- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
193-194

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ... - Ordbøgerne: H - hysterisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193

Finland

194

hysterisk—hædr

langs østgrænsen, som ikke er noget høidedrag, men kun
et liøilænde. Den høiestliggende egn i F. er den del af
Enontekis lapmark, som danner en kile mellem norsk
Finmarken og svensk Lapland. Fjeldet her hører til
Kjølen, og her hæver sig længst i nordvest lige ved den
norske grænse Haldatjokko 1250 m., F.s høieste punkt.
Mod sydøst sænker landet sig og bliver samtidig fladere
og gaar videre sydøst over i skogmark med talrige
smaa-berg. Omkring F:naresjø, hvis speil antageligvis ligger
120 m. o. h., ligger dog endnu et temmelig høibakket land.
Enare (Enare-träsk) er en egte finsk indsjøtype: tandet
og med mange øer, 1420 km.-, hovedtilløb Ivalojoki, afløb
Paatsjoki (Pasvikelv). Det er vandskillet mellem
Enare-sjø og Hvidehavet paa den ene side og elvene til
Botten-viken paa den anden side, som gaar under navn
afMaan-selkä eller Landryggen. Søndenfor danner landet en
jevn flade uden synderlig tydelig udprægede elvedale.
Fra de jevnere flader, som dækkes af umaadelige skoge,
skiftende med myrer, hæver sig her og der
enkeltstaa-ende aaser, af hvilke de lavere er skogdækket og for det
meste betegnes ved det finske navn «vaara»,medens derimod
de egentlige fjelde, hvis navne ofte sammensættes med de
finske ord «tunturi» og «oaivi» og som naar over 300 m.,
øverst er bare og dækket af skarpe stene. Saaledes f.
eks. den høieste top i Pallastunturi (mellem Enontekis og
Kittilä), nemlig Himmelriiki eller Taivaskero, 860 m., det
høieste finske tjeld næst F^nontekisfjeldene. Straks
søndenfor polarkredsen ligger Kuusamo sogn, F.s mest
klippige og sønderskaarne landskab. Fra vandskillet mod
Enare, det foran nævnte Maanselkä, flyder Kemi til
Botten-viken. Mellem Kemi og Torneelven hæver sig F.s kanske
mest navnkundige fjeld Aavasaksa, 18 km. s^^d for
polarkredsen. Fra dets 232 m. høie top kan et par nætter
om sommeren midnatsolen sees, og fjeldet er paa det
tidspunkt søgt af turister. I det sydøstlige F., fra
Uleå-träsk over Pielisjärvi til Ladoga), som ligger paa en
gjen-nemsnitlig høide af 150 m., gjennemstryges landskabet
af parallelt løbende, langstrakte aasrygge paa 15—50 m.
høide, skilt fra hverandre af jevne «kjærr». Den
sydvestlige del af F., halvøen mellem Bottenviken, den Finske
bugt og Ladoga, danner i sin midte et plateau paa 100 m.
høide, som udmerker sig ved sin enestaaende rigdom paa
sjøer. Her er F. «de tusen sjøers land», og denne del af
F. kaldes geografisk «det finske sjøplateau». Der kan
vistnok tælles over mill, sjøer; men de fleste løber over
i hverandre og er i saa høi grad opstykket, fliget og
opfN^dt af øer, at man sjelden ser ud over en stor samlet
vandflade. De mest kjendte sjøer er Päijänne med afløb
Kymmene-elv og Saima, hvis afløb Vuoksen ved udløbet
af Saima danner det mægtige stryk Imatra og ved
Keks-holm munder i Ladoga. Medens de enkelte indsjøsystemers
(Saima-systemets, Päijännes, Näsijärvis") niveauer ligger
mellem 70 og 100 m., hæver især i nordøst (f. eks. ved
Kuopio) talrige enkelthøider sig op over 200 m. Ogsaa
denne del af landet har de foran omtalte parallelt løbende
aasrygger af morænegrus. Nordvest for sjøplateauet
sænker landet sig i langstrakt jevn skraaning ned mod
Österbotten, den temmelig lave og flade kyst ved
Bottenviken. Sydligere er kysten og tildels ogsaa den tætte
skjærgaard mere udpræget klippig og opviser mere
iøine-faldende ujevnheder og høider. — F. har faaet sin over-

