Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjære ... - Ordbøgerne: I - imperforé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
impertinence—impitoyable
263
Fjærlandsfjorden—Fjørtoft
264
barklag, hvori de enkelte polyper sidder; i disse mangler
midtlagets skelet, saa at de kan trække sig tilbage i den
fælles faste masse. Særlig udbredt paa de større havdyb. Af
mere fremtrædende repræsentanter kan nævnes
dødningehænderne, horn koraller ne (med
ædelkorallen), orgelkorallerne og sjøfjærene (s. d.).
Fjærlandsfjorden kaldes den ca. 22 km. lange, trange,
af mægtige fjeld- og snemasser omgivne arm af
Sognefjorden, der ved Balestrand skjærer nordover ind mod
Jostedalsbræen. Nær bunden af fjorden, paa dens
nordvestbred, ligger Fjærland annekskirke og i nærheden det
store Mundal hotel. Ved bunden af fjorden er der kort
op til to af Jostedalsbræens vakreste arme Bøiabræen
og Siipphellebræen.
Fjærlus el. fuglelus, fællesnavn for en mængde paa
forskj. fugle levende arter af pelslusenes familie (s. d.).
Fjærmotor er cn maskine, som optager den i en
spændt fjær magasinerede drivkraft og omsætter den i
en bevægelse, som udnyttes direkte eller gjennem en
udveksling. F. anvendes i ure, spilledaaser, mekanisk
legetøi o. 1., hvor arbeidet, som skal udføres, er let eller
kortvarigt. F. er egentlig en akkumulator, fordi der til
tjærens spænding kræves et arbeide svarende til det,
f. kan udføre.
Fjærmøl el. fjærvinger (pierophoridæ), en familie
af møl med bagvingerne, hos siegten alucita el. orneodes
ogsaa forvingerne, spaltet helt til roden og frynset, saa
de ligner fjær. Kroppen tynd og langstrakt, benene
meget lange og taggede. Larverne lever paa forskjellige
planter, mest urter.
Fjærnervet, se Blad.
Fjærpenne laves af svingfjærene især af gjæs; de
gnides rene og befries for alt fedt og for den fine hinde,
som er omkring posen. Derefter skjæres pennen til i
den forønskede tykkelse og splittes op.
Fjærskyer, se Skyer.
Fjærstjerner (comatulidæ), famille af sjøliljer (s. d.),
udmerker sig ved kun i ungdommen at være fastsiddende
(«pe/7tocr/nizs-stadiet» efter en fastsiddende sjølilje), men
siden at rive sig løs for ved armenes hjælp at kravle
om paa koraller o. 1. eller svømme frit omkring i vandet;
særlig i nærheden af kysterne. Omfatter flere hundrede
arter; særlig udbredt i de europæiske have er siegten
antcdon, som ogsaa er repræsenteret ved vore kyster.
Fjærvegt, vegt, hvor belastningen maales ved
strækning af en spiralfjær. Spiralfjærens forlængelse er efter
Hookes lov proportional med fjærens forlængelse. Den
alm. kjøkkenvegt med viser og cirkelrund talskive er en f.
Fjaervildt, d. betegnelse af fuglevildt.
Fjærvinger, se Fjærmøl.
Fjæsing (trachinidæ) er en fiskefamilie, der staar
den store makrelfamilie temmelig nær. Siegten trachinus
har sidestillede, men opadrettede øine, dyb mundspalte,
meget smaa skjæl, 2 rygfinner, hvoraf den forreste meget
kort med 6—7 stive pigstraaler, den bagerste lang med
bløde straaler. Gatfinnen er meget lang. Det forreste
gjellelaag har en dolkformet torn. Saavel denne som
den forreste rygfinnes pigge staar i forbindelse med
gift-kjertler. Siegten omfatter fire arter, der dels lever ved
Europas kyster, dels ved Sydamerikas vestkyst. Den alm.
art hos os er fjæsingen (trachinus draco), der ogsaa
Fjæsing (trachinus draco).
kaldes « makrel-f.». Den er op til 45 cm. lang. Kroppen
er sammentrykt fra siderne. Ryggen er graalig rød
med mørkere flekker. Siderne er sølvgraa med
afvekslende blaa og gule
tverstriber.
Slikker man sig paa
dens pigge, faa r
man et
smertefuldt og oftest
meget bry’somt saar.
Leveren af fisken
siges at kunne paasmøres som modgift. Fisken er
fortræffelig at spise. Er udbredt ved Europas kyster fra
Middelhavet til Bergen og ved Afrikas østkyst.
