- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
233-234

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskebanker ... - Ordbøgerne: I - ilde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

137 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning 244

244

tilfører farvandet akkurat saa mange yngel og af saadan
størrelse, som man erfaringsmæssig ved, at farvandet i
et bestemt tidsrum kan ernære, indtil den fordelagtigste
madnyttige størrelse er naaet. 3. Al konkurrance mellem
forskjellige aarsklasser af samme art udelukkes. Farvandet
maa indeholde kun én art. 4. Farvandet maa ikke være
større, end at hver eneste fisk, som vokser op, kan fiskes
med lethed i det øieblik man vil. — Eftersom en eller
flere af disse betingelser savnes, forøges vanskelighederne
ved at drive lønnende f. Den form af f., som fornemmelig
fylder disse betingelser, er den saakaldte damkultur (s. d.),
der i den sidste menneskealder har faaet stor betydning,
særlig i mellemeuropæiske lande og fornemmelig i
Tyskland. Den tyske damkultur arbeider fornemmelig med
karper og ørret foruden andre mindre betydningsfulde arter.
Dammene er kunstige og indrettet til at tømmes og fyldes
efter behag. Driften er baseret paa at producere sælgelig
fisk paa ét, to eller tre aar, alt efter forholdene.
Dammene besættes med ungfisk, der kjøbes fra særlige
udklæknings- og opdrætningsanstalter. Al fisk, der skal
bruges til udsætning i en dam, maa være af samme
aar-gang. Dammen fyldes om vaaren. Det passende antal
ungfisk sættes ud og finder i det rige dyreliv, der opblomstrer
om sommeren, en næring, der lader den vokse hurtig.
Om høsten, naar veksten ophører, tappes dammen tør.
Fisken samles sammen og overføres til en særegen
vinterbeholder. Dammen ligger tør om vinteren, bliver udkalket
og gjødslet, og om vaaren høstes endog i visse tilfælde
en avling hø, førend vandet afstænges og dammen atter
fyldes. Et rigt dyreliv udvikler sig nu hurtig fra den
græsbevoksede og gjødslede bund. De samme fiske sættes
atter ud og bliver om høsten efter endt vekst opbevaret
til slagtning eller, hvis de ikke er store nok, for atter
næste sommer at underkastes fedning, inden de endelig
slagtes og sælges. Det her anførte gjælder særlig
karpeavlen. For ørretens vedkommende er metoderne i
detalj noget afvigende. Saaledes maa der i ørretavlen
ofte anvendes kunstig fodring for at kunne dyrke et
lønnende antal fisk paa et overkommeligt areal. Naar det
gjælder vilde vande, d. v. s. vande, som ikke saa helt kan
beherskes som de kunstige damme, da spiller deres størrelse
og naturforhold en saa forskjellig rolle, at der ikke kan
opstilles nogen alm. regel for lønsomheden af at tilføre
dem kunstig udklækket yngel. Den beror i høi grad paa
lokale forhold. Dog kan det siges, at vanskelighederne
ved rationel f. ved hjælp af kunstig udklækning stiger i
forhold til vandenes størrelse og rigdom paa arter. —
Saaledes findes der mellem den intensive damkultur og
det helt naturlige fiskeri en række driftsformer, hvori
menneskenes virksomhed kun i relativ og tildels
forsvindende grad kan betegnes som dyrkning. — Menneskets
fornemste hjælpemiddel i fiskedyrkningen er den kunstige
udklækning, opfundet af tyskeren Jakobi i 1763, men
forøvrigt kjendt af asiatiske folkeslag, eksempelvis
kineserne, gjennem lange tider. Selve udklækningen maa
dog ikke, som ofte gjøres, forveksles med fiskedyrkningen,
for hvilken den kun er et middel. Udklækning og
udsætning af spæd yngel er intet universalmiddel til en
bedre udnyttelse af fiskevande. Dens største betydning
ligger i, at den giver os et middel til med lethed at
transportere og udplante store mængder af en fiskeart.

ilde

Hvis det er ønskeligt at overføre en ny art til et vand
eller udplante fisk, hvor den ikke før findes, er den et
udmerket middel. Naar spørsmaalet bliver om ophjælp
af en naturlig bestand eller den fordelagtigste udnyttelse
af en saadan, bliver udklækningens anvendelse et rent
økonomisk spørsmaal, hvis besvarelse ikke kan gives
generelt, men hvor hvert tilfælde maa særskilt bedømmes,
og hvor farvandenes størrelse og naturforhold som nævnt
har den største betydning. — Udklækningen af
saltvandsfiske blev først opfundet i 1860-aarene. Som middel til at
drive fisked3Tkning i sjøen er dens betydning endnu meget
tvilsom, og de fleste lande har betragtet udsætningen af
kunstig udklækket saltvandsfisk som eksperiment. Dc eneste
forsøg paa fiskekultur i sjøen, som har givet paaviselige
økonomiske resultater, er forsøg med omplantning af unge
fiske fra steder, hvor de forekommer talrig, til steder, hvor
de er faatallige. Som det fornemste af disse kulturforsøg
kan nævnes dansken dr. Petersens forsøg med rødspætter.
Ved Limfjordens munding fanges i titusenvis med unge
1—2 aar gamle rødspætter og føres ind i Limfjordens indre
dele. Her vokser de paa kort tid op til meget lønnende
størrelser. [Litt.: Emil Walter, «Die Fischerei als
Nebenbetrieb des Landwirthes und Forstmannes» (1903); H.
Huitfeldt-Kaas, «Kort veiledning i opdræt af fisk i damme»
i Norsk jæger- og fiskerforenings tidsskrift 1900.]

