Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen ... - Ordbøgerne: H - høv(e)l ... - Ordbøgerne: I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Finsen—Finsk-ugriska sällskapet
218
forberedte udgivelsen af en ny salmebog og havde
samtidig stor interesse for landets materielle opkomst og
folkeoplysningens fremme. 1790 blev han æresdoktor i
teologi ved Kbh.s universitet. Foruden en række
videnskabelige arbeider, skrevet paa latin, har F. udgivet
«Breve om agerdyrkningens mulighed paa Island» (1772)
og «Kvöldvökur» (vinteraftener), en folkebog for
ungdommen.
Finsen, Niels Ry b er g (1860—1904), d. læge, født i
Thorshavn paa Færøerne, er den geniale opdager af den
saakaldte lysterapi. I 1893 henledede han
opmerksom-heden paa ældre iagttagelser om, at patienter med
barnekopper lettest helbredes ved ophold i mørke værelser.
Han foreslog derfor at udelukke lysets kemisk virkende
straaler ved at behandle patienterne i værelser med rødt
vindusglas eller tætsluttende røde gardiner. Skjønt denne
behandling af forskjellige grunde ikke er trængt ig jennem,
har den i Bergen, Kbh. o. a. st. givet gode resultater.
I 1895 paaviste han videre ved forsøg paa lavere dyr,
at de kemisk virksomme, d. e. de blaafiolette lysstraaler
paa den anden side har en mægtig evne til at fremkalde
bevægelse, hvilket han
tilskrev en inciterende
indflydelse paa
nerve-sj^stemet. Haand i haand
med disse iagttagelser
gik hans undersøgelser
om Ij^sets lægende
indvirkning paa visse
sygdomme i huden. Idet
han gik ud fra, at man
maatte kunne anvende
lyset til at dræbe
bakterier, der fandtes i eller
lige under huden,
begyndte han i 1895 sin
«lysbehandling» af
patienter med «lupus», d. e.
tuberkulose i huden.
Hertil benyttede han til
at begynde med sollj^s,
men senere elektrisk
lys, som koncentreredes
paa huden ved samlehnser; i begyndelsen var disse
af glas; nu er de af bergkrystal. I 1896 stiftedes
F.s medicinske lysinstitut, som paa grund af sine
betydningsfulde resultater er blevet verdensberømt og har
affødt lignende anstalter i en række andre lande. F.
tildeltes i 1903 Nobel-præmien. (Hans arbeider findes
væsentlig i «Dansk hospitalstidende» for 1893 og 1895
samt i «Meddelelser fra F.s medicinske lysinstitut»
1899—1903.) (Se pi. Finsens I y s b e h a n d 1 i n g.)
Finsen, Søren Hilmar Steindor (1824—86), d.
embedsmand af isl. siegt, blev 1865 stiftamtmand paa Island
og 1873 øens landshøvding. 1884—85 indenrigsminister
i Estrups ministerium. Det skyldtes væsentlig F.s arbeide
for at forsone islændingerne med regjeringens tilbud, at
forfatningen af 1874 kom istand.
Finsen, Vilhjalmur HlôÔvér (Ludvig) (1823—92),
isl. retslærd, borgermester i Reykjavik, høiesteretsassessor
i Kbh. etc., en af samtidens bedste kjendere af isl. ret.
(Fot. af Fr. Riise.)
Niels Ryberg Finsen.
høv(e)l-iblandt
Foruden en kritisk sigtet tekstudgave af «Grågås» med
dansk overs. (1852) har han skrevet vigtige afhandlinger:
«Fremstilling af den islandske familieret efter Graagaas»,
«Om de islandske love i fristatstiden» og «Om den
oprindelige ordning af nogle af den islandske fristats
institutioner», i anledning af hvilke han kom i en meget
interessant lærd strid med Konrad Maurer.
Finska litteratursällskapet, stiftet 1831, har til
for-maal at fremme kjendskabet til fædrelandet og at arbeide
for det finske sprog ved indsamling af trykte og skrevne
arbeider om Finlands historie, sprog, poesi, mytologi,
geografi o. s. v. samt al slags litteratur paa finsk, ved
at lade trykke verker til oplysning om landets historie
og litteratur og ved udgivelse af et tidsskrift. Blandt
selskabets skrifter maa nævnes tidsskriftet «Suomi» (siden
1841), Elias Lönnrots folkloristiske arbeider og finske
ordbog o. m. Det folkloristiske arbeide ledes nu af
professorerne Julius Krohn og Kaarle Krohn. Selskabet har
15 000 mark i aarlig statsunderstøttelse, og dets samlede
indtægter nærmer sig 140 000 mark.