Fjæstad, Gustaf Adolf (1868—), sv. maler. Elev
af kunstakademiet i Stockh., af Liljefors og G. Larsson.
«Sneens maler», fremstiller af stilhedens og ensomhedens
poesi i de tætte granskoge ved vintertid, ofte med motiver
fra omegnen af Ar vika, hvor han siden 1898 er bosat.
Hans form er dekorativ enkel. Har ogsaa gjort udkast
til tepper, møbler o. s. v.
Fjölne. 1. Tilnavn til Odin. — 2. Svensk sagnkonge
af Ynglingeætten. — 3. 1 «Jomsvikingesaga» raadgiver hos
Harald Rlaatand.
Fjölsvinnsmal, oldkvad, som regnes til eddakvadene
og handler om Svipdags komme til sin elskede Menglad
(«smykkeglad»). Da han er den rette, ventede beiler,
springer portene op af sig selv, idet han nævner sit navn.
«F.» staar i nøie forbindelse med «Grogaldr» (s. d.) og
svarer til den danske folkevise om Svejdal.
Fjörgyn, i nord. mytologi tilnavn til Tors moder, jorden.
Fjörsvartne, i nord. mytologi et andet navn for
Hrimfakse, nattens hest.
Fjørtoft, Ingebrigt Andreas (1859—), n. døvelærer,
dimitteredes 1880 fra Asker seminar, blev 1881 lærer ved
Balchens døveskole i Kristiania og overtog i 1891 ved
Balchens afgang skolens bestyrelse. Han har tre gange
havt stipendium for at gjøre sig bekjendt med
døveundervisning og hvad dertil hører i udlandet, og har
forfattet en række skolebøger for døveskolen. I 1907 oprettede
han med statsunderstøttelse det første norske
seminarkursus for uddannelse af døvelærere. F. har som
fremragende lærer og undervisningsleder stor fortjeneste af
det fremskredne standpunkt, hvortil undervisningen af
døve børn er naact i Norge.
Fjørtoft, Olaus Johannes Amundsen (1847—78),
n. politisk forfatter og agitator, søndmøring. Vakte
allerede i skolen opmerksomhed ved matematiske anlæg,
der kunde have bragt ham vidt, hvis han ikke havde
splittet sine evner ved ustyrlig diskussions- og
oppositionslyst. F. blev student 1868 og levede eller rettere
sultede senere som lærer og litterat i Kra., overveiende
optaget af sin agitation for tidens radikale ideer. Han
optraadte desuden i Studentersamfundet, hvor han 1870
—71 var medredaktør af «Tiraljøren», og paa de første
socialistmøder i landet. Sine ideer nedlagde han navnlig
i maalbladet «Fram» (1871—75), som han redigerede, og i
nogle smaaskrifter. Forøvrigt skrev han en i form og
indhold original «Lærebog i praktisk regning» (1877). Hans
program var den demokratiske republik, statskirkens
ophævelse, det norske folkesprogs reisning og grund-
impertinence © & ® f.
næsvished, uforskammethed; (e) ogs.
egenskab som sagen
uvedkommende.
impertinent (e)&®
uforskammet, næsvis; © ogs. (sagen)
uvedkommende, ilde anbragt; ® ogs.
m. flab, laban.
imperturbabilité ® f,
imperturbability © uforstvrrelig ro.
imperturbable @ & (f)
uforstyrrelig, urokkelig, rolig.
impervious ©
uigjennemtræn-gelig; uveisom, utilgjængelig.
impétrable ® (jur ) opnaaelig.
impétration (f) f, opnaaelse,
erholdelse.
impétrer (f) opnaa, erholde,
impétueux (f), impetuous (g
voldsom, heftig; rivende (strøm).
impétuosité (f) f,
impetuosity (i) voldsomhed, heftighed,
impetus @ fremstød, fart.
impfen ® indpode; vakcinere,
Impfling (g m, nylig vakcineret
barn.
Impfung ® f, (ind)podning;
vakcination.
impie ® ugudelig; ryggesløs;
m, gudsfornegter, ugudelig krop.
impiété ® f. impiety ©
ugudelighed, ryggesløshed.
impinge © falde, slaa, støde
(imod); (on) ramme, træffe,
im-pingent paafaldende; træffende,
rammende.
impious © ugudelig, gudløs,
impitoyable (f) ubarmhjertig,
haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
