Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiolfamilien ... - Ordbøgerne: I - ictère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Firdausî—Firma
224
idiolâtre idyl
Firdausî (dette er navnets opr. arabiske form, Firdôsî
og Firdûsî er den persiske udtale deraf), berømt pers.
digter, opr. elev af den for sine «veddekampdigte»
(munâ-zæræ) bekjendte Asadi. F. fortsatte og gjennemførte, hvad
Dakïkî (s. d.) havde paabegyndt: en digterisk fremstilling
af de gamle persiske heltesagn. I aaret 999 c. Kr. havde
F. efter mange aars arbeide afsluttet sit epos «Schâhnâme»,
d. e. Kongebogen» (60 000 dobbeltvers) i en os ikke længer
bekjendt form og havde dediceret det til en samanidisk
stormand. Men da forholdene i det samanidiske rige
allerede var usikre, og digteren ikke opnaaede den
aner-kjendelse, han kunde gjøre krav paa, henvendte han sig
senere til den ny opdukkende stjerne, erobreren sultan
Mahmûd, hvis glimrende hof i Ghazna i 25 aar udgjorde
det aandelige midtpunkt for den orientalske verden. I
1010 tillod sultanen, at F. tilegnede ham digtet, som nu
tiere steder indeholdt lovprisninger af den nye hersker.
Indtrykket af disse steder søgte F. imidlertid senere at
udslette, da nemlig heller ikke Mahmûd synes at have
tilfredsstillet hans forventninger. F. digtede da sin
berømte satire imod «slaveætlingen». F., som nu maatte
flygte og søge beskyttelse hos Bnjiderne, forfattede i sin
høie alderdom den fromme sang om «Jûsuf og Zuleichâ»
(10 000 dobbeltvers), hvorved han vilde indynde sig hos
den muhammedanske klerus, hvis mishag han havde
vakt ved «Schâhnâme», hvori han ikke lægger skjul paa
sin begeistring for de gamle «kjetterske» zoroastriske
helte. Det er dog dette sidstnævnte verk, der er blevet
persernes nationale epos, som har gjort sin digter
udødelig, hvad han selv ud fra sin sterke selvbevidsthed
forudsaa. (Blandt overs, af «Schânâme» er især bekjendt
de tyske af v. Schack og Fr. Rückert.)
Fire (sjøudtr.), slakke jevnt; det modsatte af hale;
f. ned, ottere la are.
Firendschi, Firengi, se Fren g i.
Fire’nze, se Flore ns.
Firenzuölo, Agnolo (eg. Girolamo Giovannini)
(1493—ca. 1545), ital. forfatter. Hans fortælhnger og
noveller røber talent, men er smudsige som hans ven
Arelinos; skrev tillige nogle lyriske digte af mindre værd.
Firfisler (lacertidæ), krybdyrfamilie tilhørende
fissi-linguiernes underorden af øglernes orden (se Øgler).
Den gamle verdens landøgler. Tydeligt hoved, dækket
af regelmæssig ordnede plader, som er vokset sammen
med hjernekassen; langstrakt krop med en meget lang,
rund hale, som let brækkes af, men atter vokser ud;
vel udviklede femtaaede lemmer. Lang, spaltet tunge,
som kan strækkes langt frem; ingen tungeskede. Ryggen
dækket af smaa, bugen og halsen af større, i tverrækker
stillede skjæl ; paa undersiden af halsen ofte et af større
skjæl dannet baand. Tydelige trommehinder. Laarsporer
som regel tilstede. Familien er udbredt over hele den
gamle verden, særlig talrig repræsenteret i Afrika; mangler
paa Madagaskar; omfatter 17 slegter med ca. 100 arter.
Hos os kun én art, s kog-f. (lacerta vivipara). 10—16
cm. lang, hvoraf kun lidt over halvdelen paa halen.
Farven noget vekslende; ryggen brunlig, ofte med en
ujevn mørk midtstribe, som strækker sig fra nakken
noget ud paa halen; ved en række lyse flekker skilles
et rygfelt fra to mørkere sidefelter, bugen hos hannen
safrangul med skarpe sorte flekker, hovedets og halsens
Skog-firfisle (lacerta vivipara).
underside, blaalig eller rødlig; bugen hos hunnen blegere
med lidet fremtrædende flekker. — Føder, som navnet
siger, levende unger, 5—10 ad gangen; de nyfødte unger
3—4 cm. lange, næsten
sorte (den sorte farve
kan af og til holde sig
hele livet [1. u.\£i\\ nigra)).
