Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnen gaard ... - Ordbøgerne: H - høitidelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hørlig—høvisk
215
Finner—Finsen
216
norsk side tiltager opdyrkningen og udnyttelsen af landet,
saa oversvømmelsen af disse halvvilde rensdyr især i
Tromsø amt har givet anledning til stridigheder og klager.
Fjeld-f. volder administrative vanskeligheder og udgifter
ved ødelæggelse af skog, hvilke vanskeligheder er meget
store, naar man tager hensyn til deres ringe antal og
det ringe udbytte, renen giver i forhold til det store
landomraade, den lægger beslag paa. — Sjø-f. nedstammer
efter de flestes mening fra fjeld-f.; de er, tror man,
forarmede fjeld-f., som har maattet forlade fjeldbeiterne for
at hente sin næring fra det gavmilde hav. De staar lavt
baade materielt og aandelig. De lever mest af fiskeri, har
nogle kreaturer og avler ogsaa en del poteter; de er i
regelen fattige, men har en egen evne til at bære lidelsen.
Der gives endnu steder, hvor de bor i fællesgammer,
d. V. s. folk og fæ bor i samme gamme. 1 mange egne
er der enkelte sjø-f., som lever under noget bedre vilkaar
og driver jordbrug og fiskeri paa samme maade som
nordmændene i samme egne. — Til slutning bemerkes,
at spørsmaalet om den ældste betydning af
benævnelsen f. og de dermed betegnede folkefærds nedstamning i
nyeste tid er blevet besvaret i en fra ovenstaaende delvis
afvigende retning af arkæologen dr. Andr. M. Hansen (s. d.).
Finner (pinnæ), bladformige svømmeorganer hos
forskjellige i vandet levende hvirveldyr, naar sin største
udvikling hos fiskene, bestaar her af i ét plan
anordnede skeletstraaler, forbundet ved hud. Man adskiller
uparrede og parrede f.; de første bestaar i sin enkleste
skikkelse af en sammenhængende finnesøm langs ryg og
bug, løbende sammen rundt halespidsen (lancetfisk,
rundmundede, alle fiske paa et vist udviklingstrin, endel
voksne fiske, halepadder), men findes hos de fleste fiske
opdelt i r y g-f., hale-f. og gat f. De parrede f. (fiskenes
bryst-f. og bug-f) svarer til lemmerne hos
landhvirveldyrene. — Man taler ogsaa om f. hos endel hvirvelløse
dyr (f. eks. pilonner, blækspruter).
Finnes, fiskevær paa
nordspidsen af Ingø, Maasø herred,
Finmarkens amt. Fiskeværet,
der er handelssted, har
post-aabneri, rigstelefonstation og
dampskibsanløb, besøges aarlig
i fisketiden af 2—300 mand.
Finnskjeg, vildstraa (nardus
stricto), et lidet stivt græs med
tynde, ensidige aks. De tætte
tuer vokser paa lyngmark og
udyrkede enge og er i Norge
meget alm. over hele landet
og i alle høider o. h. Ifølge
, gammel overtro skal den, som
paa fastende hjerte træder paa
dette græs, komme paa
vildspor; heraf muligens navnet
vildstraa.
Finnø, herred i Stavanger
amt, n. f. Stavanger by, 42.43
km.^ med 1395 indb.; 33.14
pr. km.^ Herredet, der svarer
til F. prestegjeld med Hesby
og Talgø sogne, bestaar ude-
lukkende af øer, hvoriblandt Finnøen 25 km.^. Fogn
11.H km.’^ og Talgø 4 km.^ Langs kysterne er der
vd-dyrkede bakkeskraaninger, særlig er Finnøens østbred
veldyrket. Det indre af øerne er smaakuperet med aaser
op til 166 m., tildels noksaa myret med løvkrat og
enkelte naaletrær. Bebyggelsen er især langs Finnøens
sydøslbred ganske tæt (Judeberget, Reistad m. fl st.).
Areal af aker og eng m. v. er ikke beregnet. De vigtigste
næringsveie er akerbrug og kvægavl, hvortil kommer
frugtavl og fjærfæavl. Brislingfisket spiller ogsaa en ikke
ringe rolle; det indbragte saaledes i 1906 24 460 kr.
Øerne, der staar i livlig dampskibsforbindelse med
Stavanger, er yndede sommeropholdssteder for stavangerfolk.
