Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskemel ... - Ordbøgerne: I - illation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
140 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
ill-luck illuminere
fiskende og fiskesælgende nation i Europa, og hvis sild
og fisk eksporteredes til de fjerneste markeder. De øvrige
europæiske nationer er først adskillig senere fulgt efter.
Det eng. og skotske havfiske har først i det 19 aarh. svunget
sig op til at blive det dominerende i Europa, og nationer
som Tyskland, Frankrige, Norge og Sverige har først i den
sidste menneskealder blevet havfiskende nationer. Den
sidste halvdel af det 19 aarh. har været karakteriseret
ved et opsving i havfisket og en intensitet i bedriften som
ingensinde. Dampens og maskinteknikens anvendelse i
f. har skabt dette uhyre opsving, som ogsaa i høieste
grad har staaet i sammenhæng med udviklingen af
kommunikationerne paa det europæiske fastland og paa
de Britiske øer. Hvor tidligere relativt smaa og
ubehjælpelige seilfartøier maatte risikere forholdsvis store
farer paa havet for at kunne ilandbringe en saltet fangst,
der sent spredtes g jennem hine tiders daarlige
kommunikationer, der trodser nu store prægtige dampere Nordsjøen s
og Nordhavets storme og bringer tillands iset fisk, der
dagen efter er afsat fersk langs kontinenternes utallige
jernveie. De europæiske nationers havfiske er nu blevet
en storbedrift, en næringsvei, der ved sit tekniske apparat
og sin regelmæssige afkastning næsten har karakteren af
en industri. Forrest i rækken af havfiskende nationer
staar nu England. Det vigtigste af disse f. er traw^lfisket,
der nu foregaar med store dampere, 30—45 m. lange,
som langs bunden slæber en stor pose eller slæbenot,
der holdes udspændt ved otterbord (den saakaldte
«ottertrawl»). Denne udrustning er den almindeligste til
fangst af de fiskearter, der fylder Europas
ferskfiskmarkeder. Langt mindre almindelig er anvendelsen af
line dampere, der fisker med lange liner, hvortil talrige
kroge er fæstet og som forankres paa bunden. Fra at
drives paa Nordsjøens nærmeste banker har nu dette
havfiske udvidet sig og drives paa samtlige de banker, der
findes paa den østlige side af Nordatlanterhavet. Ja endog
i Ishavet færdes nu disse fiskere. Fra Spanien, endog
Marokkos kyster, i syd til Hvidehavet i nord og fra Rockall
og Island i vest til Kattegat i øst færdes nu flokke af
disse fiskedampere. En anden gren af denne europæiske
havfiskebedrift er drivgarnsfisket efter sild, der drives
af hollændere, skotter, engelskmænd og tyskere og
delvis nordmænd. Det foregaar hovedsagelig paa Nordsjøens
banker fra Shetland, hvor det begynder i juni, over
Doggern (i okt.) og i den Engelske kanal (i nov.). Det
drives endnu mest med seilfartøier, men ogsaa med større
og mindre dampere. Fangstredskabet er en lænke af
sammenheftede sildegarn mellem 1 og 2 tusen favne lang.
Den holdes ved talrige bøier flydende i nærheden af
overfladen, og fartøiet driver fastgjort til den drivende
lænke. Nordsjølandenes havfiskeflaade var i 1903:
1) 1111 pe re. 1 Seilfartøier.
