- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
225-226

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firmament ... - Ordbøgerne: I - idyllisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225

Firmame’nt—Fischer

226

idyllisk-igje

aktieselskabs f. skal betegne selskabets egenskab af
aktieselskab. Et f. maa ikke indeholde angivelse af
foretagender, som ikke staar i forbindelse med forretningen;
forandres denne, maa ogsaa f. forandres. Inden en
kommune maa ikke findes mere end ét f. af samme
bestemte navn. [Litt.: Fr. Beichmann, «Lov om
handelsregistre, f. m. V. af 17 mai 1890», Kra. 1890.]

Firmame’nt (lat.), himmelhvælvingen,
stjernehimmelen, son^ efter de gamles mening var fast og ubevægelig.

Firmän, d. s. s. ferman (s. d.).

Firmenich-Richartz, Johann Matthias (1808—
89), t. dialektforsker og folklorist. Hans navn er navnlig
knyttet til den store samling tyske folkeviser «Germaniens
Völkerstimmen» (3 bd. 1843—66 og 1 tillægsbind 1867).

Fi’rmian, Leopold Anton von, greve (1679—1744),
erkebiskop af Salzburg, forfulgte strengt protestanterne i
sit stift. Vinteren 1731—32 tvang han omtr. 30 000 til
at udvandre og inddrog tildels deres gods.

Firmin Didot [firmæ’ didå’J, se Di dot.

Firminy [-ni], by i det østlige Frankrige, depart.
Loire, ved Ondaine; 14924 indb. (1901). Kulgruber,
jern-og staalverk.

Firn (t. Firn), gammel sne i høifjeldene, som ved at
smeltevand siver ind mellem krystallerne og siden fr^^ser
bliver mere og mere grovkornet. F. gaar tilslut over
i bræis paa grund af trykket, som fremkommer ved
den stadige ophobning af større og større masser sne.
F.-linje, se Snei inj e.

Firozpur, by og distrikt i For-Indien, Punjab. Êyen
F. ligger ved Sutlej, 60 km. s. f. Lahore og har omtr.
50 000 indb., lige mange hinduer og muhammedanere.
I nærheden stod i 1845 et slag, som varede i to dage,
og efter hvilket Punjab faldt i englændernes hænder.
Distr. F. er 7127 km.^ og har omtr. 887 000 indb.

Firskaaren (sjøudtr.), se Talje.

Firskaaret, alle dimensioner af last, der med sag er
kantet paa fire sider (bjelker, box, planker («hattens»),
bord og lægter).

First rate [fm rët] (eng.), prima kvalitet, førsterangs.

Firstrøgne oktav, se Oktav.

Firth [pp] (eng.), vort ord «fjord», kaldes i Skotland
de trange fjorde, som skjærer sig dybt ind i landet;
benyttes ogsaa ofte om en elvs munding.

Fis er tonen F forhøiet med ^ en halv tone.
Durakkorden er fis-ais-cis, tonearten har 6 ^ som fortegn.
Mollakkorden er fis-a-cis, tonearten har 3 Jf til fortegn.

Fischart, Johann (ca. 1545—89), t. fortatter, en af
reformationsaarhundredets frodigste talenter. Han var
jurist og døde som amtmand i Forbach i Elsass. Han var
nevø og elev af Kaspar Scheidt, forfatter af «Grobianus»
og har udviklet dennes aandsretning til fuld blomst.
Hans skrifter strutter af humor, og hans sproglige
fantasi er uendelig; han fraadser i ordspil og
ordfor-dreininger, ordsprog og talemaader. For sine specielle
modstandere, jesuiterne, har han opfundet øgenavnet
jesu-wider; han tager dem for sig i «Jesuiterhütlein» (1580),
hvor ordenen skildres som et verk af djævelen og hans
oldemoder. Han er protestantismens utrættelige
for-kjæmper, men tager ogsaa ordet for religiøs tolerance.
Han er især bearbeider af fremmede originaler og har
gjengivet begyndelsen af Rabelais «Pantagruel» paa

tysk i sin «Gargajitua» (1575), hvor han overbyder
originalen i svulmende mængde af komiske indfald og
hentydninger. Han spotter ellers mangt og meget i tiden,
skrev en satire mod veirprofeter og en ironisk
lovprisning af podagra.

Fischeln, by i Preussen, reg jeringsdistriktet Düsseldorf,
sydlig forstad til Krefeld; 8216 indb. (1905). F. har tre
katolske kirker, staalverk og driver livlig handel.

