- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
189-190

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fingersprog ... - Ordbøgerne: H - hypocrite ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

Fingersprog—Finke

190

farvede. F. er temmelig almindelig i vore skoge, hvor
den oftest vokser paa jordbunden; de større arter er
spiselige. Til familien clavariaceæ, hvorhen disse soppe
horer, henregnes ogsaa blomkaalsoppen og traadkølle
(s. d.). (Se planche Sop.)

Fingersprog, se F i n ger al fab et. Noget andet er
tegn- eller gebærdesproget (s. d.).

Fingersætning, applikatur, betegner ved spil paa
musikinstrumenter den metodisk rationelle maade,
hvor-paa fingrene fordeles. Mere enkel er den ved
blæseinstrumenter, mere sammensat ved strygeinstrumenter
og endnu mere ved tangentinstrumenter. Her har den sin
egen litteratur og historie. Helt til Bachs tid benyttedes
tommelfingeren ikke, lillefingeren kun delvis. F. er
hyppig angivet i de skrevne noter efter fingrenes rækkefølge
1, 2, 3, 4, 5, ved fiolinen 1 til 4 regnet fra pegefingeren.

Fingre og tær (digiii), anatomisk ligeværdig betegnelse
for for- og baglemmernes endestraaler hos dyr af de fire
øverste, fortrinsvis til landliv bundne hvirveldyrklasser
(padder, krj^bdyr, fugle og patted^^r). Deres antal er opr.
fem (den pentadaktyle eller fem-fingrede ekstremitet),
men findes ofte i forskjellig grad reduceret; saaledes har
de nulevende heste kun én taa, medens deres forhistoriske
forfædre besad fem; denne reduktion kan sukcessiv
forfølges gjennem mellemformer. Sjeldnere forekommer
rudimenter af en sjette eller endog syvende finger. —
Hos mennesket bestaar fs skelet af tre led (phalanges)
med undtagelse af tommelfingeren, som kun har to led.

Fingu (am a fen gu), folk, sammensmeltet af mindre
kafferstammer, som i begyndelsen af 19 aarh. fra Natal
blev trængt sydpaa og blev slaver hos ama xosaerne.
1834 anvistes der dem af englænderne plads i den
sydlige del af Kapkolonien, hvor de lever i smaakolonier,
sterkt paavirket af europæisk kultur.

Finholdighed. De ædle metaller, guld og sølv, er for
bløde til i ren tilstand at anvendes til brugsgjenstande,
smykker, mynter o s. v. De tilsættes derfor med kobber.
F. er denne legerings gehalt af rent (fint) guld eller sølv.
Tidligere deltes 1 mark guld i 24 karat og 1 mark sølv
i 16 lod, og f. af en legering af f. eks. 14 dele guld og
10 dele kobber betegnedes som 14 karats guld, ligesom
en blanding af 14 dele sølv og 2 dele kobber betegnedes
som 14-lødigt sølv. Efter decimalsystemets indførelse
for maal og vegt regnes i tusendele (i Norge indfort som
forandring i laugsartiklerne af 6 mai 1718 § 6 ved kgl.
resol. af 15 juni 1882). F. har ofte været fastsat ved lov,
og guldsmedene for kontrollens skyld været forpligtet til
stempling af sine arbeider. Saadan stemplingspligt findes
der spor til i Frankrige allerede i begyndelsen af 13 aarh.
I Norge blev den paabudt i 1384, i Danmark i 1491.
Den lovbestemte f. har til forskjellige tider været noget
forskjellig. Ifølge laugsartiklerne for Kra. guldsmede af
6 mai 1718 skulde sølvet være 13\ 2-lødigt, og ifølge lov
af 25 sep. 1845 skulde guld, naar det veiede 3 lod eller
derover, holde 18 karat, naar det var af mindre vegt, 14
karat. Ved lov af 6 juni 1891 er det tilladt at forarbeide
og forhandle guld og sølv af en hvilkensomhelst finhed.
Dog er det kun tilladt ved stempling at angive finheden
paa arbeidet, hvis det indeholder mindst 585 tusendele
rent guld eller 830 tusendele rent sølv. Kontrollen med
f. udføres af en guardein (probermester, fr. guardien),

hypocrite—hyppighed

der efter tilfredsstillende prøve slaar sit stempel paa
gjenstanden (nu «den norske løve i en rund ring»).
Finhvaler, se Hvaler.

Finigue^rra, Maso (Tommaso) (1427—efter 62), itaL
guldsmed og nielloarbeider. Bekjendt ved Vasaris
feil-agtige fortælling om ham som kobberstikkets opfinder,
idet han skulde have været den første, der tog aftrj^k
af graverede plader (se Kobberstik).