Finske bugt (finsk Suomen lahti), bugt af Østersjøen,
som gaar ind mellem Finland og Estland, 427 km. lang,
50—110 km. bred og 90—110 m. dyb. Paa grund af
den ringe saltmængde fryser den ofte til, men isen er
farbar kun i strenge vintre. Der nordlige kyst har en
ubrudt skjærgaard, og den østlige del har mange
sandbanker. Midt i bugten ligger øerne Hogland,
Tyttären-saari, Säyvi, Lavansaari, Peninsaare og Seskär.
Sjøfarten besværliggjøres om vaaren ved de mægtige ismasser
som elvene sender ud. Der findes omtr. 40 faste fyre og
fyrskibe.
Finsko, se Komager.
Finskogen er benævnelsen paa de store
skogstræk-ninger i Solør øst for Glommen mellem Kongsvinger og
Tryssil indover mod den svenske grænse. Navnet kommer
af, at disse, dengang næsten øde, skogtrakter omkr. aar
1624 befolkedes af fra Sverige indflyttede kvæner
(finlændere, finner) fra Savolaks i Finland. Opigjennem
tiderne har disse indflyttede finlændere («rugfinner»)
ligget i feide med de fastbosiddende nordmænd, og der
udfærdigedes gjentagne forordninger om, at de skulde
forføie sig ud af riget eller nedsætte sig og betale skat.
I 1820 iverksattes en sterk agitation blandt «finnerne»
for en sammenslutning af alle kvæner paa begge sider af
rigsgrænsen til et eget kvænsk prestegjeld. En deputation
afsendtes til Karl Johan, selvfølgelig uden resultat. Nu
er forlængst kvænerne opblandet med nordmænd, og sprog,
seder og skikke er norske; men mange navne og folketypen
bærer præg af blandingen mellem norsk og kvænsk.
Talrigst var kvænerne i Grue Finskog, omkring Røgdensjøerne,
men ogsaa i Hof ved Dulpetorpet og Vermunden og i
Brandval og Vinger ved Møkeren og Varalden var den
kvænske befolkning talrig. Ved sidste folketælling opgives i
disse trakter (Grue) 429 indb. at være af kvænsk afstamning.
Fra F. drog kvænerne videre mod syd og sydvest og partiet
syd for Tyrifjorden mellem Drammensvasdraget og
Lier-dalen, hvor en del slog sig ned, benævnes endnu efter
sin kvænske befolkning Finmarken. (Jfr. Kvæner.)
Finsk-ugriska sällskapet, stiftet 1883 af O. Donner,
har til formaal at fremme kjendskabet til de finsk-ugriske
folk i sproglig, arkæologisk, forhistorisk og etnografisk
høv(e)l - ® Hobel m - ©
plane — (î) rabot m. høvelbænk
— ® Hobelbank m - © joiner’s
bench, planing table - (fJ établi
m (de menuisier). høvelspaan
- ® Hobelspan m - © shaving(s)
- ® copeau m.
høvle — ® hobeln - © plane
— ® raboter, (bort) ogs. enlever
(au rabot).
i - ® in — © in; (ved byers
navne ofte) at — ® dans, en, à.
I - ® Ihr - ©you-©vous.
I © jeg.
iagttage — © beobachten;
wahrnehmen — © observe (ogs.
efterleve\ notice, watch — ©
observer, remarquer ; regarder ;
(efterleve) ogs. se conformer à, remplir
(les formalités); garder (le silence),
user de (prudence).
iagttagelse - ©Beobachtung
Wahrnahme, -nehmung f — ©
observation; observance — ©
observation; remarque; étude f,
examen ; accomplissement m ;
conformation f (à).
iagttager — © Beobachter m
- © observer - ©observateur m.
iambe ©m, iambus ©jambe;
© ogs. spottedigt.
ibenholt — © Ebenholz n
–© ebony - © ébéne f.
iberegnet — ® eingerechnet,
mitgerechnet - © including - ©
> compi^. ^ m - © & ©
ibis m.
iblandt se blandt; undertiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
