Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flakstadøen ... - Ordbøgerne: I - improvisator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
impulsiv—inaceortable
toriet under Leverrier fra 1858—62, udforte derefter
beregninger til «Connaissance des temps» og beg^^ndte
sin skribentvirksomhed, som gjorde ham verdenskjendt
som en aandrig, meget frugtbar astronomisk forfatter, hvis
populære verker, saasom «Beboede verdener», «Populær
astronomi», «Verdens undergang», «Gud i naturen»,
< Urania», har vundet enorm udbredelse. I Juvis}^ har
F. sit pragtfulde observatorium.
Flamme. Enkelte stoffe, saasom rent kulstof,
forbrænder uden flamme, idet de kun gløder. Andre stoffe,
saasom fosfor, svovl, træ, olje, lysgas, brænder med flamme.
Disse stoffe er enten gasarter, eller de fordamper eller
forvandles til gasformige stoffe ved
forbrændings-varmens virkning. En flamme er saaledes intet andet
end en brændende, til glødning ophedet gas. Indeholder
gasen faste partikler, er flammen mere eller mindre
sterkt lysende. Stearinlysllammen indeholder saaledes
kulpartikler, som udskilles af stearinet, en lys-gasflamme
over en snitbrænder kul partikler fra lysgasen. I en
saadan flamme kan man skjelne tre lag, inderst en mørk
kjerne af uforbrændt og kold gas, derpaa et sterkt lysende
lag, hvor vandstof brænder, medens kul udskilles i fast
form og gløder, og yderst et svagt lysende, men noget varmt
hylle, hvor kulstof forbrænder. En saadan f. soder paa et
koldt legeme, som bringes ind i f. I Bunsen-brænderen
(s. d.) udskilles kullet ikke, hvorfor f. næsten ikke lyser,
ligesom den heller ikke soder; den bruges derfor til
kogegasovne. Forøvrigt afhænger f s lyskraft af dens
temperatur. — I en f. er gaserne ioniseret, hvorfor f.
leder elektriciteten. Berøres en elektrisk ladet leder
med en f., udlades den. Anbringes en f. mellem de
modsat ladede plader af en kondensator, ser man, at
de ydre lysende Jag af f. drages mod den negative plade,
den indre del svagere mod den positive, og slutter deraf,
at den ydre del af f. overveiende indeholder positive,
den indre del negative ioner. — Jfr. Syngende f. el.
Gasharmonika og Sensitiv f.
Flammeovn, en ovn, hvor gjenstanden, der skal
opvarmes, ikke kommer i berøring med brændslet, men
kun med flammen. F. kan være fastliggende med muret
hvælv over opvarmningsrummet (herden) samt ildsted
foran, eller f. kan være cylindrisk og roterende om
længdeaksen med gasfyring. F. anvendes til glødning, rostning,
sintring etc.
Flammestil, se Flamboyant.
Flamsk skole, se Nederlandene, kunst.
Flamsk sprog er et germansk sprog, ikke meget
forskjelligt fra hollandsk, og tilhører ligesom dette den
nedertyske sproggruppe. Det har udviklet sig af den
nederfrankiske, senere middelnederlandske mundart.
Flamsk tales i Syd-Holland, i den germanske del af
Belgien (undtagen en liden strækning mod øst, som er
rent tysk) og i fransk Flandern. 1830 blev fransk
erklæret for Belgiens officielle sprog, men der blev herimod
reist en sterk flamsk bevægelse, hvis hovedmænd var
Filip Blommaert (s. d.; 1809—71) og Willems (s. d. ; 1793
—1846). Denne sidste hævdede, at forskjellen mellem
flamsk og hollandsk kun er tilsyneladende, og fik paa
en kongres i Gent 1841 vedtaget, at man skulde arbeide
paa en sammensmeltning af flamsk og hollandsk
skriftsprog. 1864 anerkjendte regjeringen en ensartet flamsk
Flamme—Flandern
280
retskrivning, som sterkt nærmer sig den hollandske.
Ved love af 1873, 1883 og 1895 har f. opnaaet ligestilling
med fransk. Ved domstolene benyttes nu flamsk jevnsides
med fransk, og lovene udkommer paa begge sprog. Den
flamske litteratur har havt dygtige repræsentanter i Karl
Ledeganck (1805—77), Theodor v. Rijswyck (1811—49)
og især den fransk opdragne romanforfatter Hendrik
Conscience (1812—83), som har givet ypperlige skildringer
af flamsk folkeliv. [Litt.: De Bo, «Westvlaamsch
idioti-con» (2 opl. 1893); Verdam, «Uit de geschiedenis der
Nederlandsche taal» (1903).]
