Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens amt ... - Ordbøgerne: H - høide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Finlay—Finmarkens amt
206
er norsk, og dels mellem alle 3 riger, saaledes Enare,
der nu er finsk. Kyststriben fra Tromsø amtsgrænse til
Varangerfjordens bund iiar derimod altid været erkjendt
som udelukkende norsk land. Grænsen mod Finland
følger nu fra vest vandskillet mellem Norge og Finland
til den 14 længdegrad øst for Kristiania, herfra følger
den Tanaelvens løb mod nordøst indtil Polmak, hvor
grænsen svinger mod sydøst, senere mod S3’d til Mutka
Varre, hvor Rusland støder til, og hvorefter grænsen
atter svinger mod nordøst følgende Pasvikelven til Boris
Gleb, hvor den atter gjør en bue mod sydøst—øst for
tilsidst at svinge mod nord, følgende den lille Jakobselv
ud i Ishavet. — Den væsentlige aarsag til, at nordmænd
søgte til F. og fremdeles søger did, er de rige fiskerier,
som foregaar udenfor dets kyster og da særlig
torskefiskerierne (loddefiskerierne) i tiden april—juni. I disse
fiskerier, der er Norges næststørste (største efter Lofotens)
deltager gjennemsnitlig ca.20 000 fiskere i 4 — 6000 baade
(i 1906 var der 27 089 fiskere og 6k69 baade). Udbyttet
er noksaa forskjelligt, fra 2 til 5 mill. kr. aarlig (i 1900
3 896 125 kr., i 1902 2 250 629 kr. og i 1906 4 544 000 kr.).
Foruden det egentlige skreifiske spiller hjemmefisket
(sommerfisket) en meget vigtig rolle; udbyttet opgives
gjennemsnitlig til ca. 2 mill. kr. Sin væsentlige
betydning har dette fiske ved den tuskhandel (byttehandel),
som her i legaliseret form drives mellem de norske fiskere
og de russiske skippere, der i bytte for fisken giver
rugmel (russemel). I 1900 byttedes saaledes 20 kg. mel mod
8—20 kg. kveite, 16—40 kg. torsk eller uer, 30 — 80 kg.
hyse eller sei o. s. v. Denne byttehandel, der spiller saa
stor rolle for F., er lovlig i den saakaldte «makketid»
(15 juni—30 sep.), da fisken let bedærves og derfor er
daarlig handelsvare som tør-eller klipfisk. Russehandelen
begyndte først ved midten af det 18 aarh. Sildefisket
spiller ogsaa en betydelig rolle, men er mere uvist;
ligeledes er laksefisket (i 1900 74 120 kr.) og
haakjærring-fisket (i 1904 79 538 kr.) af ikke ringe betydning. De
finmarkske elve (især Altenelven) er desuden særdeles rige
lakseelve. Samlet udbytte af fiskerierne var i 1900
5 422 275 kr., i 1902 4 527 678 kr., i 1906 6 203 893 kr.
Tidligere spillede hvalfangst en betydelig rolle. Ved lov
af 7 jan. 1904 forbødes imidlertid hvalfangst og
tilgodegjørelse af hval paa norsk territorium for et tidsrum af
10 aar regnet fra 1 jan. 1904. Den norske stat erstattede
de i drift værende etablissementer for den ved
stansningen forvoldte skade med 466 750 kr.— Der er nu under
fremvekst en betydelig bergverksdrift i F. Særlig
knyttes der store forhaabh i riger til de mægti ge j ern
malm-felter i S3^dvaranger, hvor der drives forberedende arbeider
i stor stil. Felterne strækker sig over et areal af ca. 40
km.’^, og jernet (magnetjern) har en mægtighed indtil 150
m. og ligger i dagen i et omraade af ca. 1 km.^ Grunden
er bortforpagtet af staten mod en afgift af 3 øre pr.
udbrudt ton i de første 10 aar. Her vil F. ogsaa faa sin
første jernbane (ca. 9 km. lang). Foruden dette anlæg
er Kaafjord (Al^njkobberverk i drift (i 1906 221
SLvhei-der^ der uddre^v"y4^3T5"Tons" "ßLobbermalm). Desuden er
der en mængde skjærp og anvisninger paa kobber og
jern, der prøvedrives, saaledes i Næverfjord, ved
Berits-fjord, ved Jæveluft, ved Ripparfjorden, ved Vestfjorddalen,
ved Porsangerfjorden og mange flere steder. Endelig
høide—høiesteret
drives der guldvaskning i F.s indre ved Karasjokkas
(Sargi-jokkas) og Tanaelvens (Levojoks) kilder. Der opgives, at
der ved vaskning i elvesand ialt er udvundet for 20 000
kr. i tidsrummet 1897—1903. Udgifterne har hidtil været
mange gange større end fortjenesten; men ikke
desto-mindre har bergmesteren godt haab for fremtiden. —
I F. avles ikke korn (i 1906 avledes der dog 77 hl.havre).
Derimod dyrkes der noget poteter (i 1906 9556 hl.). I
hele amtet er der kun 0.8 km.^ aker (potetåker). Derimod
spiller fædriften en ikke uvæsentlig og voksende rolle.
