Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fittings ... - Ordbøgerne: I - immensité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
immiscible—immoral
«general». Ansattes 1908 som chef for det nyoprettede
skytterkontor under arméstyrelsen. Medlem af den i
1893 af stortinget nedsatte kommission, der førte kontrol
med de militære afdelingers geværbeholdninger m. v. til
forebyggelse af, at visse uregelmæssigheder i rigsretstiden
skulde gjentage sig.
Five o’clock tea [faiv åklåk tlj (eng.), maaltid med
lette forfriskninger, te, kjæks, marmelade o. s. v., som
efter eng. skik indtages mellem frokost og sen middag;
eftermiddagste.
Fives [faivz] kaldes et boldspil, som bruges endel ved
skoler i England. Det foregaar paa en rektangulær plads,
ca. 8 m. lang og ca. 5 m. bred, omgivet paa tre sider af
mure, pudset med cement. Muren paa kortsiden har
en høide af ca. 6 m., medens de to sidemures høide
aftager udover mod den aabne side, hvor høiden er
ca. 3 m. Gulvet er delt i to dele; den indre del ligger
noget høiere end den ydre. Til spillet bruges en haard
bold, som af den ene spiller kastes mod tvervæggen,
hvorfra den sprætter ud og slaaes tilbage af modspilleren
efter nærmere bestemte regler. Der kan være to eller
fire spillere.
Fizeau [fizå’], Armand Hippolyte Louis (1819—
96), fr. fysiker, levede som privat videnskabsmand og
arbeidede mest med optik, tildels sammen med Foucault.
Mest berømt er hans maaling af lysets hastighed, for
første gang udført ved hjælp af lyskilder og afstande
paa jorden (1849).
Fjalar, «gjemmeren» (jfr. d. fjæle) er i nord. mytologi
navn paa en jætte (vist Suttung selv), der gjemte
suttung-mjøden, eller paa en dverg, der sammen med sin broder
Galar dræbte Kvaser og af hans blod lavet skaldemjøden.
Fjelberg, herred i Søndre Bergenhus amt, ved kysten
mellem Haugesund og Bergen, s. f. indløbet til
Hardangerfjorden, 188.44 km.^ med 3392 indb.; 18.15 pr. km.^
Herredet, der svarer til F. prestegjeld med F.,
Bjoe-stranden, Ølen og Eid sogne, bestaar dels af øer (54 km.^)
og dels af fastland. Af øerne kan særlig nævnes
Halsenøen (Halsne), 37 km.’^, F.-øen, 4.83 km^, og Borgundøen,
10.63 km.^ Paa fastlandet naar fjeldene nær grænsen
mod Stavanger amt op til en høide af 700—800 m.
(Graahorgen). Den væsentlige bebyggelse er paa øerne,
af hvilke særlig Halsne er godt opdyrket og bebygget,
og langs fastlandets kyster. Ved Ølensjøen (Aalundsjøen)
omkring Ølen kirke, i herredets sydlige del, er
bebyggelsen tæt (162 indb. i 41 huse). Af arealet opgives
17.5 km.^ aker og eng, 33 km.^ skog (hvoraf 28 km.^
furuskog), resten udmark, snaufjeld, myr og indsjøer.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (kvægavl) og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives i 1906 til 63 970 kr.,
deraf falder 60 000 kr. paa brislingfisket. Frugtavlen har
tiltagende betydning; paa Halsne er en planteskole med
frøhandel. Der findes inden herredet to meierier, ét
paa Halsne og ét i Ølen. Skogen giver noget overskud
til udførsel. Den store gaard Halsne kloster, s. d. (amtets
tredje største) har en skyld paa 34.64 skyld mark. Til
gaarden hører stor frugthave og park med ruiner af det
gamle kloster. Den paa fastlandet liggende gaard Nordre
Valen er (1908) indkjøbt af Søndre Bergenhus amt for
at indrettes til sindssygeasyl. Inden herredet er to
sparebanker, Ølens og Eids; den sidste oprettet 1842. Inden
Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
herredet er gjort adskillige oldfund, saaledes 6 fra
stenalderen og 20 fra den yngre og ældre jernalder.
Herredet staar i livlig dampskibsforbindelse med Bergen,
Haugesund og Stavanger og har et rigt udviklet veinet;
fra Ølen udgaar hovedvei til Haugesund og Sandeid ved
Ryfylkefjordene. Antagen indtægt 1907 355 000 kr.,
formue 1 859 000 kr.
Fjelbergfoss, vandfald (6.4 m.) i Nygaardselven, der
falder i Sletfjorden (en del af Ustevandet), straks v. f.
Haugastøl (Bergensbanen), Hol herred, Buskerud amt.
