge af huse paa
Kristianiafjordens Vestbred s3^dligst paa Hurumlandet, Hurum
herred. Buskerud amt. Husene (31) ligger i en række
langs kysten med frodige haver og indrammet af naaleskog.
Stedet, der har 159 indb., væsentlig fiskere og sjøfolk,
er et yndet sommeropholdssted for kristianiafolk. Livlig
dampskibsforbindelse. F. fyr ved F.-stranden, fast fyr
i gult træhus med klippende sektor, lysstyrke 400
normallys, lysvidde 11.5 kvartmil. Fyret er opført i 1840
og udbedret i 1891.
Filur er forvansket (ved tilknytning til lur, listig) af
fransk filou, skjelm.
Fllæ, se Phi læ.
Fimbultyr, eg. «den store gud», oldn. navn paa den
øverste gud.
Fi’mbulvinter, «den store, ftygtelige vinter», kaldes
i nord. mytologi den haarde vinter, som gaar forud for
verdens undergang og gjør ende paa alt levende paa
jorden; kun to mennesker (Liv og Livtrase) overlever f.,
skjult i Hoddmimes skog.
Fimreceller, fimrehaar, se F^limmerhaar.
Fimreite, gaard i Norum sogn i Sogndal ved
Sogndals-fjordens (Norefjordens) indløb fra Sognefjorden. Straks
indenfor F., nær Hagastranden, stod 1184 det store
sjøslag mellem kong Sverre og Magnus Erlingssøn, hvorunder
denne fandt døden sammen med størstedelen af landets
gjenlevende lendemandsadel.
Finåle kaldes sidste sats af en symfoni, tildels ogsaa
af en sonate, strygekvartet, kantate o. 1., samt afslutningen
af en operaakt med et større ensemblenummer.
Finåle. 1. Kommune i Italien, prøv. Genua, bestaar
af tre tæt ved hinanden liggende byer, F. Borgo, F.
Marina og F. Pia; 8075 indb. (1901). Handel med olje,
vin og hamp. — 2. F. n e 1F Emilia, by i Italien,
prov. Modena, ved elven Panaro; 4197 indb. (1901).
Silke- og uldvæverier; kvægavl.
Finansdepartementet (eller officielt finans- og
tolddepartementet), Norges finansministerium, bestaar af
finansafdelingen med seks og toldafdelingen med to
kontorer. Under f. hører bl. a. sager vedkommende
finansvæsenet i sin almindelighed, statsbudgettets
forberedelse, bank-, penge- og myntvæsen, statsgjælden,
forvaltningen af forskjellige fonds, gage- og
pensions-væsen i almindelighed, bestyrelsen af forskjellige
stats-eiendomme, sager vedkommende direkte skat til staten,
det kommunale skattevæsen, kontrollen med fogders,
skattefogders og amtskassereres kasse- og
regnskabsvæsen, udfærdigelse af anvisninger paa statskassen,
stats-bogholderiet, toldlovgivningen, toldtariferne, sager
vedkommende stempelafgift, gratifikationsfondet,
bestallings-gebyrernes fond m. v.
Finanser (af lat. finis, afslutning, ende) er et i
middelalderen dannet ord, oprindelig som betegnelse for ophør
eller bilæggelse af en retstrætte, dernæst for den
betalingsydelse, hvorved et gjældsforhold blev bragt til endskab,
ofte med en bibetydning af aagergevinst. Ordets moderne
betydning opstod i Ludvig XIV’s tid, da man begyndte
at anvende det om statens indtægter, formue og penge-
hydrophobia ©,
hydro-phobie ® f, vandskræk,
hydropic hydropique ®
(m), vattersottig.
hydropisie ® f, vaUersot.
hydrothérapie (î) f,
koldt-vandskur.
hydrous (f) vand(hoId)ig.
hydrure ® f,
vandstofforbin-delse.
hyemal © vinter(lig)-.
hyemation © overvintring,
hyena hyène ® f, iiyæne.
hygiene - ® Hygie(i)ne,
Gesundheitspflege f- © hygiene,
sanitation - ® hygiène f.
hygienisk - ® hygiefilnisch
— © hygienic - ® hygienique.
hygrometer ©, hygromètre
® m, fugtighedsmaaler.
hygroscope (f) m,
fugtigheds-viser,
hykle - ® heucheln — ©
feign, dissimilate, dissemble: play
the hypocrite ,Uo one) (f) feindre,
simuler; (intr.) faire l’hypocrite,
le cafard.
hykler - ® Heuchler m - ©
hypocrite, dissembler — @
hypo-cinte m.
hyklerisk — (t) heuchlerisch
- © hypocritical - (|) hypocrite,
cafard, feint, simulé, faux
hyl - (t) Geheul, Heulen n —
© howl, yell - ® hurlement m.
hyld (bot) - (t) Holunder,
Flieder m - ©elder - ® sureau m.
hylde — ® Gesims, Regal,
Brett n — © shelf - (f) tablette f,
rayon m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