Flamsteed [flœmstïd], John (1646—1719), eng.
astronom, af Karl II udnævnt til kgl. astronom ved det 1675
oprettede, senere berømte observatorium i Greenwich
(Flamsteedhouse). Paa dronning Annas befaling maatte
F., som ængstelig rugede over sine resultater, endelig
1712 udgive sin «Historia coelestis Britannica» (i 2 bind,
ny udgave 1725 med 3000 stjernepositioner ved Halley),
der ligesom hans himmelatlas (28 kart) røber en
beundringsværdig flid. F. opdagede fiksstjernernes
egenbevægelse.
Flandern, et tidligere nederlandsk grevskab ved
Nordsjøen, som nu er delt mellem Holland (den s. del af
prøv. Zeeland), Belgien (de to prøv. Vest- og Øst-F.) og
Frankrige (en del af dept. Nord). Det er et fladt og
frugtbart land med høit udviklet jordbrug, handel og
industri. Blot de belgiske dele har beholdt navnet F.
1. Vest-F. er den vestligste del af Belgien, langs
Nordsjøen, 3234 km.^ med (i 1906) omtr. 860 000 indb. (d. e.
266 pr. km.’-); de fleste indb. er flamlændere. Jordbunden
er sandet, men dog godt opdyrket; fædrift og akerbrug
er vigtigste næringsvei. Linindustrien er betydelig.
Hovedstad Brügge. — 2. Øst-F., øst for Vest-F., 3000 km.^ med
1 212 000 indb. (d. e. 365 pr. km.^), mest flamlændere.
Det er et usedvanlig frugtbart land, opdyrket næsten
som en have. Megen dyrkning af korn og lin, fædrift,
stor industri. Hovedstad er Gent. — Historie. F.
var beboet af kelter og hørte senere til den romerske
provins Belgica secunda indtil frankernes indtrængen.
Skjønt væsentlig germansk kom det 843 til Frankrige,
hvis konge 864 gav det som arveligt grevskab til
Balduin I. F. strakte sig fra Scheide til Somme; trods
tre sprog, flamsk i det egentlige F. (nu belg.), frisisk mod
nord og vest (nu tildels holl.) og vallonsk mod syd (nu
fr.), blev det en sterk politisk enhed. De flanderske grever
udnyttede landets beliggenhed mellem tre hovedlande til
en klog ligevegtspolitik; lensbaandet til Frankrige var
meget løst, og fra det 11 aarh. var greven ogsaa tysk
lensmand. Feudal administration og karolingisk kultur
kulminerede i indlandet; derimod stod den frisiske kyst
for sig selv med marskland og faareavl. En flamsk
bevægelse satte 1070 Robert Friser paa tronen, og
tyngdepunktet forlagdes mod nord til Brügge, men fra det 12
aarh. blandede Frankrige sig stadig mere i F.s forhold.
Greverne søgte støtte hos England og i de opblomstrende
byer, hvor gammel frisisk uldindustri og internationalt
handelsliv skabte et rigt borgervælde; Brügge voksede
med London, og b3^erne optraadte som selvstændige
magter. Filip Augusts seier over England 1214 gjorde
en tid Frankrige eneraadende i F., men befrielsen kom
fra tyerne; under indre borgerkampe tog Grev Guido
paavirkning, fpaa;tryk, stød;
tilskyndelse, impuls.
impulsiv — (t) impulsiv — (e)
impulsive - ® impulsif
impuni ® ustraffet, uhevnet.
impunité (f) f. impunity ©
straffrihed, -løshed.
impur impure @ uren.
impureté (f) f, impurity ©
urenhed, ukvskhed.
impurple (el farve rød.
imputable (e) & (F) som maa
tilregnes, tilskrives.
imputation @ & (^ f,
tilregnelse; sigtelse, beskyldning.
impute x»), imputer (g
tillægge, tilskrive, tilregne, beskvide
(en for).
imputrescible (e) & (f) som
ikke kan raadne.
in (e) i; ind(e): hjemme;
medlem af ministeriet; passager inde
i vognen, ins and outs
krinkelkroger. trains in ankommende
tog. be in ogs være i aande.
in ® i, paa, om tom tiden),
inability @ udvgtighed,
manglende evne; uvederheftighed,
inabordable (fj utilgjængelig.
inabrité (f) aaben, ubeskyttet,
inaccentué ® (gram.) ubetonet,
inacceptable ® uantagelig,
inaccessibilité ® f,
utilgjængelighed.
inaccessible (§ & ®
utilgjæng’elig.
inaccordable ® ulorenelig;
som ikke kan bevilges
inaccortable ® utilgjængelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