Af arealet opgives 38.9 km.^ at være eng, og 220 km.^
angives at egne sig for opdyrkning (eng), særlig ved
Tana-fjorden, Porsangerfjorden, i Alten—Talvik og i Sydvaranger.
1 sidstnævnte strøg ved Pasvikelven og dens sjøer (Coalbme
javrre) har der i de senere aar foregaaet noget nyrydning
og dyrkning, idet staten har hjulpet dertil villige
kolonister sydfra. Af husdyr fandtes i 1900 932 heste, 9222
storfæ, 16 688 sauer, 2573 gjeter, 22 svin, 74 383 rensdyr. —
Staten eier al skog i F.; der opgives ialt at være 651 km.^
furu og 1158 km.’^ birk til en samlet værdi af 2.2 mill. kr.
Udbyttet af skogen opgives i tidsrummet 1899—1900 til
9380 kr. — F. staar nu (dec. 1908) ved direkte hurtigruter
(to gange ugentlig) i forbindelse medTrondhjem og Bergen.
Fra Hammerfest og Vardø gaar lokalskibe henholdsvis paa
Vestfinmarken og Østfinmarken. Østfinmarken staar
desuden i forbindelse med Murmankysten (Rusland). Store
kapitaler er nedlagt paa at skaffe F. brugbare havne
(eksempelvis ca. mill. kr. for en molo i Vardø og*
over V2 mill. kr. for molo i Vadsø) og en god fyrbelysning.
Nord for Hammerfest ligger Furuholmen, Norges og
verdens nordligste fyr (første klasse), og øst for Vardø ligger
Hornøen fyr, Norges østligste punkt. Telegraf- og
telefon-netîH"lîiïvIÏÏes aarlig (første telegraflinje i 1870). Veinettet
er derimod ikke imponerende. Hele amtet har en
vei-længde paa 229 km. (smig. Hedemarken med 2943 km.).—
Der foregaar for tiden et sterkt arbeide for at forbedre
skolerne og udbrede det norske sprog. Der bygges
internatskoler (2 er bygget, 2 under bygning og 2 er foreslaaet),
hvor skolebørnene skal bo, medens de gaar paa skole.
Et betydeligt hjælpemiddel i fornorskningsarbeidet er
ogsaa den almindelige vernepligt, der indførtes i F. ved
lov af 28 juni 1897. Blandt finnerne har der hersket
megen overtro og rester af hedenskab lige ned til vor
tid. Først for 200 aar siden (ved Thomas v. Westen i
1716 og 1718) blev finnerne kristnëF^TTSîFVâTïïër
blandt finnerne en sterk religiøs vækkelse (den
Læstad-ians^ bevægelse), der i 1852 udartede til ren vHïïsraB"
med drab og mishandling. Der er i F. 45
romerskkatolske og 30 græsk-katolske (den russiske religion), og
der findes et russisk kapel i Neiden i Sydvaranger
foruden Boris Gleb ved rigsgrænsen. — F.s klima er barskt
og koldt, og amtet ligger i mørke i’^ov^F’S^üTanneder af
aaret, men har til gjengjæld sol hele døgnet rundt i
2—2^/2 maaned. Der er ^saaledes fuld midnatsol ved
Hammerfest i 72 dage (16 mai—27 juli), ved Vardø i 70
dage (17 mai—26 juli) og hel mørketid ved Hammerfest
i 63 dage (21 nov.—23 jan.), ved Vardø i 60 dage (22
nov.—21 jan.). — Amtet hører i geistlig henseende til
Tromsø stift, har 2 provstier og 14 prestegjeld. Det er
delt i 2 politimesterdistrikter (Vestfinmarken og
Østfinmarken), 5 sorenskriverier og 17 lensmansdistrikter.
pompeux, déclamatoire ; monté sur
des échasses : grandes (phrases),
(phrases) ambitieuses. høitryk
- ® Hochdruck m — (e) high
pressure — (f) haute pression f.
høitysk — ® hochdeutsch — Ce)
High-German — ©haut allemand,
høivande — (t) Hochwasser n —
© high water - (f) (elvs) haute
crue, (havets) haute marée f. høi-
ærværdighed — ® Hochwürden
f pl — (e) Right Reverend ®
révérence f.
høide - (t) Höhe f - (e) height ;
(vekst) stature, tallness; (lydens)
loudness; (i musiken) pitch;
(konkret) ogs. hill, eminence; (geogr.,
astron.) altitude; (paa h.n af) off
(Cadix); (paa h. med) equal to, (on
a) level with, abreast of — (f)
hauteur, élévation, grandeur ;
(geo-gr.) altitude; (konkret) ogs.
émi-nence, colline f. høidedrag —
(t) Höhen-, Hügelzug m ^ (e) ridge
of elevation, of hills — © chaîne
(f) de hauteurs (de collines),
høide-maaler — (t) Höhenmesser — (e)
theodolite, quadrant — (f)
théodolite m. høidepunkt — ®
Höhe(n)-, Hochpunkt, Gipfel m -
(e) height, climax, summit, zenith
— (D point (m) culminant (le plus
élevé), (astron. og fig.) apogée m ;
(sygdoms) acmé f.
høie — ® Heu machen, heuen
— (g make hay — (f) faire des
foins, faner.
høiesteret - ® höchstes
Gericht n — (g) supreme court; final
court of appeal ; court of the king
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
