Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flacourt ... - Ordbøgerne: I - imposing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
impracticable—impression
271
Fladribbet—Flagellater
272
Fladorm :
d forgrenet
tarm-blindsæk; g
nerveknude; n
nervestreng.
idet de forekommer i salt- og ferskvand fra overfladen
ned til de største dybder, i fugtig jord samt som snyltere
hos en stor mængde dyr af omtrent alle de øvrige
dyrerækker. 1 levevis viser f. alle overgange fra en fri
tilværelse til den mest udtalte parasitisme.
—- Legemets masse bestaar væsentlig af
et m u s k e 1 p a r e n c h y m, d. e. en
binde-vævsmasse, som er gjennemsat af talrige
muskelfibre, som er intimt forbundet med
huden; denne anordning betinger en
eiendommelig bevægelighed og
formforanderlighed af legemet. — F. mangler
krops-hule og alle de indre organer (tarmkanal,
nervesystem, ekskretionsorganer og
gene-rationsorganer) ligger fast indstøbt i
paren-chymet. — Tarmkanalens bygning er
meget vekslende; den besidder kun én
ydre aabning, munden, som tillige tjener
som gat, den ligger paa bugsiden og fører
ind i et muskuløst svelg, som atter leder
ind i den fordøiende tarm, der som regel
er mere eller mindre forgrenet, hos de
udtalte tarmsnyltere (bændelormene, s. d.)
mangler hele tarmkanalen —
Respirationen foregaar gjennem huden. —
Nervesystemet bestaar af to
nerveknuder ved legemets forende, samt af to
fra disse udgaaende længdestrenge langs
legemets sider; fra disse dele udgaar fine
nervetraade til alle dele af legemet. Af sanseorganer findes
hos fritlevende f. samt hos saadanne, som snylter paa
overfladen af andre dyr (ektoparasiter) øine, af meget simpel
bygning, samt et par følsomme fremspring, følehorn, ved
forenden. — Ekskretionsorganerne er af meget
eiendommelig bygning, de bestaar af saak. vandkanaler
(protonephridier) (s. d.). Ved forening af vandkanalerne
dannes to længdestammer, som forløber langs kroppens
sider og aabner sig gjennem to rækker fine porer paa
ryggen. — Generationsorganerne er hermafroditiske
og meget voluminøse; som regel kr3xlsbefrugtning; egne
parringsorganer; eggene omgives efter befrugtningen med
flere blommerige celler, som udvikles i egne
blomme-kjertler, og derpaa med et skal; de er temmelig store
(ca. 1 mm.); ofte foregaar en stor del af
fosterudviklingen i moderdyrets legeme; af eggene fremkommer smaa
flimmerlarver, som har adskillig lighed med ledormenes
larver. — De egte f. deles i tre klasser: 1. flimmerorme
(tiirhellaria), 2. ikter (tremcdoda) og 3. bændelorme
(cestoda) (s.d.). Oftest henføres til f. ogsaa nemertinerne
(s. d.), som dog i bygning afviger betydelig fra de øvrige f.
Fladribbet (smalbrystet) siges en hest at være, naar
dens ribben er mindre udadhvælvet end normalt, særlig
i den brystbenet nærmest liggende del: F. ansees for
en feil, da brysthulens rum indskrænkes og derved afgiver
mindre plads for lunger, hjerte og centrale kar. F.-hed
er af mindre betydning hos heste med stor brystdybde.
Fladstrand, se Fredrikshavn.
Flag har statsretslig og folkeretslig særlig betydning
for samfærdselen tilsjøs. F. er det ydre tegn for, hvor
et skib retslig hører hjemme. Dermed er paa
regelmæssig maade tilkjendgivet, hvilket lands lov gjælder
ombord, hvilke rettigheder med hensyn til diplomatisk
beskyttelse, fiskeri m. m. skibet tilkommer. Landenes
lovgivninger sætter derfor straf for misbrug af f. eller
benyttelse af ulovligt f. Se norsk lov af 22 mai 1902
§ 423. Nogen fælles folkeretslig ordning er man endnu
ikke naaet til. Krænkelse af et lands f. berettiger til
anvendelse af de folkeretslige tvangsmidler: retorsion,
repressalier, krig. Stryges et orlogsskibs eller en fæstnings f.,
erklærer man sig rede til overgivelse. — O r logs-f. er
for en del staters vedkommende det samme som
nations-(handels-)f., for andre forskjelligt fra dette. Det norske
orlogs-f. føres foruden paa rigets fæstninger og
krigs-fartøier tillige paa statens offentlige bygninger og paa
skibe i statens tjeneste. Sjøofficerer af admirals grad
fører orlogs-f. som kommandotegn (admirals f.). F. er da
forsynet med et merke (stjerner eller kugler), som viser
admiralsgraden. (Se pl. Flag.)