flades præg og vasdragsanordning under istiden. Da fik
fjelde og skjær i F. den eiendommelige kalot-lignende
form, da dannedes de store masser af morænegrus, som
ogsaa danner de før nævnte parallelt løbende sandaaser.
Af tveraaserne eller randmorænerne er den største den
saa-kaldte Salpausselkä, som løber gjennem hele
sydkystlandet fra Hangö over Lattis til Karelen; det er under
gjennemskjæringen af den, at Kymmene og Vuoksen gaar
i stryk. — F.s k I i m a er som Nord-Sveriges, dog gjør
Bottenviken og den Finske bugt en merkbar indflydelse
gjældende. Ogsaa de store ferskvandsomraader i landet
selv øver klimatisk indflydelse. Medens den kontinentale
indflydelse viser sig deri, at sommervarmen er noget
høiere end normalt for steder under samme bredde og
ligesaa i temperaturens variationer og de øvrige
meteorologiske forhold, paavirker hav og ferskvand
middeltemperaturen og vintertemperaturen. F.s
middeltemperatur ligger mellem + 2 ° og -|- 3° G. En jordbruget truende
fare er sommerens frostnætter, som enkelte aar (1696,
1867, 1891 o. a.) har forvoldt rene nationaltab.
Middelnedbøren i normale aar er omtrent 500 mm. og er
nogenlunde jevnt fordelt aaret igjennem. En ikke liden
del falder i form af sne, som over tredjedelen af aaret
dækker størstedelen af landet. — Omtrent samtidig med
de skandinaviske vikingetog har F., antageligvis fra egnen
mellem Volga og Ural, faaet sine nuv. indb., finnerne (jfr.
Finne r), i hvis sprog landet heder Suomi (eller Suonenmaa).
F’ørst kom karelerne (til Ladogatrakten), saa tavasterne,
som gik over Kymmene, og saa de egentlige finner til
egnen længst i sydvest. Den indvandrede svenske del af
befolkningen (af befolkningen er 13 pet. svensktalende)
bebor Alandsøerne og findes ellers hovedsagelig i
kystlandet, dels ved den Finske bugt, dels ved den smaleste
del af Bottenviken. Saaledes taler af bybefolkningen
tredjedelen svensk. Befolkningen tæller yderligere 6000 russere,
2000 tyskere, 1300 lapper. F.s 37 byer (stæder) har en
adskillig mindre procent af landets befolkning, end
forholdet er i de skandinaviske lande, nemlig kun IIV2 pet.
De største byer er Helsingfors med 117 000, Åbo 44 000,
Tammerfors 41 000, Viborg 35 000, Vasa (Nikolaistad) 18 600,
Uleåborg 18 000, Björneborg 16 000, Kuopio 14 000 indb.
Til den jordbrugende stand hører ikke mindre end
af befolkningen. Af industri, handel og skibsfart lever
kun 11 pet. Udvandringen er 10—20 000 aar om andet.
Befolkningen er lutheranere, 2 pet. græsk-ortodokse. —
Det finske folk staar i aandskultur omtrent paa samme
høide som dets skandinaviske naboer. Folkeundervisningen
naar frem til næsten hvert eneste hjem i landet. F. har
1 universitet (1907 med 2000 studenter, deraf 400 kvinder),
1 polyteknikum (400 studenter). — Næringsveie. Det
dyrkbare areal udgjør 3 pet. af landets overflade. Det
ugunstige klima gjør ordentligt landbrug umuligt nordenfor
polarcirkelen, og et areal større end hele Danmark dækkes
af indsjøer. Indtil for nogle tiaar siden var rug landets
vigtigste kornsort, men den er nu trængt tilbage af havren.
Denne bruges mest til kreaturfoder (tilveksten i dyrkningen
skyldes derfor i væsentlig grad meierivæsenets fremgang)
og har til sine tider udgjort en af landets vigtigste
udførselsvarer. Kornvarer er dog landets største
indførselsartikel (hovedsagelig fra Busland). Hvad
jordeiendomsforholdene angaar, saa har «krongodset» en betydelig

hysterics pl — ® hystérie f, mal
(m) de mère.

hysterisk - (t) hysterisch
-© hysterical - (f) hystérique,
hysterocele © moderbrok.
hytte: h. sit skind — ©sich
hüten, schützen, mit heiler Haut
davonkommen — (ej save one’s
bacon — © se garder, se mettre à
l’abri.

hytte ad, til — (t) eim mit

der Hand drohen - © shake his
fist (at) — (Î) menacer (q)

hytte — (t) Hütte f - © hut,
coUage, cabin — (f) cabane,
(straa-tækt) chaumière; (træ-) baraque f.

hyæne - (t) Hyäne f ©
hyena — ® hyène f.

hæder – (t) Ruhm m, Ehre f
- © honour, glory - (f) gloire f.

— Illustreret

sk konversalionsleksikc

III.

hædersbevisning — © Ehren
bezeigung, -zeugung f — © mark
of respect, honour — © (marque
(fj d’)honneur hædersgjest —

— © Ehrengast m — © guest of
honour (of the occasion) — © hôte
(m) d’honneur. hædersmand

- © Ehren-, Biedermann m - ©
honourable man - © homme (m)
de bien, honnête homme m.

hæderlig - © ehrenhaft, - wert,
rechtschaffen - © honourable,
high principled - © honorable;
honnête, brave.

hæderlighed - ©
Rechtschaffenheit f - © honorableness,
honour — © honnêteté f.

hædre - © ehren - ©
honour - © honorer; faire (rendre)
honneur à.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free