Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnen gaard ... - Ordbøgerne: H - høitidelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Finnen gaard—Finner
214
høitidelighed—høre
Finnen gaard i Voss herred, Søndre Bergenhus amt.,
hvis historie kan føres tilbage til midten af det 14 aarh.
Den paa gaarden hjemmehørende adelsæt uddøde dog
allerede ved eller straks efter aarhundredets slutning.
Paa gaarden staar fremdeles en stue fra tiden før 1250,
som udmerker sig ved sin yderst eiendommelige
bygningsstil og sine smukt udarbeidede portaler. Stuen blev
i 1891 indkjøbt med bidrag af Foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevaring og dennes filial i Bergen
og restaureret.
Finner har fra gammel tid i Norge været
benævnelsen paa det folk, hvis ætlinger endnu tildels lever som
nomader af rensdyravl, og efter hvem Finmarken har
faaet navn. I Sverige kaldes de lapper, hvilket navn
tildels ogsaa benyttes i norsk skriftsprog. Imidlertid er
der spor af, at i ældgammel tid et i Norge ligeledes
hjemmehørende jæger- og fiskerfolk, der ikke drev
rens-dyravl og nomadeliv, men tvertimod holdt til i tætte
skogegne eller langs sjøkysten, ogsaa er blevet kaldt f.
Den gamle Kristenret for Viken sætter straf for at
reise op i Finmarkerne for at blive spaaet,
hvorved maa menes nærmere egne end det nu saakaldte
Finmarken, og langs kysten tør de mange med
Finsammensatte ønavne være tilsvarende vidnesbyrd. Dette
folk synes at være det samme som under navn af
skr id-f., formedelst deres færdighed i at gaa paa ski,
var berømt allerede i de første aarhundreder efter
Kristus, og som af Tacitus omtales under navnet
fen ni, men heller ikke skildres som nomader.
Hvor-"■vidT~3e har været af samme stamme som nomade-f.,
er for tiden et aabent spørsmaal. Det folk, som bor i
det nuværende Finland, benævnes i Norge som oftest
k V æ n e njl^^je, ogsaa s t o r f i n 1 æ n d e r e, me-
"Hens’"""^enskerne kalder^^"3emr"f i n~n e r. Benævnelsen
k V æj^j:^ oldn. kvenir, benyttedes altereae paa Harald
"ÎTaârfagres tid paa’^"Be^boerne af storhertugdømmet
Finland. Fin og kvæn er efter dette fra den tidlige
middelalder af den rette norske benævnelse paa de to folk, hvis
sprog er besiegtet, om end deres antropologiske egenskaber
er meget forskjellige. F. hører til de mindste
menneskeracer, middelhøiden er kun 1.6 m., de er afgjort
kortskaller, d.v. s. skallens bredde er stor i forhold til længden;
ansigtet er bredt med udstaaende kindben, tænderne i
regelen gode, næsen flad, paa en bred basis, munden er
meget stor, øinene har de blonde racers farve, graa og
blaa, hudfarven lysebrun og betegnes ofte som brunere
end den i virkeligheden er, maaske paa grund af den
sparsomme brug af vand, som f. gjør. De er i regelen
surøiede, og øinene ligger dybt som i en grube; de har
sparsomt skjeg, langt haar, som sjelden eller aldrig er
krøllet; de hører til den mongolske race. — Det finske
sprog hører ligesom det kvæn ske til den sproggruppe,
som kaldes den finsk-ugriske gruppe, og det er l3eslegtet
med ungarernes sprog. — Det samlede antal f. i Europa
udgjor neppe 30 000 individer, og deraf bor to tredjedele
i Norge. Folketællingen i 1900 angiver 19 677 individer
i Norge. Der er mange blandingsfolk. Man skiller
mellem fjeld-f. og sjø-f. Fj el d-f. er et nomadefolk, som
lever af renavl, s j ø-f. driller fiskeri og noget jordbrug.
Der tales ogsaa om"~sTrô"g~K i Sverige, hvilke holder til
med sine ren i skogene, og endelig tales der ogsaa om
elve-f., der er fastboende og for hvem laksefangst har
været en vigtig næringsvei. Fjeld-f.s tilværelse er bygget
paa den halvt tæmmede ren; den forskaffer ham føde,
klæder, ogsaa telte og redskaber, men f. trænger ogsaa
ved, brændsel, brænder store baal i det luftige telt, saa
de er store skogødelæggere. Antallet af fjeld-f. er ikke
stort; der angives i 1900 i alt kun 1202 fjeld-f. i Norge, og
antallet af ren i de norske landsdele, hvor norske f.
holder til, var omtr. 73 000; men saa kommer der ind
fra Sverige til Tromsø amt og til Nordland en hel del
svenske f. med ren i henhold til gamle traktater. — F.
