Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flandern ... - Ordbøgerne: I - inaccoutumé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Flasrøie—Flaubert
284
inanition-inattentif
maaske, hvis flasken efter kortere eller længere tid findes,
kan komme adressaten ihænde.
Flasrøie, lokalnavn f. ferskvandsmort (leuciscus rutilas),
maaske ogsaa for sørv (1. erythrophthalmiis) og id (1. idus).
Flassan [flasâ’J, Jean Baptiste.Gaétan Ra xi s,
greve af (1760—1845), fr. diplomat og forfatter.
Emigrerede under revolutionen, men vendte tilbage efter
statskupet 1799. Udnævntes af Napoleon til
udenrigsministeriets historiograf og deltog (som
gesandtskabs-raadgiver) i Wienerkongressen, af hvilken han har givet
en overfladisk fremstilling i «Histoire du congrès de
Vienne» I—III, 1829.
Flat [flætj (eng.), tillægsbetegnelse for en med j? sænket
tone, f. eks. g f., d. e. ges.
Fiatanger, herred i Nordre Trondhjems amt, vest for
Namsos, 462.18 km.^ med 1679 indb.; 3.79 pr. km.^
Herredet, der svarer til F. prestegjeld, ligger ud mod
havet (Folla) og grænser i syd til Sondre Trondhjems
amt. Kysten er sterkt indskaaret af fjorde og bugter
(anger, d. e. vik), hvoriblandt nævnes den trange, krogede,
15 km. lange Jøssundfjord og den brede, forgrenede
Knottenfjord. Udenfor kysten ligger en række øer,
hvoriblandt nævnes: Kvaløen, Gladsøen, Halmøen,Villa,
Kvern-oen, Bjørøen m. fl. Paa Bjørøen, syd for Foldenfjorden
(Folla), ligger Ellingraasa kystfyr i hvidt træhus. Fyret,
der lyser med rødt og hvidt lys, har en lysstyrke paa
3200 normallys og en lysvidde af 14.5 kvart m il for det
hvide lys. Udenfor og mellem øerne er farvandet opfyldt
af talrige holmer og skjær. Herredets indre bestaar af
afrundede, tildels skogklædte koller og heier, der i
Jøssund-varden paa grænsen mod Beitstaden i syd naar op i en
høide af 600 m. Terrænet er gjennemfuret af et
indviklet vandsystem og oversaaet med en række større og
mindre vande. Opgave over fordeling af aker og eng
m. m. foreligger ikke. Beb\^ggelsen er spredt langs kysten
og opefter de smaa dalstrøg. Fiskeri er den vigtigste
næringsvei. Udbyttet af fiskerierne var i 1906 137 533
kr., hvoraf 112 010 kr. falder paa skreifisket og 9593 kr.
paa laks og sjøørret. Inden herredet ligger fiskeværene
Gladsøvær og Bjørøvær. Ved siden af fiskeri er jordbrug
(specielt fædrift) og skogbrug de vigtigste næringsveie;
1 meieri. F. sparebank, oprettet 1883. Antagen formue
(1907) 672 000 kr., indtægt 249 000 kr.
Flateby, gaard i Enebak herred. Nedre Romerikes
sorenskriveri, Akershus amt. Gaarden tilhørte i det 17
aarh. forskjellige slegter, kom gjennem arv til slegterne
Griis, Leuch og Rosenberg, tilfaldt 1753 James Collett.
I slutningen af det 18 aarh. og begyndelsen af det 19
aarh. udfoldede der sig paa F. et eiendommelig
herre-gaardsliv efter engelsk mønster med skuespil, optog og
baller i julen og store harejagter om høsten, der samlede
størsteparten af Kristiania-societeten. Ved det Gollettske
handelshus’ opbud i 1821 gik F. over paa engelske hænder
og blev senere stykket op. Af F., der oprindelig havde
en skyld af ca. 15 skpd. og havde en større hovedbygning
af træ med tre etager, findes der nu intet spor tilbage.
Paa en liden parcel af eiendommen har firmaet
Bache-Wiig anlagt en cellulose-fabrik.
Flatebø,felemagerfamiliei Hardanger, se Botnen, Isak.
Flatekvaalfoss, vandfald (17 m.) i Eksingedalselven,
Hosanger herred. Søndre Bergenhus amt.
Flathead River [flæ’thed ri’vd], se Clark’s Fork.
Flatheads [flæ’thedzj (fladhoveder), betegnelse, anvendt
paa forskjellige indianerstammer med kunstig omdannet
hovedform, som frembringes ved, at barnets pande i de
første levemaaneder underkastes et stadigt tryk. I
snævrere forstand har navnet faaet hævd paa selishindianerne
ved øvre Oregon, til trods for at skikken ikke er
raa-dende hos dem.