Findes særlig paa noget
fugtige steder og gaar
høit op i bjergene (i
Alperne næsten til 3000 m.);
findes hos os til den 70de
breddegrad. De voksne
lægger sig i vinterdvale
i oktober, de unge gjerne
noget senere; vaagner op
sammen med de første
vaarblomster. Parringen
sker gjerne i mai ;
drægtigheden ca. 3 mndr. Lever
af insekter, larver og
medemark. Alm. i Danmark og Sydsverige er mark-f.
(1. agilis), som lever paa tørre, solvarme steder og bliver
over 20 cm. lang, hvoraf omtr. Vs paa halen; er som
de fleste f. eglæggende. Af andre europæiske arter kan
merkes den grønne f. (1. viridis), som særlig lever paa
Alpernes sydskraaninger og bliver 40 cm. lang, samt
mur-f. (1. miirâlis), som særlig er overordentlig udbredt i
Middelhavslandene og har talrige varieteter ; 19 cm. lang.
Firkant (geom.), en plan figur, som begrænses af fire
rette linjer.
Firkant (ældre sjøudtr.), brase rærne f., d. e. hænge
dem tversover skibet (nu: skvære, lægge skvært).
Firkin [fokin], maal for flydende varer i England = 9
imperial gallons == 40.8922 1.; før var 1 f. ale = 8 ældre
gallons 36.968 1., 1 f. beer = 9 gallons == 41.589 1. ;
1 f. smør i England og Nordamerika — 56 eng. pund =
25.4012 kg.; 1’f. blød sæbe i England == 64 eng. pund =
29.0299 kg.
Firklang, en akkord af fire forskjellige toner, nemlig
septimeakkorden med dens omvending til noneakkord
med et udeladt intervall.
Firle, Walther (1859—), t. maler. Elev af Gabi og
Löfftz i München. Genrebilleder og religiøse billeder i
Uhdes genre, men af en mere afdæmpet realisme.
Firma (ital., eg. navnunderskrift, af lat. firmare,
undertegne, bekræfte; eng. firm, fr. raison sociale) er i alm. det
navn, under hvilket en forretning drives og som anvendes
ved dets underskrifter; i daglig tale ogsaa selve forretningen
eller «huset». Paa grund af den store betydning, som
tillægges faste f.-navne, har lovgivningen i de fleste lande
givet særegne regler om deres brug, i Norge ved lov af
17 mai 1890. Ifølge denne lov er enhver, der driver
handel eller dermed i loven ligestillet virksomhed, pligtig
til, før forretningen træder i virksomhed, at anmelde til
stedets handelsregister (s. d.) sit f. eller det navn,
hvorunder forretningen drives og underskrift med hensyn til
samme meddeles. Enkeltmands f. skal saaledes indeholde
hans efternavn med eller uden fornavn. Et ansvarligt
selskabs f. skal indeholde mindst et medlems navn samt
et tillæg, der antyder et selskabsforhold (f. eks. & co.). Et
idiolâtre (f) selvforgudende =
idiolâtrique; selvforguder,
idiolâtrie (î) f, selVforgudelse.
idiom — ® Idiom n - @ idiom
— ® idiome m.
idiomatisk — (t) idiomatisch
- © idiomatic(al) - (f)
idiomatique.
idiopathic (f) f, (med.) primær
lidelse.
idiosyncrasie (f) f,
idiosyncrasy @ særegen beskaffenhed.
idiot — ® Idiot, Blödsinniger
m - @ idiot, natural (fool) - ®
idiot; Uig.) imbécile m.
idioti — (t) Idiotismus,
Blödsinn m - Ce) idiocy - ® idiotie f.
idiotiser® fordumme, svække,
idiotisk — (t) idiotisch,
blödsinnig - (g idiotic(al) — (g idiot.
idle (©unyttig; ørkesløs; ledig;
doven; gaa ledig; dovne sig.
i.-ness ørkesløshed ; lediggang ;
dovenskab. idler lediggjænger.
idling lediggang, driveri.
idol (e), idole (?) f,
afgud’sbil-lede).
idolater idolâtre ® m,
afgudsdyrker; (f) ogs.
afgudsdyrkende)-, afgudisk = idolatrous
idolâtrer (f), idolatrize ©
drive afguderi (med), forgude,
tilbede.
idolâtrie (f) f, afgudsdyrkelse,
afguderi; forgudelse, tilbedelse.
idræt - (î) Sport m — (e) m an I v
exercise ; sport - (f) sport ; exercice
m (physique, du corps).
idyl - (t) Idyll(e) n (f) — (e)
idyl ~ (f) idylle f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
