Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerding ... - Ordbøgerne: I - impassible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Fjærfanens bygning (skema).
Sch. skaft; St. straaler;
Nst. bistraaler.
impel-imperforation
den norske grænse, ved Malmagsjøen. Sanatoriet kan
huse 70—80 gjester, ligger over grangrænsen og er
omgivet af delvis snedækkede fjelde (Hummelfjeld, Vigeln o. fl.).
Fjær, karakteristiske overhudsdannelser hos fuglene;
er ligesom pattedyrenes haar rene horndannelser, men
af meget kompliceret bygning. Efter sit anlæg stemmer
de (er homologe) med krybdyrenes skjæl (saavelsom med
skjællene paa fuglenes egne baglemmer). Man adskiller
to t3^per af f., som dog er forbundet ved alle overgange:
dun (pliimæ), som danner et løst lag ind mod kroppen,
og konturfjær (pennæ), som dels danner et
sammenhængende dække over dunene (dæk-f.), dels staar i
flugtens tjeneste (sving-og sty re-f.). Paa en vel udviklet
f. adskiller man : en fast
hornakse (scapiis) ; denne
er med sin nedre
cylinder-formede hule del, posen
’ ^ ’ (calamus) dybt sænket
ned i læderhuden i en
hudfordybning, f.-sækken,
til hvilken der er fæstet
muskeltraade, ved hvis
hjælp f. kan reises op;
saalænge f. vokser, er posen
f3^1dt af et karrigt
bindevæv, f.-papillen, som
med alderen tørker ind,
saa at posen bliver tom ;
udad fortsætter posen sig i det kompakte skaft (rhachis),
som paa bagsiden er rendeformig indbugtet og paa begge
sider bærer en række straaler (rami), som hver for
sig atter er forsynet med to rækker bistraaler (radii).
Paa kontur-f. er hver straales ene række bistraaler
for-s^met med smaa haker (radioli), som griber ind
mellem bistraalerne af den nærmeste straale; herved
kommer skaftet med straalerne til at danne en
sammenhængende plade, fanen (vexillum); paa dunene mangler
disse heftekroge, saa at straalerne ikke kommer til at
slutte sammen; det samme er gjerne
tilfælde med et større eller mindre
antal af de inderste straaler i kontur-f.
Paa grænsen mellem pose og skaft
udspringer ofte en mindre, løsere
fane, bifanen, som ligger ind mod
skaftets bagre rende; hos kasuaren
er bifanen lige stor som hovedfanen ;
paa sving- og styre-f. mangler den
som regel helt. Dæk-f. sidder gjerne i
regelmæssige rækker (f.-bed, pterylæ),
adskilt ved gange (apteria), som er
f.-løse eller kun bærer dun ; f.-bedene
er anordnet paa forskjellig maade
hos de forskjellige fugle. Sving-f.
(remiges), ved hvis hjælp flugten
fore-gaar, er stive, store kontur-f, som
udspringer fra underarmen og
haanden. De ligeledes kraftige styre-f.
(rectrices) udspringer fra en
bagover mere eller mindre udbugtet
tverlinje paa den korte hale (hos den
uddøde øglefugl (archæopteryx) sad
Fjær—Fjærbold
260
de i to længderækker paa den lange hale. En
eiendommelig slags f., som findes hos de fleste fugle og
udspringer lige ved dæk-f., er traad-f., meget smaa f.,
bestaaende af et langt tyndt skaft med nogle faa straaler
ude ved enden. En anden forkrøblet form er børs te-f.,
som findes rundt øinene og nebbet hos visse fugle; de
mangler straaler eller har nogle faa ved grunden afskaffet.
Fugleungerne mangler dæk-f., men besidder gjerne i større
eller mindre udstrækning eiendommelige dun, som i regelen
mangler eller har et lidet udviklet skaft. Idet de skyder
frem, er de omgivet af et rørformigt, tyndt hornhylster;
de skydes senere ud af de efterfølgende dæk-f. — Som
horndannelser fældes f. med visse mellemrum, og der
udvikles nye f. fra de gamle f.-sække. F.-fældingen
foregaar hos nordiske fugle gjerne om høsten; ogsaa
om vaaren kan endel f. fældes; dog er den
farveveksling, som hos mange fugle indtræder om vaaren, ikke
i første række afhængig af en fornyelse af f.-dragten,
men dels deraf, at særlig farvede rande af f. stødes af,
dels af en, paa kemiske processer inden f. beroende
forandring af deres farve.
Fjær (tekn.), redskab(sdel), som under elastisk
formforandring med voksende styrke modsætter sig virkningen af
en kraft. Hærdet staal, hamret messing, kautschuk, asketræ
og indestængt luft er materialer, som egner sig til
fremstilling af f., da de er meget elastiske. Disse bruges dels
til at mildne stød (vogn-f.), dels til at magasinere drivkraft
Avognfjær; B skruefjær; G buflferfjær. Urfjær (spiralfjær).
(ur-f.) eller til at bestemme en krafts størrelse, derved
at f.s formforandring maales (vegt-f.). En myg f. maa
formforandres mere end en haard for at frembringe
samme kraft. Enkelte f. spændes ved direkte strækning
eller sammentrykning, andre ved bøining eller vridning.
Den alm. vogn-f. er sammensat af tynde blade, hvorved
opnaaes større bøielighed og ensartet paavirkning af alle
f.s dele. Spiral-f., d. e. f. oprullet i spiralform, bruges
mest som driv-f. Skrue-f. bestaar af en rund eller
firkantet traad opviklet efter en skruelinje. Torsions-f.
er en cylindrisk eller prismatisk stang, som paavirkes
ved vridning.
Fjærbold spilles med en læderomvundet korkbold, i
hvilken der er stukket en krans af 6—9 cm. lange fjære;
til slaget benyttes en «katcher», hvis slagflade bestaar af
trommeskind eller et stramt spændt net af tarme eller
seilgarn. Der gives ingen bestemte regler, men spillet
foregaar som oftest saaledes, at deltagerne sender bolden
til hverandre ved slag med katcheren og søger at holde
den i spil (d. e. forhindre, at den falder til jorden) saa
længe som muligt.
Nedre del af en
svingfjær. P posen.
impel © drive (fremad),
tilskynde, være (en) en spore.
impellent © fremaddrivende,
ansporende; drivfjær, impuls,
impend © hænge (truende, ud
impénétrabilité © f,
impenetrability ©
ugjennemtrængelig-hed; © ogs. utilgjængelighed.
impenetrable ©,
impénétrable ® uigjennemtrængelig;
uudgrundelig.
impenitence©, impénitence
(f) f, ubodfærdighed, forhærdelse,
impenitent©, impénitent (f)
ubodfærdig.
impennate © kortvinget (fugl),
impenses (f) f pl, udgifter,
impératif ®(m), imperative
© bydende, tvingende, uafviselig;
(gram.) imperativ.
impératoire © f, (hot.)
mesterrod.
impératrice © f, keiserinde.
imperceptible ©&® umerkelig,
imperdable © umistelig,
aiguille, épingle (Oi.
sikkerheds-naal.
imperfect © ufuldkommen.
ufuldstændig ; (gram ) imperfektum,
fortid.
imperfection © & (f) f,
ufuldkommenhed; mangel, lyde.
imperfektum — (t) Imperfekt
n — © the imperfect (tense) — ®
l’imparfait m.
imperforate(d) © uden porer,
imperforation (?) f,
sammen-voksethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