Inden herredet er fundet adskillige oltidslevninger, og
flere gaarde f. eks. Hesby paa Finnøen og Gar paa Talgø
nævnes allerede i det 12 aarh. som sæde for mægtige
lendemandsætter. Paa F. prestegaard er den berømte
matematiker Nils Henrik Abel f. 5 aug. 1802. Paa F.
ligger Rygjabø amtsskole (Stavanger). F. sparebank,
oprettet 1860. Antagen indtægt 1907 173 000 kr., formue
1 522 000 kr.
Finnøen (Nordland), 50.80 km.^ stor ø med 246 indb.
i 38 huse i Hammerø (Hamarøy) herred, Nordlands amt.
Øen, der ligger i Sagfjorden, har afrundede fjeldformer
med høider op til 407 m.; den er adskilt fra fastlandet
i øst ved den trange og stride Røttangsstrøm, fra
fastlandet i nord ved Kaldvaagfjorden og Indhavet. Ved et
150 m. høit skar er øen delt i en østlig og en vestlig
del (se ogsaa under Hamarøy herred).
Finnøen (Stavanger), 24.89 km.^ stor ø i Boknfjorden,
n. f. Stavanger by. F., der udgjør den væsentligste del
af herredet af samme navn, har veldyrkede
bakkeskraa-ninger mod kysten, langs hvilken der fører offentlig
kjørevei. Den østlige, bedst opdyrkede del er i det indre
kuperet med høider op til 142 m. Øen, der har 936
indb. i 184 huse, er et yndet sommeropholdssted for
stavangerfolk (se ogsaa under Finnø herred).
Finsbury [fi’nzhdri], en af de 28 boroughs, i hvilke
London er inddelt, ligger n. f. City og har 101463 indb.
Finsch, Otto (1839—), t. zoolog, fornemmelig
ornitolog; har foretaget udstrakte forskningsreiser til jordens
forskjellige dele, bl. a. til Skandinavien; resultaterne af
disse reiser er nedlagt i en talrig række arbeider. Fra
1904 direktør ved det etnografiske museum i Braunschweig.
Finse, den høiestliggende jernbanestation paa
Bergens-banen, 1222 m. o. h., 302 km. fra Kristiania, 190 km.
fra Bergen. (Se planche Bergensbanen I.) Ved
stationen, der ligger i en mægtig høifjeldsnatur nær
vandskillet ved det lille, for det meste islagte F.-vand,
er der et godt lidet fjeldhotel. Høsten 1908
paabegyndtes desuden opførelsen af en fjeldstue (staten) ved
stationen. I klart veir er udsigten mod
Hardanger-jøkelen i syd af en imponerende virkning. I nord stænges
horisonten af Hallingskarvets vestlige udskydere
F.-nuterne og F.-f o n n e n. Ved F., hvor der er udmerkede
fjeldbeiter, laa tidligere et fælæger (F.-lægret).
Finsen, Hannes (eg. Finsson) (1739—96), isl. biskop,
søn af biskop Finnur Jonsson, blev 1777 hjælpebiskop
hos sin fader i Skålholt. Han var en human og
nidkjær tilsynsmand, som med stor dygtighed røgtede sit
embede. Han sørgede for folkeundervisningens forbedring.
attention; (h. fra) avoir (x-ecevoir)
des nouvelles de; (h. hjemme) être
originaire (de); demeurer (à, dans);
(h. ilde) être blâmé (de qc); (h.
sammen) être unis, liés ensemble,
hørerør - (t) Hörrohr n — (e)
ear-, hearing-trumpet — ® cornet
m (acoustique), hørevidde — ®
Hörweite f — (e) (within, out of,
beyond) hearshot - (f) portée (f)
de voix.
hørlig - ® hörbar — @
audible — © perceptible (à l’oreille).
hørsel - ® Gehör n - (e)
hearing — ® ouïe, faculté
d’entendre.
høst — ® Ernte f; (aarstiden)
Herbst m — @ harvest; (afgrøde)
crop ; (aarstiden) autumn — ®
récolte; (korn-) moisson; (frugt-)
cueillette f ; (aarstiden) automne m.
høstfolk - ® Schnitter pl — @
harvesters, reapers — ®
moissonneurs m pl.
høste — ® ernten — (e) harvest,
reap — ® récolter, (korn)
moissonner; faire la récolte, la moisson;
(vin) vendanger; (frugt) cueillir;
(fig.) (re)cueillir; tirer (du profit).
høstlig - ® herbstlich - (e)
autumnal — ® automnal;
d’automne.
høvding - ® Häuptling,
Hauptmann m — (g chiefUain) — ®
chef m.
høvisk — ® ehrbar, sittig,
sittsam, anständig — © courteous,
polite, well-mannered - ® décent.
Finnskjeg (iiardiis stricta).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