Fi’nis (lat.), ende, slutning, grænse, formaal; f.
bonorum et malörum, det høieste gode og det største onde;
f. cor on at opus, afslutningen kroner verket, d. e. naar
enden er god, er alting godt; f. sanctificat media,
hensigten helliger midlerne.

Finistère [stær] (lat. finis terrae, landets ende),
det nordvestligste departement i Frankrige, udgjør en
del af det tidligere landskab Bretagne; 7 029 km.’^
med 795 103 indb. (1906). Det er et af Frankriges tættest
befolkede departementer og et af de faa, hvor befolkningen
har en naturlig tilvekst. K3sterne er steile og høie,
omgivet af mange øer, Batz, Ouessant, Sein m. fi. og rige
paa gode havne, Brest, Douarnenez, Forest, Benodet o. a.
De fornemste elve er Anne, Elon og Odet. Klimaet er
mildt, men fugtigt. Kvægavlen er betydelig, og ved
kysten drives et betydeligt sardelfiske. Departementet
deles i fem arrondissementer: Brest, Châteaulin, Morlaix,
Quimper og Quimperlé. Hovedstaden er Qiiimper.

Finisterre, G ab o de (lat. Promontorium Nerium),
forbjerg paa Spaniens nordvestkyst, prov. Goruna, v. f.
Rio de Gorcubion, 42° 52’ 45" n. br. og 9° 19’ 52" v. 1.
3 mai 1747 vandt den engelske flaade under Anson her
en seier over den franske anført af La Jonquière, og den
22 juni 1805 stod her en uafgjort kamp mellem den
fr.-sp. flaade under Velleneuve og den eng. under Galder.
1821 — 38 kunde norsk handelsflag ikke føres søndenfor F.

Finjord kaldes de fineste blandingsdele i akergjorden
i modsætning til de grovere, jordskelettet. Grænsen
mellem disse grovere og finere dele sættes forskjellig og
beror paa, hvor fin den sigtedug er, der benyttes til
ud-sigtning for at adskille dem. Skal forskjellige jordarter
sammenlignes, maa f.-bestemmelsen være udført paa
samme maade for dem alle og med dug af samme
maskestørrelse (f. eks. 0.1 mm.^). De egenskaber hos jorden,
der har betydning for plantelivet, er væsentlig knyttet
til f., og jordens værdi for plantekulturen er saaledes i
høi grad afhængig af f.s beskaffenhed og
mængdeforhold. En undersøgelse heraf kan derfor blive af betydning
for bestemmelsen af et jordsmons frugtbarhed.

Fink, Gottfried Wilhelm (1783—1846), t.
komponist og forfatter, musikdirektør ved Leipzigs universitet,
redaktør af Allgemeine musikalische Zeitung». Operaens
historie og kompositionslære, samlinger af tyske sange, egne
kompositioner, særlig kammermusik og mandskvartetter.

Finke, Heinrich (1855—), t. historiker, professor i
historie først i Münster, senere i Freiburg, redigerede
flere aar det af ham og de Waal grundede «Römische
Quartalschrift für christliche Archäologie und
Kirchengeschichte». Hans specialitet er studier over
Konstanzer-koncilets historie. Til hans arbeider hører «Acta concilii
Gonstanciensis» (Münster 1896), «Koncilienstudien zur
Geschichte des 13 Jahrhunderts» (Münster 1891), «Aus
den Tagen Bonifaz’ VIII» (1902).

hypocrite © & ® m, hykler;
(f) ogs. hykkelsk =
hypocriti-c(al) ©.
hypogastre (f) m, underliv,
hypogée (f) m, gravhvælving,
-kammer.

hypostase ® f, hypostasis

© (mrd.) bundfald; væsen,
personlighed (i guddommen); © ogs.
element (bl. alkymisterne).

hypostyle salle (f) h.

søilehal.

hypotekbank — ®
Hypothekenbank f - © landed loan
office — ® caisse (f) hypothécaire.

hypotese — (t) Hypothese f —
© hypothesis — ® hypothèse f.

hypotenus — ® Hypotenuser
- © hvpotenuse — ®
hypoténuse f.

hypothec ©. hypothèque ®

f, pant, prioritet, heftelse

hypothécaire ® pant(e)-,
prioritets .

hypothecate © stille som
sikkerhed, pantsætte.

hypothéquer ® behefte,
prioritere.

Hypothekar ® m,
prioritetshaver.

hypothetic(al) ©,
hypothétique (f) hypotetisk; tvilsom.

hypotypose (f) f, levende
skildring, anskuelig fremstilling

hyppe - ® behäufeln - © hill
- ® butter.

hyppig — ® häufig - ©
frequent — ® fréquent; nombreux,
hyppighed — ® Häufigkeit f

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free