Fiskebanker er forhøininger eller plateauer i
havbunden, som danner tilholdssted for madnyttige fiske.
F. er enten isoleret eller danner en mere eller mindre
brudt fortsættelse af landet, inden havbunden styrter
ned til større oceaniske dybder, hvor madnyttige fiske
ikke lever. Dybden paa de forskjellige f. er varierende.
Nordsjøens f. har en dybde af op til 100 favne. De
norske kystbanker er optil 200—300 favne dybe. Fiskeriets
karakter og fiskebestand er vidt forskjellig paa grunde
og dybe banker. En fortræffelig beskrivelse over Nordsjøen
og Nordhavets banker er Hjorts «Norsk havfiske» (1904).

Fiskeben, et hornagtigt, seigt og elastisk materiale,
som vindes af hvalbarder (se Hvaler). F. anvendtes
tidligere paa mange omraader, hvor det nu erstattes af
Staal (korsetstivere, paraplystel o. 1.).

Fiskebjørn (cymothoa), krebsdyrslegt af isopodernes
orden, lever snyltende i mund- og gjellehulen hos fiske;
flade, indtil 5 cm. lange dyr med kort, leddet bagkrop
og tilbagedannede øine. Hermafroditer, i ungdommen
hanner, senere hunner.

Fiskeelv, Store, se Back River.

Fiskegift. N3^delsen af fisk kan leilighedsvis
fremkalde forgiftninger. Som de saakaldte kjødforgiftninger
(s. d.) forløber de gjerne med brækninger og diarrhoe, en
sjelden gang med paafølgende, oftest partielle lammelser
og skyldes vistnok oftest en raadden vare; eller fisken
var S3^g eller havde uden at være syg før eller efter
slagtningen været udsat for smitte- eller giftstoffe. Saadanne
tilfælde kan indtræffe efter nydelse af al slags fisk (f. eks.
laks, torsk o. a.) og iagttages ogsaa stundom efter
hermetisk fisk, f. eks. sardiner. Paa sine steder kan der
ogsaa være tale om giftige fiskearter. Saaledes indeholder
bl. a. japanske tetrodon-arter særlig i indvoldene (f. eks.
lever og eggestok) en lammende gift, den saakaldte fugin.
Somme antager ogsaa, at kjødet f. eks. af acipenser-arter,
hvoriblandt støren, til sine aarstider virker giftig. Andre

m. ildmørje — ® Emmern pl

- @ embers — (f) cendre (f) chaude,
ildrage — ® Feuerhaken m,
Schurstange f - © poker,
coal-rake - ® râble m. ildskuffe
-® Feuerschaufel f - fe) fire-shovel

- ® pelle (à feu) f.
ildsprudende - ® feuerspeiend - ©
ignivorous - ® vomissant (jetant)
des flammes, i. bjerg se vulkan.

ildsted - ® Feuerherd m, -statte
f — © fire-place, hearth — (f)
foyer, feu m. ildtang — ®
Feuerzange f - © tongs pl - (f)
pincettes f pl (à feu), ildtilbeder
- ® Feuerdiener, -anbeter m
-© fire worshipper — ® adorateur
(m) du feu. ildtøi - (t)
Feuergerät n — © fire-irons, -set — (f)
garniture (f) de foyer, ildvaaben

- ® Feuerwaffe f - © fire-arm

- ® arme (f) à feu. ildebrand

- ® Feuersbrunst f — (f) fire,
conflagration — ® incendie m.
ildsfarlig — ® feuergefährlich - ©
(highly) inflammable; explosive
-® qui prend aisément feu.

ilde-® Übel,schlecht,schlimm;
(tag mig det ikke i. op!) nichts
für ungut! (høre i.) getadelt wer-

den — (e) ill, badly; hard; (iltke
i.) rather pretty, not amiss; (tage
i. op) ogs, take in bad part ; (høre
i.) be blamed, taken to task for
-(f) mal ; (tage i. op) prendre en
mauvaise part, ildebefindende
- ® Unwohlsein n - (e)
indisposition — ® malaise m.
ildelugtende - (t) übelriechend — (e)
malodorous, unsavoury, ill- smelling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free