Flagadjutant, sjøofficer, der tjenstgjør i en
flaade-eller eskadrechefs stab.
Flagdug (haardug), let uldstof, hvoraf flag syes. Paa
grund af sin lethed blæser haardug ikke saa hurtig istykker
som andre stofl’e.
Flagellanter (svøbebrødre), en religiøs bevægelse i
13—15 aarh. Skarer af mænd og kvinder begyndte at
drage om og piskede sig tilblods for at vinde
syndsforladelse. Man betragtede dette som den virksomste
form for Jesu efterfølgelse i lidelse. Bevægelsen greb om
sig: store tog af f. drog under afsyngelse af bodssalmer
fra by til by. I spidsen gik prester med kors og faner,
derpaa mænd og kvinder, to og to, svingende svøberne
mod sine legemer. Undertiden sluttede tog af børn sig
til, som efterlignede de voksne. Naar de nærmede sig
en by, lød kirkeklokkerne; ofte samledes de i kirkerne,
hvor undertiden et himmelbrev blev oplæst, som foregaves
at være sendt til Jerusalem og gik ud paa, at Gud vilde
straffe jorden, men at man kunde formilde hans vrede
ved at gaa i svøbetog 34 dage til minde om de 34 aar,
som Kristus vandrede paa jorden. Navnlig paa den sorte
døds tid var bevægelsen alm. i Italien, Frankrige og
Tyskland, mindre i England og Danmark.
Disse tog gjorde brud paa al kirkelig og
borgerlig orden, saa at kirken snart fandt
sig beføiet til at skride ind. Clemens VI
forbød dem og opfordrede geistlig som
verdslig øvrighed til at undertrykke
bevægelsen.
Flagellater (ßagellata), éncellede
organismer (protister), forsynet med 1—8
sving-traade eller flageller (se Flimmerhaar),
ved hvis hjælp de bevæger sig springende
gjennem vand. Danner en meget formrig
og uensartet gruppe; en del f. slutter sig i
bygning og levevis til dyrene (celletarm,
optagen af fast næring), andre til
planterne (bladgrønt); selv mellem ganske
nær-staaende former kan nogle være at opfatte
mere som dyr, andre som planter, medens
man hos enkelte endog finder celletarm og
bladgrønt samtidig; se Dyr. Ogsaa mellem
én- og flercellede organismer indtager f. en
slags mellemstilling, idet der hos enkelte f.
impracticable (e),
impraticable® ugjørlig, umulig; ufarbar;
iilændt ; umedgjørlig.
imprecate © ønske, nedbede;
(sj.) forbande.
imprecation (e), imprécation
i® f, forbandelse.
imprécatoire
imprecatory © forbandelses-.
impregnability ©
uindtagelighed.
impregnable © uindtagelig,
impregnate ©, imprégner ®
impregnere, mætte, gjennemtrænge
(med): © ogs.besvangre(t),befrugte(t).
impregnation (e) befrugtning,
mættelse.
imprégnation (?) f,
impregne-ring.
imprenable ® uindtagelig,
imprescriptibilité (f) f,
ufor-tabelighed.
imprescriptible © & ©
ufor-tabelig.
imprese © devise,
impress © ind-, paatrykke,
præge; presse (til krigstjeneste);
indtryk(t merke), prieg; devise;
presning (f. eks. af sjøfolk).
impressibilité (f) f,
impressibility © modtagelighed
(forindtryk).
impressible © & ®
modtagelig for indtryk.
impression © & © f,
(ind)-trykning, præg(ning): (afjtryk,
eksemplar; optrvk, udgave, oplag;
indtryk, (ind-, paa)virkning.
Flagellat
(skema) :
o mund; k kjerne;
V vakuole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