England...... ... 1 373 5 887
Skotland...... ... 436 1 10 572^
Holland...... . . 77 732
Tyskland...... ... ! 159 1 417
1 Heri indbefattet alle seil- og roiariøier.
I Norge holdt middelalderens f.-forhold sig meget
længe, selv henimod slutten af det 19 aarh. havde den
norske f.-bedrift paa de fleste steder og i de store træk
den samme karakter, som den havde havt i mange
hundrede aar. Den var et kystfiske, drevet med skrøbelige
aabne farkoster, afhængigt af havets luner og fiskenes
periodiske vandringer. Først i den sidste menneskealder
har udviklingen til havfiske taget fart. De første dækkede
fartøier, der begyndte at drive lønnende havfiske, byggedes
i Aalesund i 1861 og drev fiske paa Storeggen. I 1884
gjordes det første vellykkede forsøg paa at drive
Sønd-mørsbankerne med dampskib («Aktiv»). I slutten af
1890-aarene byggedes de første motorkuttere til havfiske. Særlig
hurtig har udviklingen været fra 1890-aarenes slutning,
altsaa i de 10 sidste aar. Norges havfiskeflaade bestod
i jan. 1907 af 176 dampskibe, 647 motorfartøier (dækkede),
1398 store dækkede seilfartøier (over 13 m.\ 2338 smaa
dækkede seilfartøier (under 13 m.). Denne havfiskeflaade
har kun i ringe grad deltaget i de øvrige nationers f. i
Nordsjøen. Det eneste af disse f., hvori nordmænd med
held har deltaget, er sildefisket med drivgarn. Den norske
havfiskeflaades felter er bankerne udenfor den norske
kyst fra Stavanger til Ishavet; desuden kanten af
Norsjø-banken henimod Shetland, Færøerne samt farvandene
omkring Island. Hovedredskabet er liner, hvormed fanges
kveite, lange, brosme, torsk. Desuden drives der med
drivgarn efter sild saavel ved vore egne kyster, i
Nordsjøen som ved Island. Makrel fanges i drivgarn under
den norske sydkyst og i Nordsjøen (paa Doggerbank) med
dørg. Denne udvikling til havfiskebedrift har dog kun
omfattet en del af vort f. Mange f., saaledes særlig
torske-og silde-f., drives endnu saaledes, at de gamle metoder
og redskaber bruges ved siden af de moderne. Under
flere af vore f., særlig de periodiske f., eksempelvis i
Lofoten og Finmarken, kan man saaledes se baade og
driftsmetoder, der var i brug for hundreder af aar siden,
og paa det samme fiskehav ser man fiskere, der arbeider
med de bedste farkoster og redskaber, som moderne
teknik formaar at frembringe. — Norges vigtigste f. er:
Vinter- og vaartorske-f. Om høsten i adventen
optræder som regel store mængder af stor torsk i
Finmarkens og Tromsø amter, og fra jan. maaned til
slutningen af april viser der sig store masser af gydende torsk
paa strækningen fra Stavanger amt til Tromsø amt.
Denne fisk, den saakaldte skrei, fiskes i varierende mængde
paa forskjellige steder i kystens nærhed. De berømteste
skrei-f. foregaar paa Romsdalsbankerne, ved Vigten, i
Helgelandsværene, i Lofoten samt Vesteraalen og dele af
Tromsø amt. Fra april til juni optræder der langs
Finmarkens kyst store masser af yngre torsk, der forfølger
lodden, naar den nærmer sig land for at gyde. Fisket
kaldes loddefisket. Det samlede udbytte af vinter- og
vaartorskefisket dreier sig om 40—50 mill. stkr. —
Sildefiskerierne. Fedsildfisket foregaar i tiden fra aug.
til nov. paa strækningen fra Stad til Finmarken.
Fornemmelig dog fra Trondhjemsfjorden til Tromsø amt.
Fangsten er ung isterfyldt sild, der aldrig har gydt.
Drives hovedsagelig med nøter, men ogsaa med
sætte-garn og i fiskets begyndelse ogsaa med drivgarn.
Fornemmelig i fjordene og skjærgaarden. Storsildfisket
foregaar nu oftest paa det aabne hav med drivgarn.
Fangsten gjælder ældre sild, hvis kjønsorganer er
betydelig udviklet og som skal gyde den følgende vaar.
ill-luck © ulykke, uheld,
ill-nature © græUenhed, ond
skab.
ill-natured © grætten, ond
skabsfuld; skadefro,
illness © sygdom,
illogical ©, illogique (f) ulo
gisk, tankestridig.
illogisme ® m, mangel pa
logik.
ill-starred © ulykkelig,
ill-temper © = ill-nature,
ill-treat © mishandle,
ill-turn © (amerik.) spik,
ondskabsfuld streg ; rid (af sygdom).
illude © skuffe, føre bag lyset,
holde for nar.
illume © belyse, oplyse, opklare,
illuminant© belysningsmiddel.
illumin(at)e ©, illuminer ®
oplyse, belyse; illuminere; (?) ogs.
(reL) inspirere. illuminating
gas, oil © lysgas, lysolje. i.
power lysstyrke.
illuminateur (f) m, en som
illuminerer.
illuminatif ® (rel.) oplysende,
illumination © & ® f,
belysning, illumination; © ogs. glans,
lys; (f) ogs. (rel.) inspiration.
illuminative © belysende,
oplysende.
illuminator© oplyser, belyser;
belysningsmiddel; en som illumi-
illuminé (f) illumineret; «paa
en kant»; m, (rel.) illuminât.
illuminere - (t) illuminieren
— © illuminate - l|) illuminer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