Fischer, Adolph (1844—), n. arkitekt og overlærer
ved Bergens tekniske skole. Uddannet ved Hannovers
tekniske høiskole. Førte en tid tilsynet med
restaureringen af Haakonshallen i Bergen og har forøvrigt
virket som praktiserende arkitekt sammesteds. Har i
nogle aar staaet som medlem af tilsynskomitéen for
Trondhjems domkirkes restaurering.

Fischer, Emil (1852—), t. kemiker, siden 1892
professor i organisk kemi ved Berlins universitet. F., der
ubestridelig er den største nulevende organiske kemiker,
har særlig vakt opsigt ved sine epokegjørende arbeider
over sukkerarterne og deres kunstige fremstilling (syntese),
lige store ved deres geniale planlæggelse som den
overlegne eksperimentelle gjennemførelse. Herunder gav han
ogsaa en glimrende bekræftelse paa van’t Hoffs dristige
stereokemiske teorier (se Stereokemi). Af hans andre
talrige arbeider kan merkes de, som angaar
urinsyre-gruppen, hvorover det lykkedes ham at kaste et klart
lys. 1 de senere aar har F. taget fat paa en opgave,
som mange kemikere har anseet som uløselig, nemlig
eggehvidestoffenes syntese, og allerede forelagt
almenheden resultater af stor kemisk og fysiologisk betydning,
hvorfor hans videre opdagelser paa dette omraade
imøde-sees med de største forventninger. F. tildeltes i 1902
Nobel-prisen i kemi.

Fischer, Ernst Kuno Bert h old (1824—1907), t.
filosof, elev af Hegel, begyndte efter at have studeret
filosofi, filologi og teologi i Leipzig som privatdocent
i Heidelberg 1850, men 1853 blev hans forelæsninger
forbudt som antikirkelige af kultusministeriet, 1856 fik
han et professorat i Jena og 1872 i Heidelberg. F. udgav
1852 «Logik und Methaphysik oder Wissenschaftslehre»;
mest kjendt er dog hans verk om den nyere filosofis
historie (6 bd., 1852—77). Desuden har han skrevet
monografier om Bacon, Shakespeare, Lessing, Goethe,
Schiller o. fl.

Fischer, Johan Christian Henrik (1814—85), d.
politiker. Var 1844—52 adjunkt i Slagelse. Indvalgtes
herfra 1852 i folketinget som bondevennernes kandidat.
Hans uforsonlige bitterhed ligeoverfor de nationalliberale
førte ham imidlertid 1865 over i godseierpartiet. Til
løn blev han kongevalgt medlem af landstinget. 1853
— 75 statsrevisor. Som ministeriet Estrups kirkeminister
1875—80 arbeidede F. for G. Brandes ansættelse ved
universitetet og blev gjenstand for megen uvilje. Har
stor fortjeneste af Zoologisk have ved Frederiksberg.

Fischer, Johan Olfert (1747—1829), anseet d.
sjø-officer, 1825 viceadmiral. Var 1801 i slaget paa reden
chef for defensionen; senere chef for Trekroner.

Fischer, Johann Georg von (1816—97), t. digter;
blev 1846 overlærer («professor») i Stuttgart. Hans lyriske
digte er refleksionstunge, men ogsaa præget af djervhed,
kraft og begeistring: «Gedichte» (1854), «Neue Gedichte»

idyllisk — (t) idvllisch — @
idyllic, pastoral — ® idyllique.

idømme - ® einen zu einer
Strafe verurteilen, eim. eine
Geldstrafe auferlegen, einen in
Geldstrafe nehmen — © sentence (to);
(bøder) impose: fine — (f)
com-damner à (payer).

if (e) hvis, om, dersom, as if
som om.

if ® m, (bot.) takstræ ; pyramide
(til illumination),
ifald se fald.

iflæng - (t) durch die Bank,
ohne Unterschied - (e)
indiscriminately - ® à tort et à travers,
pêle-mêle.

ifølge - (t) zufolge, infolge —
@ pursuant, agreeably, according
to, in consequence of, (om en lov)

by the operation of — selon,
suivant; par suite (en vertu, en
conséquence) de.

iføre - ® anziehen, -legen;
(iført) ogs. angethan, bekleidet (mit)
— (e) array (attire) in; (sig) put
on; (iført) dressed (in) — (|)
(re)-vêtir (q de qc); (sig) mettre, se
revêtir de.

i gaar - Çj gestern — (ê) yester-

day; (i.aftes) last night - ©hier.

Igel ® m, pindsvin, især
bust-divel; kamvalse. I.hülse (bot.)
benved.

igjen — (D wieder(um),
abermals, zurück: (gaai.) spuken,
umgehen ; (give penge i.) herausgeben ;
(es ist nichts) übrig; (dør) zu —
© again ; (give penge i.) give change
(for); (very little) left — (f) de

. — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free