Fjeld, herred i Søndre Bergenhus amt, ved kysten,
s.v. for Bergen, 141.20 km.^ med 3383 indb.; 24.92 pr.
km.^ Herredet, der svarer til F. prestegjeld og sogn,
er et kystdistrikt og bestaar udelukkende af øer i et
antal af 257. Blandt øerne, hvoraf 16 er bebygget,
nævnes særlig den nordlige del eller ca. 100 km.^ af Store
Sartorø (Sotra), samt hele Lille Sartorø (Lille Sotra),
16.5 km.^ Øerne, især Store Sartorø, er sterkt indskaaret
af lange, krogede vaager og poller; det indre er
smaa-kuperet, myrlændt, med nøgne, lave (ca. 50 m. høie)
fjeldknauser med tildels steile sider. Høiest naar fjeldene
i herredets s.ø. del, hvor Litaarnet og Kaahesten naar
op til 315 og 341 m. Herredet er i øst skilt fra
fastlandet ved den trange og stride Vatlestrøm og fra Askøen
i n.ø. ved den brede Hjeltefjord. Af arealet opgives
9.2 km.^ at være aker og eng, 0.4 km.^ skog (birk),
resten er udmark, snaufjeld, myr og indsjøer.
Jordsmonnet er magert, og der er lidet dyrkbar jord. Der
er gode torvmyrer (brændtorv), men daarligt med beiter.
Vandforsyningen volder adskillige vanskeligheder. De
vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne opgives i 1906 til 93 599 kr., hvoraf 40 500 kr.
falder paa brislingfisket. Herredet, der udgjør en del af
det saakaldte «Strileland» (fiskestriler), har sit marked:
melk, fisk, poteter m. m., i Bergen. Inden herredet er
flere møllebrug. Paa den lille ø Gjeitanger i
Hjelte-fjorden er et mindre kystsanatorium. Antagen indtægt
i 1907 465 000 kr., formue 1 757 000 kr.
Fjeld, fjeld kjede. Ved et f. forstaaes et høit bjerg.
Ordet f. bruges helst om bjerg, som naar saa høit, at
skogveksten ganske eller næsten ophører. Ved et f. kan
man skille mellem foden eller den underste del, toppen
eller den øverste del og skraaningen, som ligger mellem
disse to. Skraaningens vinkel med horisonten kaldes
heldingen; denne bliver sjelden 90° og isaafald kun paa
korte strækninger. Toppen giver hele ^’eldet dets karakter,
og det faar ofte navn efter dennes udseende: Gitretind,
Romsdalshorn. Et f. med flad top kaldes tafel-f. F.
deles i f.-kjeder med en fremherskende længderetning og
massiver med nogenlunde samme udstrækning i længde
og bredde. Til de sidste hører isolerede f. og f.-grupper,
f. eks. Etna. Videre skiller man mellem rand-f., d. v. s.
f., som paa den ene side har sin fod i et lavland, paa
den den anden side i et plateau, og f., som hæver sig
op fra midten af et plateau (t. Scheitelgebirgen). Man gjør
forskjel paa et f.s a b s o 1 u t e høide og dets relative høide ;
den første er dets høide over havfladen, den sidste
høide-forskjellen mellem toppen og basis. Det høieste punkt i
en f.-kjede kaldes kulminations høiden, middelhøiden
kaldes kamhøiden. Til f.-kjederne hører jordens
mægtigste f.: Alperne, Apenninerne, Pyrenæerne, Himalaja,Ånderne
immiscible © som ikke lader
sig blande.
Immission @ indsprøitning.
immit (e) indsprøite.
immobile (f) ubevægelig; (fig.)
urokkelig.
Immobilien ® pl, urørligt gods,
faste eiendomme.
immobilier ® urørlig, saisie
(f) i.ère eksekution i fast eiendom.
immobilisation (f) f,
forandring til urørlig eiendom.
immobiliser (f) gjøre urørlig
(ubevægelig): holde stille.
immobilisme (f) m, stædig
konservatisme.
immobilité ® f, immobility
© ubevægelighed.
immoderate immodéré
(g overdreven, umaadelig,
umaade-holden, voldsom, sterk.
immoderation©,
immodération (g) f, overdrevenhed;
umaade-lighed; voldsomhed.
immodest immodeste (g
ubeskeden; usømmelig.
immodestie (f) f, immodesty
© ubeskedenhed, usømmelighed.
immolate immoler ®
(op)-ofre.
immolation © & ® f, ofring;
opofrelse; © ogs. offer.
immonde (I) uren, skidden.
immondices (g) f pi,
urenslig-hed, skidt, lort. smuds.
immondicité (f) f, urenslighed.
immoral © & ® umoralsk,
usedelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