har i gammel tid streifet om paa de vidtstrakte
ødemarker, som vore forfædre kaldte Finmark, hvilket
strakte sig helt hen til det Hvide hav, og som har et
areal større end Norges, idet det udgjorde omkr. 400 000
km.^ Over f. tiltog nordmændene sig skatteret allerede
før Harald Haarfagres tid, og grænsen for nordmændenes
skatteret naaede hen til Kandalaksbugten, nær elven
Umbas udløb ved det Hvide hav. Men foruden
nordmændene tog ogsaa andre folk sig til at beskatte f.,
saaledes kareler og kvæner, og da karelerne kom under
russerne og kvænerne under svenskerne, saa fik
nordmændene at gjøre med disse to nationer, og der opstod
saakaldte fællesdistrikter, hvor f. beskattedes dels af
nordmænd, dels af russere og dels af svensker, somme
steder af alle tre nationer. Grænserne mellem landene
var ubestemt og blev først sildig fastsat. Beskatningen
foregik i ældre tid tildels efter nationaliteter og ikke
efter landets grænser. Omsider blev grænsen mellem
Norge og Sverige bestemt ved grænsetraktat af 1751, og
grænsen mellem Norge og Rusland bestemtes først 1826.
Efter grænsetraktaten af 1751 skulde fjeld-f. fremdeles
kunne beite med sine ren i begge riger. Dette var en
herlighed for de norske f. i Finmarken, der kunde beite
i det daværende svenske Finland, og for de svenske
fjeld-f., som kunde beite med sine ren i Norge; men da
Finland i 1809 afstødes til Rusland, og da Rusland i 1852
spærrede grænsen mod Norge, bortfaldt den herlighed,
som grænsetraktaten af 1751 gav de norske f. Mod
Sverige spærrede Rusland grænsen i 1889. De svenske
fjeld-f. vedbliver derimod fremdeles at komme over
grænsen til Norge med sine ren. Efter 40 aars
forhandlinger kom der istand en lov af 2 juni 1883:
an-gaaende lapperne i de forenede kongeriger Norge og
Sverige. Ved Karlstad-overenskomsten i 1905
forpligtede begge riger sig til fremdeles at taale, at fjeld-f.
nød de rettigheder, som bestemtes i grænsetraktaten af
1751, og loven af 1883 skulde vedblive at gjælde indtil
udgangen af 1917, idet dog den ret, som tilkom f., alene
skulde gjælde Tromsø og Nordlands amter i Norge og
Norrbottens og Västerbottens län i Sverige. De svenske
f. maatte ikke uden tilladelse fra grundeier flytte med
sine ren til Norge før 15 juni, medmindre usedvanligt
veirlig gjorde det nødvendigt, dog i intet tilfælde før
1 mai. Inden udgangen af 1917 skal forhandlinger
optages mellem begge riger om revision af loven om
fjeld-f. Tvistemaal skal, hvis de ikke kan løses ved
direkte forhandlinger, afgjøres ved en voldgiftsret. —
Fjeld-f.s bedrift er i det hele i tilbagegang; det land,
hvor de færdes i Sverige, holder paa at opdyrkes over
store strækninger, skogene faar større værdi ; ogsaa paa
lieh - (e) solemn, ceremonious
-(f) solennel; grave, sérieux,
høi-tideligholde se feire.
høitidelighed - (t)
Feierlichkeit f - (e) solemnity — (f)
solennité f.
høker — (t) Höke(r) m — (e)
(tallow-)chandler, provisiondealer,
huckster — (g charcutier,
revendeur m.
høkre — (t) höke(r)n - ®
huckster; i-etail — (D (re)vendre en
détail
høne - ® Henne f, Huhn n
-(e) hen, fowl; (have en h. at plukke
med en) have a crow to pluck, a
bone to pick with one — ® poule
f; (flg.) avoir maille à partir avec q.
høns — ® Hühner pl — (e)
fowls, poultry — (^ poules f pl ;
(som mad) de la volaille
hønsefugle — (t) Hühnervögel pl — (e)
gallinaceous birds, scrapers — ®
oiseaux (m pl) gallinacés, h.ehus
~ (t) Hühnerstall m - (e)
poultry-house, fowl-house - ® pouailler
m. hønsehøg se høg.
hør - (t) Flachs, Lein m - (e)
flax - ® lin m.
høre — ® horen; (i lekse) Über-
hören — (g) hear; (blive hørt, paa
skolen) be called up, be on; (hør
her!) I say, look here! (det lader
sig h.) there is some reason in that ;
(h. paa) listen to — (f) entendre;
(h. paa) écouter; (elev) faire réciter,
faire répéter; (h. godt, daarlig)
avoir l’oreille bonne, dure; (hør!)
bravo! (det lader sig h.) à la
bonne heure! (h. efter) ogs. faire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