Flatland, spillemandsslegt i Bø, Telemarken. Hans
Helios el. F. (1807—73) spillede smukt og godt de gamle
slaatter. Hans sønner, Hans F. (1846—) og Hal vor F.
(1853—), er maaske de, der bedst har bevaret Myllargutens
spil i Telemarken. Hans var Myllargutens elev og maaske
den, der naaede mesteren nærmest baade i rigdom, farve
og færdighed. Han er udvandret til Amerika.
FlatOW, by i Preussen regjeringsdistr. Marienwerder,
Westpreussen; 4018 indb. (1900). Ølbryggerier og
dampmøller.
Flattere (fr.), smigre, kjærtegne, forskjønne; i af
hilding, skildring eller omtale gjørc noget skjønnere, end
det i virkeligheden er.
Flatule’ns, sygelig forøget afgang af vinde (flatus)
ved sygdomme i tarmkanalen, som giver anledning til
abnorm gjæring og dekomposition.
Flatus, se Flat ule ns.
Flatøbogen (Flateyarbok) kaldes det største af alle
bevarede islandske haandskrifter. Det tilhørte endnu paa
Fredrik Ill’s tid en bonde paa Flatø ved Islands
østkyst, men erhvervedes af den islandske biskop Brynjolfur
Sveinsson og bragtes til Danmark af Th. Torfæus i 1662,
som gave fra biskopen til det Kgl. bibliotek, hvor det
fremdeles findes. F. er skrevet af to islandske prester i
slutningen af det 14 aarh. Den indeholder Olav Trygvessøns,
Olav den helliges, Sverres og Haakon den gamles sagaer,
annaler m. m. m., hvortil senere er føiet Haakon den
godes og Harald Haardraades sagaer. Overhovedet er
stoffet righoldigt; men ordningen er lidet oversigtlig og
den kunstneriske bearbeidelse i det hele svag. F. er
udgivet af C. Unger og G. Vigfusson (3 bd., Kra. 1860—68).
Fiatøen, flere steder forekommende navn paa mindre,
forholdsvis flade øer langs Norges kyst. Særlig nævnes
F. i Hammer herred, Søndre Bergenhus amt. Denne ø,
der ligger i den søndre aabning af Radøfjorden,
nordvest for Bergen, er i sin søndre del flad; den er 2.02
km.^ stor og har 125 indb. — Flatø fyr, paa den lille ø
F. i Steigen herred, Nordland, 13’ser med hvidt og rødt
lys. Lysstyrken er for det hvide blinklys 3700 normallys
og lysvidden 18.5 kvartmil.
Flaubert [flåbær], Gustave (1821—80), berømt fr.
forfatter, søn af en kirurg, studerede først medicin, saa
jus, men interesserede sig blot for kunst og litteratur.
Begynder som lyrisk bevæget og tiltrækkes af romantiken.
V. Hugo var hans Gud, og som romantiker viser han sig helt
til sin død i sit væsentlig teoretiske had til det borgerlige
og borgerne, i sin hunger efter alt sælsomt, vældigt og
eksotisk. Men saa virker Balzacs realisme paa ham, og
han gribes af den nye naturvidenskab og positivismen.
Han gaar over til den strenge gjengivelse af naturen,
stræber efter at borteliminere sin personlighed fra verket
for at objektivere dette, vil være upersonlig, «impassible».
Hans livssyn var mørkt, menneskeforagtende (atter mest
inanition © &(f)f, afkræftelse;
sult.
Inanspruchnahme (t) f,
beslaglæggelse ; optagelse.
inapercevable (f) umerkelig,
inaperçu ® ubemerket,
inappetence©, inappétence
® f, madlelhed, appetitløshed,
inapplicable ® uanvendelig.
inapplication ©&(f)f,
dovenskab.
inappliqué (f) doven; uanvendt.
inappreciable ©,
inappréciable (if) uvurderlig, uskatterlig;
(f) ogs, uberegnelig, ubestemmelig.
inapprivoisable ®
utæmmelig-
inapt ©, inapte ® uskikket,
unem, ubrugelig.
inaptitude (f) f, ubrugelighed
osv.
inarticulate©, inarticulé®
uartikuleret; ® ogs. (zool.) uleddet.
inartificial © ukunstlet;
naturlig.
inartistique ® ukunstnerisk,
inassermenté ® ikke edsvoren,
ubeediget.
inassiduitï ® f, ustadighed.
inassouvi ® umættet,
inassouvissement (f) m,
umættelighed.
inat — ® heute (diese) Nacht;
(igaar-) vorige Nacht — © to-night ;
(igaar-) last night — ® cette nuit,
inattaquable (f) uangribelig,
inattendu ® uventet,
inattentif (f), inattentive ©
uopmerksom, uagtsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
